Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Aslo
Indlæg: 9
Tilmeldt: 06.09.2011 13:08:40

Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af Aslo » 31.10.2013 09:44:44

Hej!

Jeg er blev gift i Tyrkiet med Tyrkisk statsborger. Er selv danskstatborger.
Han har haft skiftende arbejde i de 3 år vi har været her, den seneste er deltid men nu er han gået hen og blevet arbejdsløs. I mellemtiden har vi besluttet os for at blive skilt, han har et svensk opholdstilladelse på 2 år, og den udløbet her til December.
1. Skal vi skilles i TR når det nu er der vi er blevet gift? Ellers skal jeg også indgive ansøgning om skilsmisse her i SE? Vi har også et fællesbarn men han er fuldstændig ligeglad med ham.

2. Han har tænkt sig bare at smutte og lade mig om "oprydningen", kan jeg melde det til Migrations og Skatteverket og på den måde slette ham fra systemet? Og i så fald vil hans opholdstilladelse også bortfaldet? Kan han komme igen inden December og benytte sig af opholdstilladelse inden udløb selvom han er slettet fra den svenske system?

Tak.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 31.10.2013 09:52:00

1) Du kan søge om skilsmisse i det land, hvor du bor. At få skilsmissen registreret i Tyrkiet er kun nødvendigt, hvis en af jer ønsker at indgå et nyt ægteskab i Tyrkiet.

2) Hvis han ikke søger om forlængelse af sin opholdstilladelse i Sverige, så udløber den jo om en måned, og så er det det. Ingen af jer behøver foretage jer noget i den forbindelse. Han burde vel i princippet give Skattevärket besked om, at han er udvandret. Men det er ikke dit problem, hvis han glemmer at gøre det, så det bør du ikke blande dig i.

Aslo
Indlæg: 9
Tilmeldt: 06.09.2011 13:08:40

Re: Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af Aslo » 31.10.2013 11:09:28

Men hvis vi bliver skilt her i SE og han smutter så kan jeg da ikke få skilsmissen godkendt uden at han er her?

Og hvis vi bliver skilt går jeg ud fra hans opholdstilladelse også bortfalder? Jeg gider bare ikke at have han vender tilbage inden opholdet løber ud, jeg er ikke nogen fribillet til hans fætter og familie kan komme herop.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 31.10.2013 12:41:10

Aslo skrev:Men hvis vi bliver skilt her i SE og han smutter så kan jeg da ikke få skilsmissen godkendt uden at han er her?
Selvfølgelig kan du det. Men Sverige har sikkert - i lighed med Danmark - regler om separation forud for skilsmisse. Spørg de svenske myndigheder. De kender reglerne i Sverige.
Aslo skrev:Og hvis vi bliver skilt går jeg ud fra hans opholdstilladelse også bortfalder?
Ikke automatisk. Men den udløber jo om en måned, og han kan ikke få den forlænget, når betingelserne ikke er opfyldt.
Aslo skrev:Jeg gider bare ikke at have han vender tilbage inden opholdet løber ud, jeg er ikke nogen fribillet til hans fætter og familie kan komme herop.
Det kommer ikke dig ved, hvor han rejser hen og hvornår. Du ejer ham ikke.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af mh1 » 31.10.2013 13:09:10

I Sverige er skilsmisseprocessen lidt anderledes end i DK. Du kan finde loven her: https://lagen.nu/1987:230 Du har brug for at læse i Kap. 5.

Da I har et barn, kan I ikke blive direkte skilt, og det samme gælder, hvis din mand smutter og lader dig om det hele.

Du ansøger hos Tingsrätten hvor du bor om skilsmisse, og får så en 'betänketid' på 6 måneder, og først derefter kan du blive skilt. Det skyldes at en af jer bor sammen med, og har forældremyndigheden over, et barn under 16 år. Selv, hvis I ikke havde barnet, ville der skulle samme ventetid til, når din mand ikke vil medvirke.

Når du er blevet skilt i Sverige, kan du fsv. nøjes med det, men en skilsmisse fra et andet land gælder ikke automatisk i Tyrkiet. Din mand - og du, hvis du i fremtiden vil giftes med en tyrkisk statsborger, bo i Tyrkiet eller vies der - kan derfor være nødt til
- enten at anlægge en sag om anerkendelse af den svenske skilsmisse,
- eller tage en skilsmissesag mere i Tyrkiet.

Tyrkiet er af en eller anden grund på tværs mht. at anerkende udenlandske skilsmisser, og at føre en sag om det er dyrere og mere besværligt end at blive skilt nok engang.

Et svensk skilsmissepapir kan dog bruges som bevis for at der absolut ingen grund er til at dommeren skal så meget som overveje at bruge den mulighed han/hun har for at bestemme, at I kun må blive separeret, men ikke skilt, før I har været separeret mindst et år, eller op til 3 år (helt op til dommerens mening).

