Hjælp!

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Zig
Indlæg: 5
Tilmeldt: 11.08.2010 20:07:27

Hjælp!

Indlæg af Zig » 25.06.2014 22:17:34

Hej

Vi har nogle spørgsmål, som vi meget gerne vil have svar på.

Min afrikanske kæreste har været gift med en dansker i over 5 år. Vi venter nu barn sammen, og jeg har termin i august men vi er bange for at tage skridtet og gifte os.

Min kæreste mangler ca.1 års fast arbejde for at opfylde kravene om permanent ophold. Han har pt. ikke fuldtidsarbejde, men han er ved at tage stort kørekort, så vi håber, at det lykkes.Han har taget næsten alle danskprøver og har betalt til A-kasse de sidste tre år, som pt.hjælper ham økonomisk.

Jeg ejer en andelsbolig på 90 m2 og har haft fast stilling som lærer de sidste 8 år.

1.Skal vi vente til han har fået permanent ophold, og hvad er kravene så, når vi gifter os?

2. Eller skal vi springe ud i det nu, hvor vi venter barn?

Vi har hørt flere skræksenarier om, at det ikke er så nemt at gifte sig efter en skilsmisse plus at det er også svært at få lov til at låne penge til familiesammenføring, nu hvor min kæreste ikke har fast job.

Vi håber meget, at I vil hjælpe.
De bedste hilsner Marie

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp!

Indlæg af mh1 » 26.06.2014 11:06:05

Vær sød at KUN skrive dit spørgsmål ét sted. Du får ikke hverken hurtigere eller andre svar ved at poste det i flere fora, for det er de samme mennesker som læser og besvarer, uanset hvor det er postet.

Er du indforstået med at din kæreste forbliver gift og samboende med sin ægtefælle, indtil han kan få permanent opholdstilladelse? For i samme øjeblik han og hans ægtefælle ophæver samlivet opfylder han ikke længere betingelsen for at have opholdstilladelse i kraft af ægteskabet. Hvis han ikke har arbejde og ikke har børn med sin ægtefælle, er der ikke rigtig noget grundlag for at undlade at inddrage hans nuværende opholdstilladelse.

Og hvis hans nuværende ægteskab er proforma, hvilket det lidt lyder som, og dette kommer frem, så kan han blive nægtet familiesammenføring ved nyt ægteskab.

Under alle omstændigheder skal han starte forfra med at søge om opholdstilladelse i kraft af et nyt ægteskab, såfremt han ikke har permanent før han bliver skilt.
mh
Rådgiver for ÆUG

Zig
Indlæg: 5
Tilmeldt: 11.08.2010 20:07:27

Re: Hjælp!

Indlæg af Zig » 26.06.2014 15:24:17

Beklager, jeg vidste ikke, at jeg kun må poste mit indlæg et sted.

Deres ægteskab var ikke proforma da de giftede sig i sin tid,men som i mange andre almindelige tilfælde gik deres ægteskab ikke godt, og vi blev forelskede. ( De har ingen børn sammen)Det eneste, der ikke er normalt er, at vi skal indrette os efter den strenge udlændinge lov, og de bliver derfor nødt til at blive sammen, til vi har fundet den bedst mulige løsning.

Jeg ved ikke helt, om jeg blev klogere mht.dit svar, men tak fordi du gav dig tid til at svare.

Bh M

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp!

Indlæg af mh1 » 27.06.2014 10:06:27

Det er ikke noget med at du 'ikke må', men det gør det bare ikke nemmere for dig selv eller andre, at det samme spørgsmål står flere steder, for så kan svarene komme til at gøre det samme.

Der er jo ikke andre end jer selv, som kan afgøre hvad der er bedst for jer.

Der er bogstaveligt talt hundredvis af udlændinge, som er blevet skilt og gift påny umiddelbart efter, og har fået opholdstilladelse på grundlag af det nye ægteskab.

Hvilke skrækhistorier du måtte have hørt om at det er svært ved jeg jo ikke, men så længe en opholdstilladelse ikke er blevet tilbagekaldt eller udløbet, så gælder den jo. Med en gyldig opholdstilladelse og en skilsmissebevilling i hånden kan man ansøge om vielse.

Den normale procedure er at når en udlænding bliver skilt, sender Statsforvaltningen besked til US om skilsmissen, hvorpå US (hvis udlændingen ikke har permanent ot.) skriver til udlændingen og forespørger om der er nogen grund til at de IKKE skal inddrage opholdstilladelsen. Det får man 14 dage til at svare på. Samlet vil det tage 3-4 uger, før man skal svare, og det er nok til at man kan nå at blive gift. Derpå kan man svare relevant og samtidig indgive ansøgning om ny opholdstilladelse på nyt grundlag (det nye ægteskab).

Det er jo ikke din kommende mand, men DIG, som skal stille garanti, og med fast arbejde burde du kunne finde en bank, som vil oprette en bankgaranti for dig. Du skal ikke stille den, før opholdstilladelsen er bevilget. MULIGVIS kan du slippe billigere, når han allerede har bestået danskprøver.
mh
Rådgiver for ÆUG

Zig
Indlæg: 5
Tilmeldt: 11.08.2010 20:07:27

Re: Hjælp!

Indlæg af Zig » 29.06.2014 17:23:48

Tak for svar:-)

Besvar