Hej alle,
Min filippinske kæreste og jeg bor sammen i Danmark og vi vil gerne giftes og fortsat bo i Danmark. Problemet er at hun ikke bor her legalt. Derfor er mit spørgsmål til jer, hvordan vi bærer os ad?
Jeg har læst nogle forskellige historier her på sitet og har især bidt mærke i indlægget "har vi nogle chancer" med kommentar af "fundiver199" d. 23.01.2012 11:04:29:
viewtopic.php?f=7&t=8905&p=52798&hilit= ... er+#p52798
I kommentaren skriver fundiver199 bl.a.: "Og det er altså ikke sådan, at et ulovligt ophold i Schengen i sig selv står i vejen for, at man kan få en opholdstilladelse". Men spørgsmålet er jo så om hvor sikker vi kan være på at det kan lykkedes for min kæreste at få en opholdstilladelse?
Med ovenstående kommentar, som det eneste at læne os op ad, er vores foreløbige plan at vi rejser til Filippinerne og bliver gift der, hvorefter hun søger ægteskabssammenføring på den danske ambassade. Efter vores forståelse vil det jo så ikke være muligt for hende at komme tilbage til Danmark før familiesammenføringen er godkendt og hun har fået en opholdstilladelse. Hvis dette er et muligt scenarie, er næste spørgsmål jo så hvor lang tid man skal regne med at der går med sagsbehandlingen? Det kommer til at betyde noget, da jeg kun vil kunne opholde mig på Filippinerne i en periode der svarer til en almindelig ferie. Men omvendt er vi også klar og villige til at gøre hvad der skal til.
Der er selvfølgelig mange ting der spiller ind og derfor vil jeg kort ridse nogle fakta op omkring os:
Hun er 35 år og kom til Danmark som au pair for nu snart 7 år siden. Hun har haft et visum de 2 første år og har altså siden boet her illegalt. Hun har ikke rejst ud af landet i de sidste 5 år og har aldrig gjort noget strafbart.
Hun har en 8½ år gammel datter, som bor på filippinerne hos min kærestes familie. Datteren har det godt og har også regelmæssig "fysisk kontakt" til sin far, i modsætning til sin mor, som hun jo kun har kontakt til gennem telefon og internet. Det er derfor heller ikke på tale at datteren skal til Danmark og i hvert fald slet ikke før hun bliver ældre.
Min kæreste og jeg har kendt hinanden i knap 2 år.
Jeg er 39 år og fra Danmark. Jeg har haft fast arbejde i godt 8 år uden afbrydelse. Jeg har en ejerbolig som er stor nok til os begge (68m2). Jeg har en ren straffeattest og jeg vil også kunne forsørge hende, hvis det har noget at sige i denne sammenhæng.
Vi håber at der her på ÆUG findes nogle, som kan hjælpe os med at finde en vej ud af vores situation.
Venlig Hilsen
Os
Vi vil gerne giftes og bo i Danmark
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Vi vil gerne giftes og bo i Danmark
Jeg er siden blevet klogere og har via en af Danmarks førende advokater i udlændingeret fået at vide, at pasmyndighederne i Kastrup Lufthavn selvstændigt kan indberette udrejsende som uønskede til SIS, hvis de i forbindelse med udrejsen konstaterer ulovligt ophold.
Så med mindre nogen her positivt ved noget andet, må konklusionen nok være, at det er vanskeligt eller endog umuligt for en illegal immigrant at udrejse af Schengen via de normale grænseovergange uden at pådrage sig en minimum 2-årig registrering i SIS.
Og en sådan registering står så efter dansk lov i vejen for alle former for opholdstilladelse. Det er simpelthen en grundregel i Danmark, at man ikke kan få opholdstilladelse, hvis man er registreret i SIS. Det samme gælder, hvis man i udlandet er dømt for en forbrydelse, der kunne føre til udvisning i Danmark, og så videre.
En lignende regel gælder imidlertid ikke i Sverige. Og retten til fri bevægelighed i EU står også højere end indberetninger til SIS. I hvert fald så længe indberetningen alene er for overtrædelse af immigrationsreglerne.
Så det korte af det lange er, at du nok skal op under menupunktet "rådgivning" og læse om at "flytte til Sverige/EU-land" og - hvis I har lyst til det - "flytte tilbage til Danmark".

Mange tak for det hurtige svar. Lidt af en mavepuster:) Jeg kan se at der er en del information vi skal have læst op på og således se hvad der er af muligheder for os.
-
Widhyaniza
- Indlæg: 2
- Tilmeldt: 24.05.2014 06:43:42
Re: Vi vil gerne giftes og bo i Danmark
Svar fra fundiver199 » 30.03.2014 15:20:57
"retten til fri bevægelighed
i EU står også højere end indberetninger til SIS.
I hvert fald så længe indberetningen alene
er for overtrædelse af immigrationsreglerne "
Så muligheden for at forlade Schengen via Sverige,
efter et lidt forlænge ophold på turistvisa,
skulle måske være muligt uden indberetning til SIS ?
Vil man få en bøde ?
"retten til fri bevægelighed
i EU står også højere end indberetninger til SIS.
I hvert fald så længe indberetningen alene
er for overtrædelse af immigrationsreglerne "
Så muligheden for at forlade Schengen via Sverige,
efter et lidt forlænge ophold på turistvisa,
skulle måske være muligt uden indberetning til SIS ?
Vil man få en bøde ?
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Vi vil gerne giftes og bo i Danmark
Du blander tingene sammen her. Indberetning til SIS kan finde sted, uanset hvilken grænseovergang den illegale indvandrer vælger til sin udrejse.
Efter dansk lov kan der ikke gives opholdstilladelse til personer, der er indberettet til SIS. Dette er en generel bestemmelse, og der kan ikke dispenseres fra den. Man må bare vente, til SIS-indberetningen evt. udløber.
Derimod står retten til fri bevægelighed i EU højere end en SIS-indberetning. Så hvis en EU-borger bosætter sig i et andet EU-land end sit eget, kan man ikke længere nægte hendes ægtefælle indrejse med den begrundelse, at ægtefællen er indberettet i SIS.
SIS-indberetningen betyder i den situation alene, at der ikke kan udstedes et schengenvisum men må udstedet et nationalt visum i stedet.
En SIS-indberetning står i øvrigt heller ikke automatisk i vejen for, at man kan få opholdstilladelse i Sverige efter svenske regler. Det er bare Danmark, der har sådan en bestemmelse, formentlig fordi man i Danmark vurderer, at personer, der havner i SIS, generelt er nogen, man helst er fri for.