Normalt vil det at man allerede ER skilt i et andet land betyde, at man kan blive skilt ved et enkelt retsmøde i Tyrkiet, men du bliver nødt til at bøvle med at finde en advokat og give denne en fuldmagt. Det koster formodentlig 8-12 tusinde ddk. at blive skilt.
mh
Rådgiver for ÆUG

Aslo
Indlæg: 9
Tilmeldt: 06.09.2011 13:08:40

Re: Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af Aslo » 31.10.2013 15:18:24

6mdr før det er helt slut :-O Jeg flytte til Dk så snart jeg kan, hvis det er nemmere i DK kan jeg så vælge at blive skilt der?

Og nu bliver jeg endnu mere teknisk - de regninger der står på hans navn mobil mm har jeg pligt til at betale dem allerede nu hvor vi ikke bor sammen?

Fundiver - jeg ved jeg ikke ejer ham, han skal ikke være her på bekostning af mig, det er ligesom det der er pointen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 31.10.2013 15:32:24

I Danmark er der også som hovedregel en tvungen separationsperiode på 6 måneder, hvis man ikke er enige om skilsmissen:

http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8648

Udtryk som "være her på bekostning af mig" viser for mig at se, at du angriber sagen fra en følelsesmæssig vinkel. Og det er der ikke noget at sige til. Men det er vores opgave som rådgivere at få dig til at fokusere på de juridiske forhold i stedet for de følelsesmæssige.

Når I først er blevet skilt, kommer det ikke dig ved, hvor din ex-mand opholder sig, med mindre han stalker dig eller lignende. Det er ikke op til dig at bestemme, om han f.eks. må være i Sverige eller Danmark. Det er alene de svenske og danske myndigheder, der har ret til at bestemme det.

Og derfor skal du fokusere på selv at komme videre efter skilsmissen og ikke på, hvad der skal ske med ham.

Og nej man hæfter ikke for sin ægtefælles gæld, med mindre der er tale om lån, der er optaget af begge ægtefæller i fællesskab. Ubetalte mobilregninger og lignende er derimod din mands personlige gæld, og det er op til hans kreditorer at forsøge at inddrage gælden hos ham.

Det kan jo så i praksis blive svært, hvis han er udvandret til Tyrkiet. Så mobilselskabet kan nok ikke gøre så meget andet end at lukke telefonen, så der ikke kan foretages flere opringninger fra den. Og det kan du jo være helt ligeglad med.

Aslo
Indlæg: 9
Tilmeldt: 06.09.2011 13:08:40

Re: Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af Aslo » 31.10.2013 16:45:13

Så hvis jeg har forstået det rigtig kan jeg godt lade mig blive skilt fra Dk hvis han befinder sig i SE? Ser ud som om han har besluttet sig for at blive.

Og ja du har fuldstændig ret, det hele er ret følelsesmæssigt styret lige nu.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse i SE gift i Tyrkiet

Indlæg af mh1 » 01.11.2013 10:35:47

Du kan godt blive skilt i DK, så snart du igen har bopæl der.

MEN det går ikke hverken hurtigere eller lettere end at blive skilt i Sverige, for når din mand ikke vil medvirke er processen faktisk mere tung og besværlig end i Sverige:

DK
1) du indgiver separationsbegæring til statsforvaltningen der hvor du bor,
2) statsforvaltningen sender denne videre til din mand for at høre om han vil skrive med under, og giver ham en frist til at svare (mindst 14 dage),
3) afhængigt af, om han svarer eller ej, skal I enten til vilkårsforhandling eller tilkendegive, at I ikke har behov for det, før sagen kan gå videre, ELLER du får at vide at statsforvaltningen ikke kan foretage sig videre (fordi han ikke svarer/afviser at ønske separation).

4a) hvis din mand skriver under og I har været til vilkårsforhandling eller på anden måde har tilkendegivet at I er enige om vilkårene bliver I bliver separeret ved bevilling.

4b) hvis din mand IKKE skriver med under på separationsansøgningen betyder det at du SKAL foretage dig noget for at komme videre, nemlig fortælle statsforvaltningen at du VIL separeres, og at de bedes sende din separationsbegæring videre til domstolen. Derpå får du en dom til separation

5) Tidligst 6 måneder efter separationsdatoen (datoen på bevillingen/dommen) kan du anmode om skilsmisse. Vil din mand ikke medvirke til dette, kan du tidligst blive skilt efter 12 måneders separation.

Det vil så MINDST tage 12 måneder at blive skilt, og formodentlig skal du regne med at det vil tage mellem 18 og 24 måneder, pga. sagsbehandlingstider, svarfrister og ventetid på at få sagen for en domstol.

Læs her: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=6012

I Sverige når du formodentlig væsentligt hurtigere frem til at blive endeligt skilt, og du er garanteret at du kun skal have kontakt med en enkelt instans.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar