Der er ingen regler om, hvor ofte man kan søge. Men har man fået afslag pga. regel X, er der naturligvis ingen grund til at søge igen, før regel X er opfyldt. Jeg er også enig med skaanebo i, at hvis man stort set 100% sikkert ved, at man får afslag, hvorfor så spilde sin egen og myndighedernes tid med at søge?
Når I ved, at du ikke opfylder selvforsørgelseskravet, fordi du har fået kontanthjælp inden for de sidste 3 år, bør I have en begrundet formodning om, at I kan få dispensation, hvis det skal give nogen som helst form for mening at søge.
Har du særbørn, der har regelmæssigt samkvem med både dig og deres far i Danmark?
Har du børn på mindst 6-7 år, der bor hos dig?
Er du flygtning og risikerer asylrelevant forfølgelse i dit og mandens hjemland?
Er det umuligt for dig at få opholdstilladelse i din mand hjemland?
Lider du af en alvorlig sygdom, der ikke kan behandles i din mands hjemland?
Er der andre uoverstigelige hindringer for, at I kan bo i din mands hjemland?
Hvis ikke du kan svare "ja" til mindst et af ovenstående spørgsmål, er der ingen grund til at være "nervøs" for, at I får afslag. For så VED DU, at I får afslag. Det er der overhovedet ingen tvivl om, da 3-års reglen jo er meget simpel og klar. Enten er der gået 3 år, siden du fik kontanthjælp. Eller også er der ikke gået 3 år. Så enkelt er det
