Efternavn

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DeryaAKBI
Indlæg: 99
Tilmeldt: 21.12.2011 21:19:33

Efternavn

Indlæg af DeryaAKBI » 29.01.2013 00:14:08

Hejsa
Jeg er blevet gift med min mand fra Tyrkiet i sommers. På vores vielsesattest har jeg valgt min mands efternavn, har det nogen betydning at det ikke er det samme efternavn i passet når vi engang søger FS vis EU regler i Sverige? Skal jeg ændre det i passet også??
Mit pas gælder stadig i mange år og er fornyet for 3 år siden, skal jeg betale gebyr for at skifte efternavn?

Det der optager mig mest, er om det kan have en dårlig påvirkning på vores sag når vi søger FS..

På forhånd tak

/ D

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Efternavn

Indlæg af mh1 » 29.01.2013 10:44:31

Vielsesattesten er jo lige så gyldig, uanset om du har fået ændret dit efternavn i DK eller ej. Du BEHØVER ikke at gøre noget, men hvis du gerne vil have din mands efternavn så:

1) Du kan ikke bare ændre dit efternavn i passet. For at få ændret dit efternavn i det danske system, skal du søge om det. Det kan du gøre on-line på borger.dk, og det koster 490 kr. i gebyr.

Gå ind på linket her: https://www.borger.dk/Sider/Handlingssi ... e125a6e53e

Der er vejledning til de enkelt punkter, du skal igennem.

2) Du får automatisk nyt sygesikringsbevis.

3) Først når du har gennemført navneskift, kan du gå ned og få et nyt pas med dit nye navn. Man kan ikke længere bare få streget over og skrevet nyt navn i pas, fordi siden med navn jo er plasticlamineret. Du skal betale for det nye pas. Det koster 626 kr.

4) Du skal også have nyt kørekort. Det koster 260 kr.

5) Du skal selv huske at få nyt lånekort og alle andre kort med navn på, gå til banken og meddele din navneændring og få ændret dine dankort/kreditkort (de kan være lidt sløve til at få det rettet, men kortene virker i automater indtil du får et nyt). Nogle ændringer er gratis, andre ikke.
mh
Rådgiver for ÆUG

DeryaAKBI
Indlæg: 99
Tilmeldt: 21.12.2011 21:19:33

Re: Efternavn

Indlæg af DeryaAKBI » 29.01.2013 11:38:58

Hold da op det var da noget af en omgang. Tænkte nok at det ville koste lidt. Jeg skal flytte Sverige snart, så skal skifte bank m.m, er det så ikke 'ligemeget'? Jeg havde tænkt jeg ville gøre det senere henne hvis der ikke var konsekvenser forbundet med det nemlig.

Kan det betale sig at gøre det nu, hvis det alligevel ikke har nogen betydning for vores opholds ansøgning i Sverige..?

/ D

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Efternavn

Indlæg af mh1 » 29.01.2013 15:28:34

Det er jo altsammen noget, som tager noget tid - afhængigt af, hvor travlt de har de forskellige steder. Men du skal nok regne med at det kan tage en måneds tid, før du har alt skiftet ud.

Jeg ville nok vælge at vente, når der er så meget andet der skal ordnes.

Hvis det er din mand, der er lidt ked af at du ikke har hans navn på div. danske papirer, så kan du berolige ham med at du vil få det ordnet, når I er flyttet sammen og har fået mere ro på. Han kan sikkert godt se, at det er mest vigtigt at han kan komme op til dig at bo. Du kan jo godt ordne navneskiftet, selv om du bor på den anden side af Øresund :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: Efternavn

Indlæg af Durmaz » 29.01.2013 17:18:45

Da jeg skulle giftes med min ex mand havde jeg valgt at beholde mit danske efternavn, men dette var åbenbart ikke gået op for viselskontoret i manavgat (vi boede her) så undervejs fik de ændrede mit efternavn, så på vores tyrkiske viselspapir står jeg med hans efternavn... Der gik faktisk ret lang tid inden jeg ændrede det her i dk, det var faktisk først et halvt år efter jeg flyttede tilbage til dk. Jeg var nød til at vente da der på navneændring i forbindelse med ægteskab, skal ægtefællen underskrive at man gerne må få hans navn.. Vi gjorde det på kirkekontoret. Så det belv først da han kom herop...

jeg har aldrig fået ændret det i mit pas, du skal bare huske det når du skal ud og flyve da det er navnet på passet der skal stå på billetten, jeg har aldrig mødt problemer... heller ikke i forhold til familesamføring.

I dag er det jo meget normalt at man beholder sit eget navn når man bliver gift, eller laver en blanding...

Det betød ikke det vilde for min ex mand, da han godt ved at sådan er det her. Det var mere hans familie der fandt det vigtigt jeg havde hans efternavn, så de blev glade da jeg havde fået det..

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Efternavn

Indlæg af mh1 » 29.01.2013 22:12:15

@ Durmaz, den tyrkiske civillov bestemmer, at når man bliver viet i Tyrkiet SKAL hustruen tage mandens efternavn. Hun kan få lov at beholde sit eget som mellemnavn. Da du blev viet i Tyrkiet har de blot fulgt loven, det er ikke noget med at 'det ikke er gået op for dem'.

Imidlertid er det sådan, at hvis man bor i DK og bliver viet i udlandet, gælder denne navneændring ikke uden videre i DK. Man bliver så nødt til at ansøge om at ændre efternavn.

Tilsvarende er det sådan, at hvis man er blevet viet i DK og ikke har skiftet efternavn, så får hustruen IKKE automatisk mandens efternavn, selv om de så efter brylluppet bosætter sig i Tyrkiet. Så skal hustruen enten få lavet navneændring i DK eller gennem en retssag i Tyrkiet for at ændre efternavn.

Men ja, man SKAL ikke skifte pas, selv om man skifter navn. Jeg synes bare det er smadder upraktisk ikke at have samme efternavn på alt, hvad der kan bruges som identitet, og jeg gad i hvert fald ikke prøve at forklare en tyrkisk embedsmand m/k, at jeg hedder et efternavn, selv om der står noget andet i mit pas.
mh
Rådgiver for ÆUG

DeryaAKBI
Indlæg: 99
Tilmeldt: 21.12.2011 21:19:33

Re: Efternavn

Indlæg af DeryaAKBI » 30.01.2013 00:52:10

Tak for jeres svar :)

Nej mh min mand kan sagtens vente han har fuld forståelse for det. Nu skal vi lige have opholdstilladelsen så kan navneændringen altid laves senere hen :)

Da vi blev gift blev der faktisk spurgt om jeg ville beholde mit eget navn eller bruge min mands, så tror faktisk man godt kan vælge selv? Men jeg er rolig nu :) var, som sagt, bare bekymret for om det ville have en påvirkning på nogen måde :)

Takker

/ D

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Efternavn

Indlæg af mh1 » 30.01.2013 07:01:28

Türk Medeni Kanunu MADDE 187.- Kadın, evlenmekle kocasının soyadını alır; ancak evlendirme memuruna veya daha sonra nüfus idaresine yapacağı yazılı başvuruyla kocasının soyadı önünde önceki soyadını da kullanabilir. Daha önce iki soyadı kullanan kadın, bu haktan sadece bir soyadı için yararlanabilir.

At det meste af verden efterhånden har afskaffet det tvungne skift af efternavn har endnu ikke fået de tyrkiske lovgivere til at give efter.

Det, du blev spurgt om var formodentlig om du ville beholde dit eget efternavn som mellemnavn. Kvindebevægelserne har i rigtig mange år arbejdet på at det skal være muligt for kvinder at beholde deres eget efternavn, og det første skridt var at de for ca. 10 år siden fik muligheden for at beholde det som mellemnavn. Kvinden skal i øvrigt også som hovedregel 'aflevere' mandens efternavn, hvis de bliver skilt.

Den regel er grund til megen og langvarig diskussion. Man skulle tro, at det at kvinden skal tage mandens efternavn var en mange hundrede år gammel skik, som der er folkelig opbakning bag, men det er det jo slet ikke - det er ikke engang hundrede år siden, at det ved lov blev pålagt at alle skulle have et egentligt efternavn. Før det var ens 'efternavn' blot svarende til 'søn af' eller 'datter af' og det ændres jo ikke ved at man gifter sig.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar