Visum fra Ukraine

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DB3
Indlæg: 8
Tilmeldt: 13.04.2013 21:47:33

Visum fra Ukraine

Indlæg af DB3 » 13.04.2013 22:10:02

Hej,

Jeg har mødt en pige fra Ukraine og vil gerne have hende på besøg i Danmark. Hun er 28 og jeg er 36, vi har kendt hinanden ca. 3 år via internettet. Sidste sommer mødtes vi første gang i Kiev og så igen i nytåret. Vi vil gerne have at hun kommer og besøger mig her i foråret i 1-2 uger. Jeg har fast bopæl og indkomst, så det er ikke noget problem at garantere for omkostninger osv. Vi har også billeder af os sammen i Ukraine. Så langt så godt.

Så problemerne...

Hun har pt. ikke noget arbejde. Da det er svært at få ferie som nyansat, ville hun vente med at søge arbejde til efter at hun har besøgt mig med at søge arbejde. Hun har tidligere arbejdet, men uden kontrakt.

Hendes venindes kæreste inviterede dem begge på en tur til Grækenland i februar, men han havde booket rejsen gennem en agent som indsendte falske ansættelseskontrakter til den græske ambassade, og deres visumansøgning blev afvist.
Det er muligt at de også har karantæne fra at søge visum i Grækenland igen.


Er der nogen der har et bud på vores chancer for at få godkendt et visum? Hun snakker om at tage til Kiev for at få en agent til at klare det hele, og de lover jo at de kan ordne det, mod betaling. Er der reelt noget en agent kan gøre for at forbedre chancerne? Eller er det bedre at gå til det lokale visum center og klare det selv? Hvordan skal vi beskrive vores forhold? Skal man være kærester, for at der gives visum?

Håber at nogen kan byde ind med erfaringer her. På forhånd tak

ElJefeDanes
Indlæg: 61
Tilmeldt: 03.08.2012 16:21:30
Geografisk sted: København / Spanien / Sverige

Re: Visum fra Ukraine

Indlæg af ElJefeDanes » 15.04.2013 13:20:07

Da Ukraine er immigrationsland, så skal der være en nær tilknytning til værten, dvs dig, så det er godt I har billeder af jer sammen og du har mødt hende personligt. I modsat fald ville chancerne nok være små for et visum til hende.

Ambassaden fraråder at man bruger agenter, og hvis du laver en online invitation af din kæreste på nyidanmark.dk (log in med NemID), så kan du i invitationen anføre at du afholder alle udgifter til hendes ophold.

I kan bruge et af VAC centrene der er i Ukraine til at indlevere hendes visumansøgning, de sender den videre med det samme (indenfor en uge) til ambassaden i Kiev.

http://www.denmarkvac-ua.com/ for nærmere info om visum ansøgning, og http://www.denmarkvac-ua.com/contactus.html for at se hvilke centre hun kan bruge, måske ligger der et i nærheden af hvor hun bor.

Nu kan der være mange grunde til at hendes visum til Grækenland blev afvist, men det sker desværre tit når man bruger en rejseagent.

Jeres bedste chance er nok at du laver en online invitation til hende, hvor du så vedhæfter billeder af jer sammen, og skriver lidt om hvornår I har mødtes og hvor, og vedhæftet dine flybilletter som bevis.

DB3
Indlæg: 8
Tilmeldt: 13.04.2013 21:47:33

Re: Visum fra Ukraine

Indlæg af DB3 » 15.04.2013 14:29:59

Hej,

Tak for svaret :)

Det var også mit umiddelbare instinkt at gøre det på den måde som du skriver... problemet er at hun er overbevist om at de vil give afslag, men at en agent vil kunne trylle det om til en godkendelse. Det ligger jo meget dybt i dem at bruge agenter til mange ting.

