Børn med forældre der har dobbelt statsborgerskab

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Marie-LouiseS
Indlæg: 2
Tilmeldt: 04.02.2013 07:40:01

Børn med forældre der har dobbelt statsborgerskab

Indlæg af Marie-LouiseS » 04.02.2013 13:54:55

Hej,

Jeg skal til efteråret giftes med en svensker, og det kunne jo tænkes, at der kom børn med tiden. Selv er jeg norsk og dansk statsborger, da jeg har en dansk mor og en norsk far. Jeg prøver at finde ud af hvilket statsborgerskab mine og min forlovedes eventuelle børn kommer til at få, og om det har nogen betydning hvilket land de bliver født i?
Jeg regner med at de får svensk statsborgerskab fra faren, men hvad får de fra mig?
Sådan som jeg kan læse mig frem til får barnet dansk statsborgerskab, hvis moren/faren er dansk og norsk statsborgerskab hvis moren/faren er norsk. Jeg er begge dele, og giver vel så begge videre. Men kan man have trippel statsborgerskab? eller giver jeg kun et af dem videre?

Og vil der være noget børnene skal tage stilling til når de bliver 18-ish?

Synes ikke jeg kan finde nogle regler/love, som passer på dette, men er heller ikke god til at google.

Mvh
Marie-Louise

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Børn med forældre der har dobbelt statsborgerskab

Indlæg af skaanebo » 04.02.2013 14:44:01

Ja, man kan godt fødes med både dansk, norsk og svensk statsborgerskab.

I Norden får man ikke statsborgerskab, blot fordi barnet er født der.

Men hvis I fx planlægger fødslen til at foregå i USA får jeres barn også automatisk statsborgerskab der, da USA har andre principper for statsborgerskab end i Norden.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Børn med forældre der har dobbelt statsborgerskab

Indlæg af mh1 » 04.02.2013 15:31:15

Hvis du spekulerer på, hvad I skal tænke på når børnene skal have pas, så ville jeg nok vælge at søge om pas i det land, I bor i til den tid.

Børnene behøver jo ikke alle 3 pas, da der ikke er pastvang mellem de nordiske lande. Når de bliver voksne kan de selv tage stilling til om de vil have mere end et pas.
mh
Rådgiver for ÆUG

Marie-LouiseS
Indlæg: 2
Tilmeldt: 04.02.2013 07:40:01

Re: Børn med forældre der har dobbelt statsborgerskab

Indlæg af Marie-LouiseS » 05.02.2013 23:46:01

Jeg tror det er nok med 3 statsborgerskaber, så der bliver nok ingen planlagt fødsel i USA ;)
Men tak for jeres svar :) det er vel ikke sådan at I har et link, hvor man kan læse lidt om det?
Og kan man have ubegrænset antal statsborgerskab så længe man har "ret" til alle?

Det var ikke så meget pas jeg tænkte på, mere om de bliver tvungne til at vælge statsborgerskab til/ fra når de når en bestemt alder?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Børn med forældre der har dobbelt statsborgerskab

Indlæg af skaanebo » 06.02.2013 00:44:45

For at bevare det danske statsborgerskab kræves, at man er født i riget eller har taget ophold af mindst et års varighed, inden man fylder 21 år, medmindre man bor inden for Norden.

Om Norge og Sverige har tilsvarende regler ved jeg ikke, men det kan jo tjekkes.

Der findes massevis af info om emnet på nettet.


soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Børn med forældre der har dobbelt statsborgerskab

Indlæg af soreng » 07.02.2013 09:46:50

Marie-LouiseS skrev:Jeg tror det er nok med 3 statsborgerskaber, så der bliver nok ingen planlagt fødsel i USA ;)
Men tak for jeres svar :) det er vel ikke sådan at I har et link, hvor man kan læse lidt om det?
Og kan man have ubegrænset antal statsborgerskab så længe man har "ret" til alle?

Det var ikke så meget pas jeg tænkte på, mere om de bliver tvungne til at vælge statsborgerskab til/ fra når de når en bestemt alder?
Der er ikke nogen øvre grænse for hvor mange statsborgerskaber man kan have.
Så hvis jeres barn/børn engang får børn med en person der har 3 andre statsborgerskaber, som f.eks Fransk, Tysk og Finsk, og barnet bliver født i USA så vil deres barn i princippet automatisk få følgende statsborgerskaber:
Dansk, Norsk, Svensk, Fransk, Tysk, Finsk og Amerikansk.
(At det sker automatisk kræver så lige at de er gift når barnet bliver født).

Man bliver ikke tvunget til at vælge et statsborgerskab bare fordi at man f.eks bliver myndig. Men der kan være nogle regler i de enkelte lande der skal være overholdt for at man kan beholde statsborgerskabet, når man når en vis alder.

Besvar