Spm. om svensk opholdskort/CPR udløber

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
zahara
Indlæg: 2
Tilmeldt: 11.12.2012 22:18:59

Spm. om svensk opholdskort/CPR udløber

Indlæg af zahara » 10.02.2013 12:01:30

Lige et lille legalt spørgsmål:
Når man flytter ud af Sverige og melder det til folkeregistret, mister ens ægtefælle så øjeblikkeligt opholdskort og CPR i Sverige eller kan vedkommende f.eks. godt stadig bruge disse rettigheder indtil han/hun får dansk CPR?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Spm. om svensk opholdskort/CPR udløber

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2013 07:37:27

Der kommer nok ikke nogen svensk politibetjent til Danmark og ringer på døren for at klippe opholdskortet i stykker. Så det kan stadig bruges som en slags schengenvisum, hvis man gerne vil en tur til Tyskland eller Thailand eller USA, indtil man har modtaget sit nye danske opholdskort.

Men derimod mister man sine rettigheder i det svenske samfund, så snart man udvandrer. Så man kan eksempelvis ikke bruge det svenske sundhedsvæsen, hvis man bliver syg, og man kan ikke arbejde i Sverige uden arbejdstilladelse.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Spm. om svensk opholdskort/CPR udløber

Indlæg af skaanebo » 11.02.2013 08:48:11

Men et opholdskort inddrages tidligst 6 måneder efter fraflytning fra Sverige, idet man har lov til at rejse ud i verden i op til seks måneder uden at skulle skifte adresse og uden at skulle søge om et nyt opholdskort ved tilbagevenden til Sverige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Spm. om svensk opholdskort/CPR udløber

Indlæg af fundiver199 » 11.02.2013 13:54:28

Ja hvis man undlader at framelde sig det svenske CPR-register, så bor man teknisk set i Sverige i op til 6 måneder efter den reelle fraflytning. Men det kræver, at man har et sted at have sin adresse, og det har man jo typisk ikke, hvis man har sagt en lejebolig op, som nogle andre efterfølgende er flyttet ind i.

Så jeg tror nok, at man må sige, at hvis den svenske bolig er opgivet, så er man også fraflyttet. Men det betyder stadig ikke, at der kommer nogen over Øresund for at klippe opholdskortet i stykker eller konfiskere det. Og du har helt ret i, at hvis man "fortryder" og flytter tilbage til Sverige, inden de 6 måneder er gået, så behøver man ikke søge om et nyt opholdskort. Så kan man bare fortsætte med at bruge det gamle.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spm. om svensk opholdskort/CPR udløber

Indlæg af mh1 » 11.02.2013 20:21:52

I DK er det sådan, at man godt kan komme ud for at tidligere lejere ikke har frameldt sig adressen - fx havde kun den ene af mine to fremlejere ulejliget sig med det, så det måtte jeg gøre.

Hvis man ikke selv melder sig fra, og andre heller ikke gør, så det kan måske godt forekomme, at man i myndighedernes system først er fraflyttet, når man får sig meldt til på en adresse i DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Spm. om svensk opholdskort/CPR udløber

Indlæg af skaanebo » 11.02.2013 20:30:11

Sverige har i øvrigt også andre regler end i Danmark. I Sverige behøver man ikke framelde sig en adresse i folkeregistret, medmindre man påtænker at flytte til et andet kendt sted og vil opholde sig der i mindst 6 måneder. Så på den måde kan man let have "spøgelser" boende på en adresse uden egentlig at vide det.

Besvar