Vedr. Pernanent ophold og dansk statsborgerskab

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mugga
Indlæg: 1
Tilmeldt: 22.10.2013 20:15:57

Vedr. Pernanent ophold og dansk statsborgerskab

Indlæg af mugga » 22.10.2013 20:29:38

Hej

Jeg har håber på gode svar og rådgivning fra ægteskab uden Grænser

Sagen er den at jeg har et forhold til en ulykkelig gift filippiner, hun har været gift/boet sammen" med en anden dansk mand i 3 år. Hun er gravid med mit barn.

Arbejde i Danmark:
Før det havde hun arbejdet som au pair i 2år.
Pt. har hun fast arbejde, som hun har haft i 2 år.

Mine spørgsmål er:
Hvis vi skal leve sammen, skal vi så gifte os ? eller kan hun få permanent ophold uden ?

Hvis vi skal gifte os, skal hun jo først skilles "tager det ikke lang tid, risikere hun at blive smidt af landet inden skilsmissen er gået igennem ?

Kan vi flytte Sverige uden at blive gift og leve der ?

Dbh. Henrik

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Vedr. Pernanent ophold og dansk statsborgerskab

Indlæg af skaanebo » 22.10.2013 21:00:51

Første skridt er, at hun lader sig skille. Dernæst kan I så gifte jer, hvis I ønsker at bo sammen i Danmark, og du opfylder betingelserne. Hun mister så sin nuværende opholdstilladelse og skal søge forfra. Eller I kan flytte til Sverige. Hvis I ikke er gift, skal ansøgning efter svenske regler indgives fra DK (hvis hun kan blive der), eller fra Filippinerne. Hvis I er gift, kan der søges efter EU-regler i stedet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Vedr. Pernanent ophold og dansk statsborgerskab

Indlæg af fundiver199 » 23.10.2013 05:20:45

Hun kan også få en ny opholdstilladelse "fastholdelse af arbejdskraft", hvis hun har arbejdet for den samme arbejdsgiver i 2 år, når Udlændingestyrelsen inddrager hendes opholdstilladelse som familiesammenført, fordi hun er blevet skilt og/eller ikke længere bor sammen med sin mand.

Fristen til at søge om en sådan ny opholdstilladelse er 7 dage regnet fra det tidspunkt, hvor hun får brevet om, at hendes opholdstilladelse er blevet inddraget.

Permanent opholdstilladelse kan man tidligst få, når man har boet 5 år i Danmark. Og det kræver naturligvis, at man på det tidspunkt stadig opfylder betingelserne for overhovedet at bevare sin opholdstilladelse. Og det gør man f.eks. ikke, hvis man er familiesammenført og er blevet skilt.

Så for hende er spørgsmålet ikke, om hun kan få gjort sin opholdstilladelse permanent. Spørgsmålet er i stedet, hvordan hun kan få en ny opholdstilladelse, så hun i det hele taget kan blive boende i Danmark.

Og først når det er ordnet, kan hun så begynde at kigge på, om hun opfylder de betingelser for at få gjort sin opholdstilladelse permanent, som du kan læse om under menupunktet "rådgivning" samt på hjemmesiden www.nyidanmark.dk.

Miss Fighter
Indlæg: 80
Tilmeldt: 04.02.2008 18:32:58

Re: Vedr. Pernanent ophold og dansk statsborgerskab

Indlæg af Miss Fighter » 26.01.2014 21:44:14

Hej

Er der nogen, der ved hvordan man skal forstå dette krav ved ansøgning om permanent ophold i DK?

"Man skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse og/eller under uddannelse i Danmark i mindst 3 år inden for de seneste 5 år forud for det tidspunkt, hvor man kan gives permanent opholdstilladelse. Læs mere om ordinær beskæftigelse og uddannelse"

Det er fordi, vi skal søge om forlængelse af opholdstilladelse til foråret til min mand, men da han næsten har været i beskæftigelse i næsten tre år indenfor de sidste fem år, så går vores spørgsmål på om de tre års fuldtidsbeskæftigelse skal være afrundet ved indgivelse af ansøgningen om permanent ophold? Eller kan man ved indgivelse af ansøgning om permanent ophold have to år og 10 måneders beskæftigelse på fuldtid forudsat at sagsbehandlingstiden vil vare to måneder.

Og hvis vi ender med at skulle søge om forlængelse først til april i år, kan man søge om permanent ophold for eksempel til juni i år også?

På forhånd tak.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Vedr. Pernanent ophold og dansk statsborgerskab

Indlæg af fundiver199 » 27.01.2014 07:30:45

Man skal i ansøgningsskemaet angive de præcise perioder, hvor man har haft henholdsvis fuldtidsbeskæftigelse, deltidsbeskæftigelse og har studeret. Og man kan naturligvis ikke angive perioder, der ligger ud i fremtiden. Så kravet skal være opfyldt den dag, man søger.

Hvis kravet først er opfyldt f.eks. 2 måneder efter, hans opholdstilladelse udløber, må han søge om forlængelse først og så herefter om permanent opholdstilladelse. En ansøgning om permanent opholdstilladelse kan man aflevere når som helst. Så han behøver ikke vente, til han har fået svar på ansøgningen om forlængelse, og heller ikke indtil han skal søge forlængelse næste gang.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Vedr. Pernanent ophold og dansk statsborgerskab

Indlæg af fundiver199 » 27.01.2014 07:35:18

PS. Og da der også er krav om, at man skal være i beskæftigelse (eller under uddannelse) på det tidspunkt, hvor den permanente opholdstilladelse kan gives, og da sagsbehandlingstiden er 6-12 måneder, er kravet reelt ikke 3 års fuldtidsarbejde men snarere 3½-4 års fuldtidsarbejde.

Miss Fighter
Indlæg: 80
Tilmeldt: 04.02.2008 18:32:58

Re: Vedr. Pernanent ophold og dansk statsborgerskab

Indlæg af Miss Fighter » 27.01.2014 09:36:59

Hej fundiver,

Mange tak for dit svar. Så har vi intet valg end at søge om forlængelse i første omgang.

Troede ikke sagsbehandlingstiden vil være så langt for permanent ophold :-(

Besvar