Erfaringer med BLS International, FS ansøgning

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
susanna
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.10.2013 03:23:26

Erfaringer med BLS International, FS ansøgning

Indlæg af susanna » 20.02.2014 19:05:49

Hej,
Vi skal til at sende vores ansøgning om FS ind. Vi bor i USA og min mand er amerikaner. Som det ser ud, så skal han personligt møde op og aflevere ansøgningen, og hele processen bliver klaret af Business Language Services International (BLS), ikke det danske konsulat i New York. Når man ringer til BLS, er der ingen svar, nogensteder. I det hele taget virker det meget fusket? Er der nogen, der har afleveret ansøgning om FS til BLS i USA eller andre lande? Skulle I møde personligt op? Hvis det er tilfældet, så skal vi køre meget langt for at komme til det nærmeste konsulat. Øv...jeg ved, at man ikke altid har skulle møde personligt op for at søge om FS, så det undrer mig, at man skal nu. På forhånd tak for hjælp.
Susanna

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Erfaringer med BLS International, FS ansøgning

Indlæg af mh1 » 20.02.2014 22:21:37

Der er flere lande, hvor visumansøgninger bliver modtaget i et center, som ikke ligger i forbindelse med konsulat/ambassade. Således skal alle, som søger fra Tyrkiet, aflevere på et af to centre, som her hedder denmarkvac-tr, og findes i Istanbul og Ankara.

Det kan slet ikke betale sig for jer at køre til konsulatet i stedet for det nærmeste BLS, for der er ingen grund til at tro at det vil gå hurtigere eller være sikrere at aflevere til konsulatet. Desuden vil de kun acceptere at modtage ansøgning i ganske særlige tilfælde.

Og JA, ansøgeren SKAL møde personligt op. Der skal jo bl.a afgives fingeraftryk.

Visumcentrene sender sagerne videre til konsulatet, når de har konstateret at al den nødvendige dokumentation er vedlagt, og underskrifter mv. er i orden.

BLS afgør IKKE om der gives visum, hverken turistvisum eller visum til opholdstilladelse. Besøgsvisum gives af konsulatet eller Udlændingeservice, visum til opholdstilladelse (fs) gives KUN af Udlændingeservice.

Jeg går ud fra, at du har læst her: http://usa.um.dk/en/travel-and-residenc ... ification/
mh
Rådgiver for ÆUG

susanna
Indlæg: 9
Tilmeldt: 08.10.2013 03:23:26

Re: Erfaringer med BLS International, FS ansøgning

Indlæg af susanna » 21.02.2014 03:38:41

Tak for hjælpen!

Det nærmeste BLS center ligger ligeledes langt fra os, men der er tilsyneladende ingen vej udenom. Det, der undrer mig, er, at hverken email eller telefonkontakt har givet pote mht til BLS kontakt. Da vi emailede, fik vi tilsendt kontaktinfo til BLS centret i Indien...det skal siges, at vi søger i USA....Ringer man, så bipper telefonen tre gange og intet mere sker. Det synes jeg virker meget uprofessionelt.

Når det er sagt, så er vi i dette forum dog vant til at skulle vade igennem en del bureaukrati for at få det, vi gerne vil have, så vi tager dette med oprejst pande og fortsætter! Igen, tak for hjælpen!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Erfaringer med BLS International, FS ansøgning

Indlæg af fundiver199 » 21.02.2014 08:54:34

Netop i et stort land som USA er det da en fordel, at der er flere private visummodtagelsescentre rundt omkring i landet, hvor man kan aflevere en visumansøgning eller ansøgning om opholdstilladelse, fremfor at den kun kan afleveres på den danske ambassade.

Hvis man bor på den amerikanske vestkyst, er det da noget af en rejse at skulle tage hele vejen til Washington for at besøge den danske ambassade.

Herudover er der tale om et rationaliseringstiltag, idet udgifterne kan mindskes ved, at de samme private visummodtagelsescentre kan modtage ansøgninger til flere forskellige lande. Og ved at opgaven kan udbydes i fri konkurrence. Lige som f.eks. busdrift for mange år siden blev det i Danmark.

Selvom busdrift modtager offentlige tilskud og det offentlige bestemmer, hvor mange busser der skal køre hvor og hvornår, varetages selve driften af busserne jo af private firmaer. Så hvorfor skulle det offentlige ikke også hyre et privat firma til en så forholdsvis triviel opgave som at tage imod en ansøgning om visum eller opholdstilladelse og sende den videre til ambassaden?

Grundlæggende handler det vel om at få mest muligt for vores skattekroner.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Erfaringer med BLS International, FS ansøgning

Indlæg af mh1 » 21.02.2014 16:01:16

Når der ikke kan ringes eller mailes til BLS er det sandsynligvis fordi

- man kan finde de nødvendige oplysninger på deres webside (meget udførlige)
- de alligevel ikke kan fortælle dig noget om din ansøgning (hvor langt den er, hvad afgørelsen bliver, hvor længe du skal vente endnu o.l.)
- de ikke har nogen kompetence til andet og mere end at modtage og videresende ansøgninger.

Det er selvfølgelig så træls, at der både er tlf.nummer og mail-adresse, hvis de ikke svarer. At du ikke kan få fat i dem på telefonen kan dog også skyldes, at der slet og ret er overbelastet. Der er næppe mange ansatte og ej heller telefonlinjer, og da der kun er 5 centre til at dække hele USA kan der være pres på.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar