Sammenføring - men hvordan?

[JieSJ]

Hej alle

Det er mit første indlæg og jeg er ret grøn på dette område. Jeg er så grøn at jeg hellere ikke ved om dette indlæg passer til emnefeltet - beklager hvis jeg tog fejl.

Jeg har brugt en del tid på research både på denne side og udlændings styrelsens side, men der dukker flere spørgsmål op end svar.

Jeg er en mand på 27 år og har mødt en fantastisk filippinsk pige på 24 år.
Hun kom med au-pair visum og skal snart til at forlade landet.

Jeg er selv fra Kina men har boet her siden jeg var 4 år og har dansk statsborgerskab.
Hun har en fået en udrejsedato som er d. 19 december, hvilket betyder at hun så har været her i 2-2½ år.

Spørgsmålet er så hvordan jeg kan få hende til at blive?

Vi har kendt hinanden i 7 måneder og opfylder derfor ikke 1½ års sammenlever reglen. Vi har ikke officielt boet sammen, da jeg købte min lejlighed for nogle måneder siden og den er stadig i gang med at blive renoveret. Vi bor dog uofficielt i den.

Jeg har tænkt på om det er bedst at søge om samleversammenføring eller ægteskabssamføring? Jeg er villig til at blive gift med hende, da jeg føler at hun er den rigtige pige. Men vil det virke forkert hvis jeg blev gift med hende og derefter skyndte os med at søge sammenføring? Hvad virker stærkest, samlever eller ægteskab?

Derudover ved jeg hellere ikke om man kan lave en ansøgning om sammenføring, hvis man nu har fået en udrejsedato? Dette vigtige punkt har jeg absolut ikke kunne finde på nettet nogen steder.

Umiddelbart opfylder jeg alle kravene for at få hende herover, jeg har mellemlang uddannelse, større ejerlejlighed, godt job, ingen gæld (udover til lejlighed), aldrig modtaget kontantydelser, kan stille garanti på 50.000kr.

Vi kan dokumenterer at det absolut ikke er et proforma sammenføring/ægteskab....

Jeg også meget i tvivl om det er en god idé at lade hende rejse tilbage først, tage ned og besøge hende og derefter inviterer hende tilbage til danmark og lave ansøgningen.

Den sidste løsning vil nok give os større muligheder tænker jeg, da vi i så fald har kendt hinanden i længere tid, men jeg er simpelthen i tvivl. Det er aldrig rart ikke at have muligheden for at se sin kæreste i længere tid.

Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig og pege mig hen til den retning jeg skal gå.

Hilsen
Den fortvivlede.

[mh1]

Hvorfor tror du dog at det er SVÆRERE at få fs, når man er gift, end hvis man ikke er?

Du kan gå op og klikke på RÅDGIVNING og så printe vejledningen om fs ud, og sætte dig ned og læse den igennem. Den er mere overskuelig end oplysningerne på nyidanmark, hvis det er der du har været inde og orientere dig. Jeg tror du vil være mere sikker på, hvad du/I skal gøre, når du har læst den.

[fundiver199]

En au-pair skal bo hos sin værtsfamilie, så allerede af den grund kan I ikke have været fast samlevende de sidste cirka 18 måneder. Og dermed er I nødt til at gifte jer, hvis I ønsker at søge om familiesammenføring.

Tiden er meget knap, hvis I skal nå det hele, før hendes opholdstilladelse udløber. Men kan det lade sig gøre, ser det naturligvis ikke "forkert ud", at I gifter jer og søger om familiesammenføring. Det er en fuldstændig normal og lovlig ting at gøre, hvis man elsker hinanden og gerne vil leve sammen

Realistisk set kan det så godt være, at I må indstille jer på at leve adskilt i en periode, fordi det hele ikke kan nås på den meget korte tid, som der er tilbage af hendes opholdstilladelse. Men så kan du jo f.eks. besøge hende på Filippinerne i løbet af vinteren og sige "goddag" til dine svigerforældre, før I gifter jer.

Det kan der jo også være en del fordele ved.......

[JieSJ]

Tak for svar mh og fundiver199!

Mh: Jeg har netop læst en del på nyidanmark og der er tingene meget overfladisk synes jeg.
Jeg sætter mig ned her i weekenden og læser mig det du anbefalede.

Funiver199: Du har helt ret i, at vi ikke har lovligt boet sammen i 18 måneder. At hun rejser tilbage kan også have sine fordele som du nævner, så hilser jeg hvert fald også lige på svigermekanikken.

Det ligner måske også løsningen vi skal gå efter, så tingene ikke fuldstændigt bliver hastet igennem med stress og det hele. Det hele har været svært fordi vi ikke vidste om vi skulle bruge tid på at lave ansøgningen nu, eller vente til hun rejse hjem og så tage den derfra - men jeres ord har hjulpet på beslutningen.

Så længe der er håb om at vi kan ende sammen her i Danmark, så må vi leve på håbet.

Tak for jeres svar.