I skal bruge:
1) Pas - billedsiden med navn og gyldighedsperiode skal kopieres og oversættes til tyrkisk.
2) Fødselsattest - skal påstemples apostille og oversættes til tyrkisk (kan også bestilles på engelsk).
3) Civilstandsattest - skal påstemples apostille og oversættes til tyrkisk.
4) 5 pasfotos.
5) Lægeerklæring til brug for indgåelse af ægteskab. Få den i Tyrkiet, der ved de hvad der skal tjekkes for, og der bliver ikke bøvl med at få den oversat. Find en 'poliklinik', de kan formodentlig klare det eller give dig adressen på et sted, der kan. Erklæringen skal verificeres af en praktiserende læge, klinikken kan give dig adressen på en.
ALLE dokumenter, som skal bruges ved ansøgning om vielse SKAL være oversat til tyrkisk af en autoriseret oversætter samt notarstemples af den notar, som oversætteren er tilknyttet. Du kommer ingen vegne med engelske dokumenter.
Dokumenterne må højst være 3 måneder gamle.
Du kan vælge at få oversat i Tyrkiet - de fleste oversættere kan klare engelsk, og kan også klare at oversætte billedsiden af dit pas. Du kan også vælge at få oversat hos en af de få oversættere i DK, som den tyrkiske ambassade accepterer. Listen over dansk/tyrkiske 'yeminli tercüman' finder du her:
http://konsolosluk.gov.tr/dk/tr/Yeminli_Tercuman.aspx
I får en 'international vielsesattest', dvs. en som har tekst på flere sprog. Den skal I have forsynet med tyrkisk apostille hos den lokale 'Valilik' (guvernørkontoret).
Nogle steder vil de også forlange at du/I får en ekstra civilstandsattest fra jeres konsulat. Lad være med at insistere på at det ikke er nødvendigt. Tyrkiske embedsmænd kan i reglen ikke overbevises om at de tager fejl, medmindre du medbringer en advokat ...