Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Clotte
Indlæg: 77
Tilmeldt: 29.08.2012 19:57:00

Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af Clotte » 30.12.2013 14:59:50

Hej.

Mın mand har lıge vaeret paa ambassaden i dag for at hente sıt pas og for at faa vores datter regıstreret ı Tyrkıet..
MEN det kunne de ıkke, da vores datter har vores begges efternavne - kan det vırkelıgt passe de kun vıl regıstere vores datter, hvıs de kun har mın mands efternavn?

Haaber nogle ved noget om dette - saa skal vı tıl at lave vores datters navn om ??

HJAELP MIG!

Mvh. Charlotte

Clotte
Indlæg: 77
Tilmeldt: 29.08.2012 19:57:00

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af Clotte » 30.12.2013 15:06:49

Lılle rettelse.
Mın mands efternavn er (af kommunen) blevet skrevet som hendes mellemnavn, da man kun maa ha' et efternavn og mıt stod tıl sıdst (vıdste jeg ıkke för nu, hvor jeg laeser det)
Men hvorfor gör det saa stor en forskel for, om hun kan regıstreres ı Tyrkıet. Det forstaar jeg ıkke..
Vı valgte netop hun sku have begges efternavne med ı navnet, for at sıkre os - men anede da ıkke at raekkefölgen kunne betyde noget...

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af mh1 » 30.12.2013 16:21:03

Tyrkiet klamrer sig til reglerne for navne, som om de var en tusindårig hellig lov, selv om regler for efternavne kun har eksisteret siden 1934.

Folk må gennem retssager for at få ændret deres efternavn, og kvinder kæmper for at få ændret loven, som tvinger gifte kvinder til at tage mandens efternavn.

Det letteste nu er nok at trække på skulderen og lære at leve med at dit barn hedder ét i DK og noget andet i Tyrkiet. Mange danske kvinder, som er tyrkisk gift, gør lige præcis det - altså lever med at have bevaret deres danske navn i DK, men være påtvunget mandens efternavn i Tyrkiet.

Så længe I bor i DK kan det være fløjtende ligegyldigt, og det kan jo være at loven bliver lavet om i Tyrkiet inden dit barn bliver voksent.
mh
Rådgiver for ÆUG

Clotte
Indlæg: 77
Tilmeldt: 29.08.2012 19:57:00

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af Clotte » 30.12.2013 16:31:32

Men MH sådan som min mand har forstået det er vi tvunget til at lave en navneændring af vores datter her i dk..
Mener du det kan gøres på andre måder ifht du skriver et navn i dk og et andet i tyrkiet..

Clotte
Indlæg: 77
Tilmeldt: 29.08.2012 19:57:00

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af Clotte » 30.12.2013 16:33:45

De ville nemlig ikke registrere hende før vi gør det..
Min mand prøvede alt..

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af mh1 » 31.12.2013 08:23:32

De tyrkiske navneregler har KUN betydning inden for Tyrkiets grænser. De kan nu en gang ikke diktere, hvordan danske myndigheder i Danmark skal forholde sig - BASTA!

Jeres barn har dansk statsborgerskab og bor i Danmark, og kan navngives efter dansk navnelovgivning. Det har I allerede gjort, og det skal ikke laves om, hvis I ikke selv vil.

I det danske pas vil stå det danske navn. Hvis jeres datter også får et tyrkisk, vil der stå det tyrkiske.

Det er fuldt ud lovligt, og vil næppe give problemer i dag, hvor de respektive pasmyndigheder godt ved, at der er forskellige navnelove i de forskellige lande.
mh
Rådgiver for ÆUG

Clotte
Indlæg: 77
Tilmeldt: 29.08.2012 19:57:00

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af Clotte » 31.12.2013 14:47:55

Men hvordan får vi hende så registreret i tyrkiet når de ikke vil gøre det på ambassaden uden at vi ændre hendes navn på kirkekontoret/i vores tilfælde Borgerservice da vi bor i sønderjylland.. Hvis vi ikke registrere hende og gerne vil flytte til tyrkiet om 5 år som er planen vil det se ud som om min mand og jeg ikke har et barn...?!

Måske skal jeg ha det skåret ud i pap. men jeg ønsker ikke at ændre det navn vi har givet hende bare fordi ambassaden er mod det.

Så vil du fortælle mig hvad jeg skal gøre for at få hende nufus registreret i tyrkiet med navnet Mira Meryem Aslanci Schmidt-Hansen.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af mh1 » 31.12.2013 18:51:56

Ambassadens problem er jo, at det er det danske efternavn der står sidst, og altså i deres øjne som det egentlige efternavn - og så oven i købet med bindestreg. Det går virkeligt ikke i deres optik :mrgreen:

Har I ikke noget fødselsregistreringspapir på hende UDEN navn på? For så kan den jo bruges til registreringen på ambassaden. Så kan din mand blot meddele hendes fornavne (der er jo masser der har to fornavne), og de vil automatisk skrive hans efternavn.

