Undringsspørgsmål omkring landene

[Layoush]

Hej alle jer brugere,

jeg har et undringsspørgsmål, som jeg gerne vil dele med jer.
Jeg har sammen med mine veninder og familie tænkt meget over, hvad DK får ud at "sende" deres medborgere til andre lande som f.eks. Sverige og Tyskland? Der er selvfølgelig nogle, der selv har valgt at flytte til disse lande pga. lettere familiesammenføringsregler, men så er der andre, der følte sig "tvunget" til at flytte.

Hvad får Sverige/Tyskland ud af at tage imod så mange danskere, som søger familiesammenføring? Er det pga. økonomien i landet, produktion, vækst, udvikling, uddannelse, politik osv.?
De fleste familier vender nok tilbage til DK på et eller andet tidspunkt - hvad har DK så fået ud af dette?

På forhånd mange tak!

[fundiver199]

Thja det er da et godt spørgsmål. Men erfaringerne er nu, at det at skulle flytte til et andet EU-land er så besværligt, at mange simpelthen opgiver familiesammenføring, hvis de ikke kan opfylde de danske krav, eller hvis de også forekommer at være for besværlige.

Det var i hvert fald erfaringen, da den gamle regering strammede kravene yderligere i 2010-2011. Resultatet af det var et stort fald i antallet af FS efter danske regler. Men næsten ingen stigning i antallet af FS efter EU-reglerne.

Så set med de politikeres øjne, der ønsker færre familiesammenføringer, så "nytter" det helt åbenlyst at stramme kravene, også selvom danske statsborgere "bare" kan flytte til et andet EU-land.

[Layoush]

Det virker bare så åndssvagt.
Tag mig som eksempel.
(Inden jeg flyttede til Sverige):
Jeg har haft arbejde, siden jeg var 15 år.
Jeg tog mig en uddannelse og fik mig hurtigt et job indenfor mit område.

Nu er det Sverige, der får ud af mine penge.
Ville det ikke være bedre, hvis DK fik ud af mine penge?
Jeg tror, at familiesammenføring er en stor gevinst for andre lande end DK.

[fundiver199]

Det handler om følelser og politik og er dermed nærmest pr. definition ikke logisk

[Layoush]

Ja, den er på ingen måde logisk.

Jeg synes bare, det er ærgerligt.
DK giver deres medborgere gratis tilgang til uddannelse, og så ender det med, at nogle uddannede folk bliver "sendt" ud af landet, og hvem får så gavn af det? Det gør de andre lande selvfølgelig.

Det, som jeg ikke helt forstår, er, at alle dem, som jeg kender, der har fået familiesammenføring efter danske regler, har ingen uddannelse og har ikke været længe på arbejdsmarkedet. Nogle var endda på SU. Det modsatte hold har så fået afslag. INGEN LOGIK.

[soreng]

Hej alle jer brugere,

jeg har et undringsspørgsmål, som jeg gerne vil dele med jer.
Jeg har sammen med mine veninder og familie tænkt meget over, hvad DK får ud at "sende" deres medborgere til andre lande som f.eks. Sverige og Tyskland? Der er selvfølgelig nogle, der selv har valgt at flytte til disse lande pga. lettere familiesammenføringsregler, men så er der andre, der følte sig "tvunget" til at flytte.

Hvad får Sverige/Tyskland ud af at tage imod så mange danskere, som søger familiesammenføring? Er det pga. økonomien i landet, produktion, vækst, udvikling, uddannelse, politik osv.?
De fleste familier vender nok tilbage til DK på et eller andet tidspunkt - hvad har DK så fået ud af dette?

På forhånd mange tak!

Der kommer sjældent noget godt ud af at prøve at lægge logisk tænkning ned over politiske beslutninger.

Danmark får ikke noget ud af at du borgere flytter til Sverige/Tyskland i en periode, og det gør landet der tager i mod et ½ års tid nok egentlig heller ikke.

Så det er jo ikke fordi at nogle af parterne får noget ud af det at de tillader det. Det er fordi at de SKAL tillade det, da det er en del af den lovgivning de har accepteret som en del af EU-samarbejdet. Reglerne er jo ikke lavet med det for øje at danskere kan lave dette lille trick, men er vel egentlig mere et "hul" i den danske "faste og fair" udlændingepolitik, som der jo så bare bliver udnyttet til det maksimale.

Jeg tror ikke er der er noget som politikerne hellere vil end at lukke for dette hul, men når det bliver holdt op i mod at være medlem af EU generelt og de økonomiske fordele det giver, så falder politikerne lidt til patten igen.

Hvis de på den anden side ønsker at ændre reglerne i EU, så skal de jo finde et flertal for det, og eftersom at det primært er danske statsborgere der, pga den hårde udlændingelov i Danmark, primært gør brug af dette "hul", så er det jo nok også svært at finde et flertal til at ændre loven, som jo gør det lettere for RIGTIG mange mennesker i Europa, at kunne arbejde frit i hele EU-området.

[fundiver199]

Giver det mening, at danske statsborgere har meget vanskeligere ved at få deres ægtefælle til Danmark end borgere fra de andre EU-lande? Nej naturligvis gør det ikke det. Men som soreng skriver, handler det om delt kompetence mellem EU og nationalstaterne. Reglerne for FS til vandrende unionsborgere bliver fastlagt af EU og er ens i hele EU. Hvorimod det enkelte EU-land selv fastlægger reglerne for sine egne statsborgere, hvorfor disse er vidt forskellige i de 27 EU-lande.

Det logiske ville selvfølgelig være at ensrette reglerne, så de blev identiske eller i hvert fald kom meget tættere på hinanden, end de er i dag. Men da de danske politikere ikke egenhændigt kan ændre reglerne for de vandrende EU-borgere, ville det kræve, at de lempede de danske regler på en lang række områder ved at afskaffe 24-års reglen, tilknytningskravet, bankgarantien, danskprøven og flere andre ting.

Og det er et stort flertal i Folketinget ganske enkelt ikke villige til, fordi de ønsker ”fast og fair” eller ”robust og retfærdig” udlændingepolitik. Langt hen ad vejen handler det om, at politikerne gerne vil genvælges og have magt, og at der ikke er stemmer i at ”lempe udlændingepolitikken”. Under den gamle regering var især 24-års reglen meget omdiskuteret. Og for mange danskere, der ikke ved så meget om emnet, er den nærmest blevet til et symbol på den samlede indvandring til Danmark. Selvom den reelt kun regulerer et ret lille og med tiden mindre og mindre hjørne af indvandringen.

I 90`erne var over halvdelen af al indvandring til Danmark asylrelateret, hvilket intet har at gøre med reglerne for familiesammenføring. Og i dag finder den største indvandring sted fra andre EU-lande og består bla. af rumænske og polske håndværkere, tyske fabriksarbejdere og meget mere. Og når det drejer sig om familiesammenføring fra lande uden for EU, så er de største grupper:

1) Medfølgende ægtefæller til f.eks. indiske og kinesiske ingeniører, der er rejst til Danmark for at arbejde, og som får opholdstilladelse efter et helt andet regelsæt.

2) Kvinder fra lande som Thailand, Filippinerne, Kina, Vietnam, Brasilien, Rusland og Ukraine, der har giftet sig med etnisk danske mænd.

Men i de fleste danskeres bevidsthed er familiesammenføring stadig synonym med kontanthjælp, arrangerede ægteskaber og indvandring fra lande i Mellemøsten, selvom denne gruppe udgør en stadig faldende del af alle familiesammenføringer, og selvom der i årevis har været stillet krav om selvforsørgelse.

Så kan du spørge, hvorfor går de danske politikere ind for EU-medlemsskab, hvis det "underminerer" den udlændingepolitik, de gerne vil føre? Og svare er, som soreng skriver, at det gør de, fordi der er økonomiske og andre fordele ved medlemsskabet, som de trods alt vægter langt højere.

[fundiver199]

Reglerne er jo ikke lavet med det for øje at danskere kan lave dette lille trick, men er vel egentlig mere et "hul" i den danske "faste og fair" udlændingepolitik, som der jo så bare bliver udnyttet til det maksimale.

Præcis. Allerede da man indførte 24-års reglen og mange af de andre krav i 2002, var man godt klar over, at danske statsborgere kunne "omgå" disse krav ved at flytte til et andet EU-land i en periode. Og derfor har man sidenhen forsøgt at lægge varierende hindringer i vejen for dette.

Først valgte man at "tro", at det var "misbrug af rettigheder", hvis det primære motiv for flytningen var at opnå FS efter EU-reglerne. Men den metode til at begrænse bevægelsesfriheden blev skudt ned af EU-domstolen i 2003 i Akrich-sagen.

Herefter blev al sagsbehandling på området sat i bero, indtil man i 2004 var klar med en ny måde at lukke "hullet" på. Og den bestod i at omfortolke den EU-dom (Singh), der i 1992 gav hjemvendende EU-borgere krav på at tage deres ægtefælle med sig. Hidtil havde man ment, at dette kaldt for alle, men i 2004 vedtog man i Danmark, at det nok kun galdt for dem, der havde været arbejdstagere i det andet EU-land. Og dermed forhindrede man navnlig alle grænsegængerne med bopæl i Malmø i at vende hjem.

Den holdt frem til 2008, hvor EU-domstolen afsagde sin kendelse i Metock-sagen. Metock handlede egentlig om noget helt andet, men kombineret med pres fra EU-kommissionen, der havde stået på i årevis, fik den megen offentlige debat om Metock og vildledning i US den daværende regering til i november 2008 at stikke piben ind og gå tilbage til den tidligere praksis fra før 2004. Hvilket var det, der fik antallet af FS efter EU-reglerne til danske statsborgere til at stige fra cirka 100 om året til cirka 300-400 om året.

Og siden da har man så forsøgt at lægge hindringer i vejen ved en meget nidkær og intens kontrol med "faktisk og reelt ophold". Men i forhold til de tidligere hindringer er dette selvfølgelig langt mindre effektivt.

[fundiver199]

Hvis de på den anden side ønsker at ændre reglerne i EU, så skal de jo finde et flertal for det, og eftersom at det primært er danske statsborgere der, pga den hårde udlændingelov i Danmark, primært gør brug af dette "hul", så er det jo nok også svært at finde et flertal til at ændre loven, som jo gør det lettere for RIGTIG mange mennesker i Europa, at kunne arbejde frit i hele EU-området.

"EU-løsningen" anvendes nu også i et vist omfang af personer med bopæl i lande som Holland, Norge, UK og Irland, hvor man også i varierende grad har restriktive regler for FS. Men de eneste regeringer i EU, der offentligt har givet udtryk for, at de synes, det er et problem, er den danske og den hollandske.

Så i betragtning af alle de problemer, der er i EU for øjeblikket med arbejdsløshed og statsgældskrise og hvad ved jeg, så vil revision af opholdsdirektivet med henblik på at regulere indvandring af personer fra lande uden for EU næppe være det, der står højest på dagsordenen foreløbig

Sidste år gennemførte EU-kommissionen en høring om familiesammenføringsdirektivet, som Danmark ikke deltager i. Og selvom der blev fremført en række synspunkter om, hvordan dette direktiv kunne gøres bedre, var det overvejende indtryk af høringen, at kun meget få regeringer og interesseorganisationer mente, at der var et påtrængende behov for at revidere det.

Flere interesseorganisationer gav sågar udtryk for, at det ville være uhensigtsmæssigt at revidere det, fordi det under den nuværende politiske stemning i EU-landene omkring indvandring meget vel kunne føre til et direktiv, der begrænsede retten til familiesammenføring snarere end at udvide den.

Så måske forholder det sig i EU pt. lidt på samme måde som i Danmark. Dvs. at der er en slags "våbenhvile" omkring reglerne for indvandring, således at disse hverken bliver ændret i den ene eller anden retning.