Indlevering af fs-ansøgning

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 14.05.2014 22:05:49

Her 12 april gjorde jeg noget jeg aldrig troede jeg ville; giftede mig med en Tuneser!
Umiddelbart lever vi op til alle krav for familiesammenføring (med undtagelse af at ansøger gerne skulle ha besøgt dk, da dette ikke var muligt med den finske ambassade)
Nu har vi så en kæmpe problem. Hvor hulen skal vi aflevere ansøgningen. På ny i Danmark står der at det nogle steder kan gøres på norske eller svenske ambassader. Men dette findes ikke i Tunesien. Ringede til udlændigeservice, men de kunne ikke svare på hvor den skulle afleveres. Har så skrevet til den danske generalkonsulat i Tunis, og hun siger det er til den danske ambassade i Cairo! Kan dette virkelig passe? Hvordan skal han kunne aflevere sit pas der og tage hjem, eller skal han blive i cairo i over en måned? Han er også bange for at tage dertil.
Kan nogen herinde hjælpe os? Findes der ikke en anden løsning end Cairo?
Mvh
Katrine

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af skaanebo » 14.05.2014 22:11:33

Du mener ansøgning om visum? For opholdstilladelse kan jo ikke komme på tale uden forudgående besøg.

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 14.05.2014 22:22:12

Vent..... Kan man ikke søge om familiesammenføring inden et besøg? For finlands ambassade vil ikke give ham visum til at besøge mig, så nu er jeg helt forvirret

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af mh1 » 15.05.2014 21:12:58

Er du over 26 år gammel, og har altid været dansk statsborger?

Ellers er der nemlig et tilknytningskrav, hvilket betyder at din ægtefælle skal have været i DK mindst 24 timer, før han kan søge om opholdstilladelse som familiesammenført.

Han kan komme til Tyrkiet visumfrit (http://www.mfa.gov.tr/visa-information- ... ers.en.mfa), og der er et dansk konsulat i Istanbul OG et visumansøgningskontor:
http://tyrkiet.um.dk/da/rejse-og-ophold ... l-danmark/
mh
Rådgiver for ÆUG

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 16.05.2014 09:40:11

Vi er begge over 26 år og er på ingen måde i familie med hinanden. Jeg har været dansk statsborger hele mit liv. Jeg har en datter på 6 som går i dansk skole. Hans eneste barn bor i Norge. Han har aldrig været i Europa og har af den grund absolut heller ikke brudt nogen frister for at forlade europa. Jeg har modtaget SU og barselsdagpenge og familieydelse, men aldrig andet fra det offentlige. Jeg ejer mit eget hus med 3 soveværelser hvor kun min datter og jeg bor. Hverken min mand eller jeg er nogensinde blevet dømt for noget og derfor ej heller vold.Vi har mødtes fysisk flere gange og har selv besluttet at gifte os. Vi har fået vielsesattesten legaliseret hos den danske generalkonsulat i Tunis og jeg har fået det registreret i min kommune. Jeg har selv kontaktet udbetaling danmark og fået stoppet det tillæg til familieydelse man får som enlig forsørger (selvom jeg nu stadig er det da han jo ikke må komme her). Bankgarantien kan jeg ikke se der skulle være noget problem med.
Så umiddelbart synes jeg vi lever op til alle krav, men det syntes jeg også ifht besøgsvisum som finland så afslog af 2 omgange. Så sig gerne hvis nogen ser at jeg overser noget. Han tjener okay i tunesiske forhold, men det begynder at være mange penge vi efterhvert har brugt så man bliver træt......
Tyrkiet lyder som en meget bedre mulighed end egypten (min mand er en værre kylling der er bange for islamister) men hvordan kan han aflevere sit pas, eller skal han så blive i tyrkiet til sagen er afsluttet?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af mh1 » 16.05.2014 13:17:07

Han vil nok skulle blive i Tyrkiet, indtil han får visum. Han kan jo blive i op til 90 dage, så det eneste problem vil formodentlig være om I kan finde penge til det.
mh
Rådgiver for ÆUG

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 16.05.2014 14:51:08

Men er der noget du ser kan hindrer at ansøgningen bliver godkendt? Har jeg overset noget?
Mon wow, måske flere måneder på et hotel uden andet at lave end at trille tommelfingre..... Og ja, ved ikke om vi har råd til det. Og hvis det så bliver afvist :evil:
Nogen der ved om den finske ambassade er ligeså restriktive når man er gift. Dertil kommer at de måske ikke er super glade for os idet de fik et opkald fra ministeriet i Finland fordi jeg havde ringet der og klaget over manglende svar fra ambassaden.
For mon ikke bedste løsning er at søge besøgsvisum igen. For det kan hurtigt blive 20.000 for en måned i Istanbul.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af mh1 » 16.05.2014 21:23:01

Det varer næppe flere måneder at få et besøgsvisum, fs bør I først søge, når han er i DK. I Istanbul vil det jo være den DANSKE repræsentation, som tager sig af sagen, evt. sendes den dog til udlændingeservice, men DK er faktisk ikke så strikse igen mht. at udstede besøgsvisum.

Som du kan se her er målet at visum skal udstedes på 15 dage (der kan dog godt gå længere):
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... stider.htm

I skal blot være omhyggelige med at læse vejledningen igennem, så der står præcis det, der skal og ikke hverken mere eller mindre. Mht. 'Rejsens primære formål' skal der sættes kryds for 'Besøg hos familie eller venner' :!: skriv endelig ikke at formålet er at søge om fs, for så får han ikke noget visum, men i stedet for besked om at han skal søge om fs fra sit hjemland/opholdsland.
mh
Rådgiver for ÆUG

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 17.05.2014 21:54:34

P.t. Synes det bedste at være at ansøge om besøgsvisum i Tyrkiet. Men undersøger lige hvad andre muligheder der er.
Vil min man kunne indgive ansøgning om familiesammenføring på den norske ambassade i algiers?
Som jeg læser det skal andre landes repræsentationer modsat for besøgsvisum altid sende til dk istedet for at afgøre det selv, men må man bruge en udenlandsk ambassade i et andet land?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af mh1 » 18.05.2014 19:02:17

Ja, naturligvis kan et andet land ikke afgøre en sag om fs til Danmark.

Og ja, naturligvis kan man indgive sin ansøgning til en af de ambassader, som DK har samarbejde med, når der nu ikke er en dansk repræsentation i nærheden.

Tjek her, hvor det nærmeste sted er: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/visum-- ... l-danmark/
mh
Rådgiver for ÆUG

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 26.05.2014 13:19:32

Håber Mh læser dette (da hun/han er en sand ekspert ifht tyrkiet ;) )

Jeg er løbet ind i et problem. Ifølge servicecentrets hjemmeside skal man betale gebyr for at søge familiesammenføring der. Men når jeg på nyidanmark forsøger oprette et gebyr-id kan jeg ikke det, fordi familiesammenføringer der anses som gebyrfrie. Hvad gør jeg?
Har forsøgt ringe men konsulatet henviste til centret, hvor telefonmaskinen kun talte tyrkisk :(

Men har dog fået fat på ambassaden i egypten. Her siger de at han vil kunne få sit pas tilbage med det samme og rejse hjem. Og såfremt vi betaler for fragt med dhl tur/retur, behøver han ikke engang komme tilbage til egypten, men kan bare sende/modtage det. Gælder dette også for tyrkiet?
Skal lige sige at ambassaden i egypten (ikke bare pga sikkerhed men også visumregler) anbefalede tyrkiet.... Hvilket er bedre en udlændigeservice der foreslog albanien eller bulgarien!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og endnu et spørgsmål, de familiepapirer man skal aflevere, vil en familiebog fra tunesien der er 2 mdr gammel være okay?

Og sørme et til: hvis man nu ikke lige har styr på hvor ens skøde er, hvordan kan man så bevise at boligkravet er dækket (i overmål)?

Håber du endnu engang er sød at hjælpe (eller andre kan)

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 26.05.2014 17:04:56

Vil salgsopstillingen fra da man købte boligen (arealer og antal rum fremgår)samt tinglysningspapirerne være nok til at dokumentere at man opfylder boligkravet?

H_Larsen
Indlæg: 233
Tilmeldt: 18.03.2012 19:28:54

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af H_Larsen » 26.05.2014 22:16:38

Hej

En BBR meddelelse, du kan bla finde den på www.ois.dk

mvh

H_Larsen

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af mh1 » 27.05.2014 08:07:46

Jeg ved ikke, om det danske konsulat i Tyrkiet sender papirerne, men hvis man betaler for forsendelsen vil jeg tro at de gør.

Hvis din vielsesattest er legaliseret og evt. oversat (du kan ikke gå ud fra, at US medarbejdere forstår fransk, men engelsk skal de kunne), så er den OK. Alle udenlandske dokumenter, som skal vedlægges en fs-ansøgning skal være legaliserede: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalis ... g-hvordan/

Du kan altid få en kopi af skødet på tinglysningskontoret. Det er bl.a. derfor man har tinglysningskontorer :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

Katrine
Indlæg: 70
Tilmeldt: 14.05.2014 21:56:03
Geografisk sted: Herning

Re: Indlevering af fs-ansøgning

Indlæg af Katrine » 27.05.2014 08:23:35

Så jeg skal ignorere det med familieattest?
Og hvordan betaler man gebyret?
Det visa kontor..... Der tales kun tyrkisk så vi føler os lidt lost.
De besvarer heller ikke mails.

Besvar