Ellers er der to muligheder: enten hopper I op og falder ned på at registrere hende på ambassaden nu, og venter med det bøvl til I evt. flytter til Tyrkiet. Til den tid kan reglerne være lavet om.

Eller også tager I den noget mere bøvlede og ikke gratis udvej at få hendes navn ændret, så din mands står til sidst, får hende registreret på ambassaden, og når det så er gjort, ændrer I det tilbage igen i det danske system.

Det koster ca. 500 kr. pr. ændring.

Hvis så hun til sin tid gerne vil have sit navn ændret i det tyrkiske system, så er det nok stadig noget, der kræver en retssag - så bøvlet er det nemlig at ændre navn her :roll:
mh
Rådgiver for ÆUG

Clotte
Indlæg: 77
Tilmeldt: 29.08.2012 19:57:00

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af Clotte » 01.01.2014 12:44:33

Tak for hjælpen MH.
Første gang vi var der ovre prøvede jeg med Fødselsregistrerings papiret men hun sagde jeg skulle ha Fødselsnavne attesten for at de kunne gøre det.
Jeg er dybt chokeret over det!
Og på en eller anden vis har hun fået bildt min mand ind at det bedste er at vi sletter mit efternavn helt fra hendes navn - hun sagde det ville være for sjovt med schmidt-hansen som mellemmand og kunne måske give problemer. og det har min mand lyttet til. jeg vil bare ikke opgive mit efternavn - så nu har vi stor krise i forholdet...
det jo pjat at ændre hendes navn frem og tilbage..

Og min mand er ekstremt stædig. ved ikke om det ligger til tyrkiske mænd at de godt vil bestemme.. Men så let gir jeg sku ikke efter bare på grund af sådan noget pjat.. ;-)

i hvert fald kan det hele altid blive min skyld når vi diskutere noget..

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af mh1 » 01.01.2014 21:43:45

Det sidste er MEGET sandsynligt, det lyder lige som hos os :wink:

Nu ER der fortilfælde med tyrkiske statsborgere med sære navne, fx ham her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Colin_Kazim-Richards

og der er mig bekendt ikke nogen begrænsning på hvor mange fornavne man kan have, og heller ingen regel om at der ikke må være bindestreger i fornavne, så mokken må altså bare finde sig i at hun kommer til at registrere et langt navn.

Manden skal stryges lidt med hårene og have at vide, at du har det fra en med direkte adgang til information fra en tyrkisk mandlig advokat (min mand) ;)
mh
Rådgiver for ÆUG

Clotte
Indlæg: 77
Tilmeldt: 29.08.2012 19:57:00

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af Clotte » 01.01.2014 23:19:44

Tusind Tak for hjælpen.
Tror lige nu det er manden der er stædig - så kommer ingen vegne med det pt.. men om ikke andet ved jeg da nu hvor vi kan finde en tyrkisk advokat, hvis vi sku få brug for det..

Det kan sku være jeg gir op på det hele inden hun er registreret.. Efter man er blevet gift og har fået barn er forholdet med min mand godt nok blevet meget anderledes og tildels vanskeligt at få til at fungere med alle skænderier..

Rigtig godt nytår til dig og din familie.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Barn Registreres paa Tyrkiets ambassade ı KBH

Indlæg af mh1 » 02.01.2014 14:15:26

Godt nytår til jer også, Clotte.

Glansbilledet af den lille lykkelige tresomhed er langt fra de flestes virkelighed.

Det er helt normalt, at der kommer knas på linjen, når der kommer en ny person ind i forholdet - du har nok haft fuld fokus på din mand, fordi det nu engang er dig, der har 'hentet' ham til DK, og nu bliver han så sat i anden række, efter barnet.

Mange mænd bliver jaloux på deres børn, men det er jo FY! at være det, så de får rigtig mange følelser i klemme. Samtidig er du nok lidt træt og har kortere lunte end før, også fordi du synes han NU skal være rigtigt voksen, fordi han er blevet far.

Læg det registreringsproblem lidt på hylden, der er stadig masser af børn i Tyrkiet, som først bliver registreret op til flere år, efter at de blev født. Der er en bøde på pt. omkring 80 TL for at komme for sent med registrering (inden 30 dage), og det er da en beskeden pris for at få en foreløbig fred i huset.

Datteren kan rejse på sit danske pas, hvis I skal til Tyrkiet, inden I får løst problemet. Det er under alle omstændigheder det klogeste at gøre, fordi hun jo ikke har en opholdstilladelse at vise sammen med det tyrkiske, og derfor ikke ville få lov at rejse til DK igen, hvis hun kun havde det tyrkiske.

NOGEN gange skal man lade problemer ligge og visne, i stedet for at pirre dem, så de vokser sig store og fæle.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar