Indlæg
af fundiver199 » 17.08.2008 11:24:21
Hej Hrefna. Det er en glimrende og meget oplysende hjemmeside, du har fundet frem til der. Og også en nyttig oplysning, at der findes en EU-klageservice.
Jeg er egentlig helt enig i de ting, du skriver. Udlændingeservice vil kunne forhale tingene, men vil i sidste instans blive nødt til at bøje sig, hvis deres (den danske regerings) tolkning af EU-reglerne er forkert. Men det er dog også rigtigt, hvad jeg skriver, at dette i yderste fald kan betyde, at sagen skal hele vejen op til EF-domstolen, hvis de nationale myndigheder ikke vil give sig frivilligt. Det er jo f.eks. det, der skete i Irland i Metock-sagen.
Men du har da fuldstændig ret i, at hvis ingen borgere har mod eller tålmodighed til at kræve at få deres ret, så kan myndighederne bare blive ved med at krænke den.
Problemet er bare, at det er folk liv, det drejer sig om. Og hvis det f.eks. tager 2-3 år at få en opholdstilladelse til sin ægtefælle, fordi man først skal føre retssag imod den danske stat, så kan vedkommende jo ikke arbejde i Danmark i al den tid. Så det koster folk en masse penge, foruden usikkerhed, tvivl m.m.
Men er nogen friske, så er det da bare om at gøre det. Altså f.eks. flytte til Sverige eller Storbritannien som arbejdsløs, skrive ansøgninger på opslåede svenske eller britiske stillinger, gemme al dokumentation, og herefter flytte tilbage til Danmark igen, når/hvis man har været heldig at finde et job i Danmark.
Får man så afslag, ja må man jo skrive en klage og anføre præcis, hvorfor man mener, at dette afslag er forkert. Og så se, hvad der sker. Det kan jo også være, at de danske myndigheder trods alt ikke har lyst til en sag ved EF-domstolen, hvis det står fuldstændig klart for dem, at de vil tabe den.