Der ligger et VAC center i hendes hjemby, og det er også det jeg har anbefalet. Problemet er at jeg reelt ikke ved om hun har ret i, at agenten kan hjælpe på chancerne (og bekymret for at vi ender med at smide flere tusind kroner ud til en agent, som kan ende med at forværre chancerne alligevel). Jeg har jo lidt en naiv tro på at de danske myndigheder vil give os en fornuftig behandling, og at de vil reagere negativt på et forsøg på at slippe let igennem.

ElJefeDanes
Indlæg: 61
Tilmeldt: 03.08.2012 16:21:30
Geografisk sted: København / Spanien / Sverige

Re: Visum fra Ukraine

Indlæg af ElJefeDanes » 15.04.2013 14:59:11

Ja, jeg er klar over det ligger dybt i dem, min kone havde også den holdning første gang vi søgte om visum til hende :wink:

Jeg fik dog overbevist hende om at vi prøvede med en online invitation fra mig, og hun gik så lidt nervøst på VAC i Odessa og afleverede hendes ansøgning. VAC kontoret kendte dog ikke til de online invitationer, så efter en hurtig opringning og kort samtale med ambassaden herfra mig i DK, så skulle min kone bare bede medarbejderen om at ringe til ambassaden hvis der var nogen de var i tvivl om på VAC... så skal jeg ellers love for at hun fik en god behandling efterfølgende :lol:

Grunden til at de i Ukraine så gerne vil bruge en agent, er at det er normal opfattelse at det er umuligt at komme ind i Schengen uden at bruge en agent. Det er dog spild af penge, og der er absolut ingen grund til det!. Jeg tror endda at jeres chancer er bedre når I klarer det selv.

Det er en normal opfattelse i Ukraine at hvis man har fået 2 afslag på visum, så skal man helt "miste" passet og få et nyt udstedt, så er det ikke så tydeligt at man tidligere har fået afslag på visum, og det er nok det din kæreste tænker på. Reelt tror jeg dog ikke det gør en forskel, alt bliver jo registreret idag.

Bare vær ærlig og så detaljeret som muligt når I laver henholdsvis invitation og hendes visum ansøgning, så er jeres mulighed for visum bedst. Jo mere dokumentation du kan vedhæfte invitationen som godtgør at jeres forhold er ægte, jo bedre... Der er jo forskel på den tidligere situation med Grækenland og så denne gang, denne gang er det jo dig, hendes kæreste, der inviterer hende til et ophold hos dig, og garanterer økonomisk for hende under opholdet.

Parsifal25
Indlæg: 47
Tilmeldt: 09.06.2007 07:41:40

Re: Visum fra Ukraine

Indlæg af Parsifal25 » 19.04.2013 08:43:58

Den situation du beskriver er præcis den samme min kone og jeg stod i første gang hun skulle besøg mig (før vi blev gift). Hun var også frivillig arbejdsløs og jeg havde besøgt hende et par gange i Kiev før vi søgte. Hun fik visum uden nogen problemer overhovedet - og vi brugte ingen agent.

Mvh.

Parsifal

DB3
Indlæg: 8
Tilmeldt: 13.04.2013 21:47:33

Re: Visum fra Ukraine

Indlæg af DB3 » 21.05.2013 13:00:56

Jeg takker for de gode indlæg.

Vi fulgte metoden som beskrevet (dvs ingen agenter eller andet snavs), og vi har lige fået at vide, at visum er på vej til VAC, så det er jo helt perfekt.

Der var et enkelt kiks, hvor de krævede en kopi af mit pas fra ambassaden, hvilket jeg ikke var klar over (på den digitale invitation står der, at hvis man bruger den har de ikke brug for øvrig dokumentation fra min side...), men det fik vi klaret næste dag.

Ellers har det været svært at sidde og vente på opdateringer, de er jo ikke super informative om hvad der sker inde i US. Undervejs lykkedes det os at få ændret visumperioden til noget lidt mere realistisk, så nu er der lige lidt forsikring der skal justeres, og billetter som skal bookes men ellers er alt på plads. Så mangler vi bare at solen vender tilbage snart ;)

Besvar