Visa til ægtefælle fra Pakistan

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Robinvp
Indlæg: 13
Tilmeldt: 03.07.2013 18:57:22

Visa til ægtefælle fra Pakistan

Indlæg af Robinvp » 03.07.2013 19:16:24

Hejsa,

Efter at have læst frem og tilbage på de forskellige hjemmesider, har jeg stadig et åben spørgsmål eller to.

Jeg er hollandsk statsborger men bosat i dk med tidsubegrænset opholdskort. Har boet i dk ca 9 år.
Jeg ved at jeg skal søge om et visa. Men er det bare som turistvisa altså den med 90 dage ophold? Og hvad skriver jeg i begrundelse i invitations blanketten? Familiesammenføring eller bare familie besøg? Er nemmelig bange for karens perioden.
Når min ægtefælle så kommer til landet så tager jeg hende med på statsforvaltningen. Selve behandlingstiden er det noget som kan tage over 90 dage så min kone faktisk skal tilbage til Pakistan igen?

Håber at hele indlægget kan ligge under kategorien "visa" .

Jeg takker på forhånd.

Med venlig hilsen
Robin

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visa til ægtefælle fra Pakistan

Indlæg af fundiver199 » 03.07.2013 19:48:56

Kære Robin

Jeg går ud fra, at det, du ønsker, er, at din ægtefælle skal bo sammen med dig i Danmark. Din ægtefælle skal bruge et visum for at komme gennem paskontrollen i Schengen. Det er det eneste formål, som visum tjener. Visum skal udstedes gratis og hurtigst muligt, da det vedrører retten til fri bevægelighed i EU for unionsborgere og deres familiemedlemmer. Denne oplysning får myndighederne ved, at din ægtefælle udfylder rubrik 34 og 35 på skemaet. Det er fuldstændig uvæsentligt, hvad du skriver på invitationsblanketten, da din ægtefælle har retskrav på at få udstedt visum, med mindre hun er til fare for den offentlige sikkerhed eller orden.

Din ægtefælle har opholdsret i Danmark, så længe du bor her. Denne opholdsret er ikke afhængig af nogen som helst papirer, som de danske myndigheder skal udstede. Din ægtefælle har dog pligt til at meddele det til de danske myndigheder, hvis hun forventer at blive her i mere end 3 måneder. Det gør hun ved at søge om opholdskort på Statsforvaltningen. Statsforvaltningen skal med det samme udstede kvittering for modtaget ansøgning om opholdskort. Denne kvittering dokumenterer, at din ægtefælle opholder sig lovligt i Danmark, hvis f.eks. politiet spørger. Senest efter 6 måneder skal selve opholdskortet udstedes. Med opholdskortet i hånden kan din ægtefælle få et dansk personnummer, og det fungerer også som et schengenvisum ved rejser inden for Schengen såvel som uden for Schengen (når hun skal ind igen).

Robinvp
Indlæg: 13
Tilmeldt: 03.07.2013 18:57:22

Re: Visa til ægtefælle fra Pakistan

Indlæg af Robinvp » 04.07.2013 07:51:46

fundiver199 skrev: Statsforvaltningen skal med det samme udstede kvittering for modtaget ansøgning om opholdskort. Denne kvittering dokumenterer, at din ægtefælle opholder sig lovligt i Danmark, hvis f.eks. politiet spørger. Senest efter 6 måneder skal selve opholdskortet udstedes. Med opholdskortet i hånden kan din ægtefælle få et dansk personnummer, og det fungerer også som et schengenvisum ved rejser inden for Schengen såvel som uden for Schengen (når hun skal ind igen).
Hej Fundiver199,

Jeg siger 1000 gange tak. Du har virkelig lettet en byrde fra min skulder. Det er en jungle med alle disse regler.

Med venlig hilsen
Robin

Robinvp
Indlæg: 13
Tilmeldt: 03.07.2013 18:57:22

Re: Visa til ægtefælle fra Pakistan

Indlæg af Robinvp » 16.07.2013 18:36:09

Hej igen,

Jeg har et ekstra spørgsmål ang. schengenvisa ansøgning.

I selve ansøgningen står det, at jeg ikke behøver at udfylde felterne med * da jeg ansøger efter EU ret. Men gælder dette også felt 31-33? Det er mere da ovenstående tekst står skrevet over rubrik 31-33.

Samtidig udfylder jeg rubrik 34-35. I rubrik 36-37, er det min underskrift de vil have, eller er det min kones som afleverer ansøgningen?

Med venlig hilsen
Robin

Besvar