Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
kenzo
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.01.2014 11:39:17

Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af kenzo » 04.01.2014 12:07:53

Hej Æug
Jeg er kærester med en pige fra filippinerne, som er i landet som au-pair. Hun er 3 uger Gravid nu, og vi vil gerne giftes. Jeg har lidt svært ved at finde rundt i alle de regler, hvad skal der til for at hun kan få lov til at blive. Jeg ved jeg skal ha banken til at stille sikkerhed på de 50.200 kr. og en kopi af hendes kontrakt. Hvad skal der ellers til?
(hun har kontrakt til oktober el november)
Mvh. L og C

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af fundiver199 » 04.01.2014 12:51:49

Hej. Læs under menupunktet "rådgivning". Første skridt er jo at blive gift, og det kræver normalt en legaliseret civilstandsattest, som hun skal have udstedt i sit hjemland. Så din danske kommune (og du) kan sikre sig, at hun ikke er gift i forvejen. Den skal hun have hos NSO, og den hedder en CENOMAR. Så den må I se at få sat nogen på Filippinerne i gang med at skaffe. Hvis hun altså ikke foretrækker at rejse hjem og ordne det selv.

telemark
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27.01.2014 10:23:38

Re: Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af telemark » 27.01.2014 10:36:33

Jeg står i en lignende situation. Hvordan skal aupairen forhold sig til sin aupair kontrakt? Må hun fortsat arbejde for værtsfamilien efter hun er blevet gift? Eller skal hun stoppe? Vil US opdage at hun er blevet gift og vil værtsfamilien få besked om det? Hvad skal hendes værstfamilien gør hvis de vil støtte hende bedst muligt?

Derudover, vil det ikke være bedst at vente så længe som muligt med at blive gift? Som aupair har hun en opholdstilladelse og må blive lovligt i landet. Så snart hun er gift, har hun ikke længere opholdstilladelse og kan risikere at blive sendt hjem? Vil det ikke være nemmere at søge om familiesamføring hvis man har været længere tid i landet ? For eksempel være bedre til at tale dansk osv?

Mvh T

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af fundiver199 » 27.01.2014 10:57:58

En opholdstilladelse er gyldig, indtil den enten er udløbet eller er blevet aktivt inddraget af de danske myndigheder. Det er ikke sådan, at den automatisk bortfalder, bare fordi en eller flere af de betingelser, der er knyttet til den, ikke længere er opfyldt.

Så ja hun har stadig sin opholdstilladelse OG alle de rettigheder, den giver, efter hun er blevet gift. Men når Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR) finder ud af, at hun er blevet gift, sætter de en inddragelsessag i gang. Og herefter er det selvfølgelig kun et spørgsmål om tid, før hun ikke længere har en opholdstilladelse.

Men nej der er ikke nogen, der automatisk sidder og sender besked til hverken værtsfamilien eller SFR om ændringer af hendes civilstatus. Så hvis man absolut vil, kan det sikkert godt lade sig gøre at holde brylluppet ”hemmeligt” og fortsætte i sit au-pair job, indtil kontrakten udløber.

Men når det er sagt, er der da ingen grund til, at I gifter jer, før I er klar til både at flytte sammen og søge om familiesammenføring. Det vil da føles mest naturligt for jer selv, at I bor sammen efter brylluppet, og at hun dermed stopper hos sin værtsfamilie. Så hvis hun gerne vil gøre sit au-pair ophold færdig, eller du har brug for tid til f.eks. at opfylde kravene om passende bolig og bankgaranti, så vent dog med at gift jer til f.eks. 2-3 uger før, kontrakten udløber.

Som au-pair har hun vel allerede lært noget dansk og har dermed allerede et stort forspring i forhold til beståelse af Danskprøve 1 i forhold til dem, der aldrig har boet i Danmark. Så det ville jeg ikke være specielt bekymret for.

telemark
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27.01.2014 10:23:38

Re: Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af telemark » 27.01.2014 11:39:38

Mange tak for det hurtig svar!

Hvordan skal man forhold sig til hendes graviditet? Hun skal føde omkring August. Vil det være bedst at søge familiesammenføring hurtigst muligt så man har mulighed for at få svar på ansøgningen inden barnet bliver født, eller skal man udskyde det så længe man kan. Jeg tror hun vil helst arbejde så længe som muligt af økonomiske årsager, og værtfamilien vil gerne understøtte hende så længe som muligt, men vil helst ikke lave noget "ulovligt".

Mvh T
Senest rettet af telemark 27.01.2014 12:11:29, rettet i alt 1 gang.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af fundiver199 » 27.01.2014 11:48:42

Underligt nok mener Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR), at det er uforeneligt med formålet med au-pair ordningen at være gravid. Så hvis man fortæller SFR om graviditeten, vil de allerede af den grund starte en inddragelsesproces. Men værtsfamilien har bestemt ikke nogen underretningspligt, så der er ingen som helst grund til, at de går rundt og er nervøse for, at de gør noget ”ulovligt” ved fortsat at have deres au-pair ansat.

Hvad der er ”bedst”, må være en helt personlig vurdering. Jeg kan da godt forstå, hvis hun ønsker at nå at tjene så mange penge som muligt. Men på den anden side kan det også være rart, hvis den ny opholdstilladelse er på plads inden fødslen, så I ikke skal gå og tænke på den samtidig med, at I skal vænne jer til at være forældre.

Jeg må nok indrømme, at jeg ville se at få arrangeret bryllup og få søgt om familiesammenføring så hurtigt som muligt, men det er bare min mening.

telemark
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27.01.2014 10:23:38

Re: Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af telemark » 27.01.2014 12:11:18

Mange tak for svarene!

Mvh T

kenzo
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.01.2014 11:39:17

Re: Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af kenzo » 27.01.2014 17:31:11

Hvad sker der hvis en anden part rapporterer en graviditet, vil hun så blive sendt hjem?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Gravid au-pair kæreste filliphinerne

Indlæg af fundiver199 » 27.01.2014 20:38:34

Så vil SFR skrive til hende og spørge, om det er rigtigt. Og svarer hun "ja", bliver hendes opholdstilladelse inddraget. Dette var en del omtalt i medierne for et par måneder siden, bla. fordi den danske fagbevægelse fandt, at det er totalt ude i hampen og i strid med alle fremskridt, der er opnået i Danmark omkring kvinders ligestilling og rettigheder under barsel mm.

Besvar