Vielse i Sverige

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
claude93
Indlæg: 3
Tilmeldt: 13.01.2013 18:55:30

Vielse i Sverige

Indlæg af claude93 » 13.01.2013 19:13:57

Hej,

Jeg ved ikke om der er blevet skrevet om en lignende situation, som den jeg står i øjeblikket. Det handler om, at jeg i øjeblikket er bosat i Spanien sammen med min peruvianske kæreste, men eftersom at krisen i stor stil kradser snakker vi om at tage til Sverige. I princippet kunne jeg bare tage hjem til Danmark, men politikkerne gør det ikke helt nemt med alle de regler. Et familiemedlem har netop forslået mig, at hvis min kæreste og jeg kunne blive gift i Sverige, ville han automatisk kunne få opholdstilladelse, eftersom jeg er dansker. Er der nogen, der måske kunne forklare på en enkelt måde, hvad man skal gøre, og hvordan tingene hænger sammen?

Det skyldes i øvrigt at han har fået afslag på spansk statsborgerskab, at jeg så bliver i tvivl om, hvor stor betydning det har for at vi flytter til Sverige. Her tænker jeg f.eks. visum.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Vielse i Sverige

Indlæg af DBS » 13.01.2013 19:38:08

Prøv at læse følgende 2 vejledninger:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/vej ... /sverigeeu

I ovennævnte vejledning, kan du jo også bruge Spanien som "EU land" :wink:

Så I kan egentligt blive gift i Spanien, og så:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/vej ... r/flyttedk


mvh DBS

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Vielse i Sverige

Indlæg af mh1 » 13.01.2013 20:55:04

Det er en lige lovlig optimistisk udlægning af de svenske regler, at en ægtefælle til en dansker 'automatisk' vil få opholdstilladelse der.

Men det er dog ret enkelt at få familiesammenføring der, i forhold til i DK.

Mht. at blive gift, så er det altså fløjtende ligemeget om I bliver gift i Spanien, DK, Sverige eller et hvilket som helst andet sted, når bare I bliver gift i hht. landets lovgivning og får en vielsesattest (visse steder får man ikke en vielsesattest, og en bruger her har oplevet at det gav vanskeligheder). Man skal blot huske på at ægteskab indgået i ét land ikke automatisk bliver registreret i andre. Dvs. at du skal få registreret dit ægteskab i det land, du flytter til, hvadenten det så bliver DK eller Sverige.
mh
Rådgiver for ÆUG

claude93
Indlæg: 3
Tilmeldt: 13.01.2013 18:55:30

Re: Vielse i Sverige

Indlæg af claude93 » 13.01.2013 21:01:50

Ja, det er der noget om. Problemet ligger i at jeg kun er 20. Men pointen er vel,at uanset hvilket EU-land vi gifter os i, gør det vel nemmere for ham at få lov at blive/tage til Sverige?

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Vielse i Sverige

Indlæg af DBS » 13.01.2013 21:14:52

I kan flytte fra et andet EUland og direkte til DK, når I flytter til DK, og søger om ophold efter EU regler, er der ikke noget der hedder aldersgrænse.
Har du først boet en periode i et andet EU/EØS-land, og er du dansk statsborger, så har du nu en ret til at tage din familie med dig hjem til Danmark efter EU´s regler om fri bevægelighed. D.v.s. din ægtefælle og din ægtefælles børn, som ikke er danske statsborgere, kan få ophold i Danmark efter præcis det samme regelsæt, som de formentlig har ophold efter i det EU/EØS-land, hvor I bor nu. De grundlæggende betingelser for denne ret er følgende:
Du skal som dansk statsborger have haft et faktisk og reelt ophold i det andet EU/EØS-land. D.v.s du skal reelt have boet i det andet land, der må ikke bare være tale om et kortvarigt ferieophold, og der må naturligvis heller ikke være tale om en proformaadresse.
De familiemedlemmer, som du ønsker at tage med dig hjem til Danmark, skal have boet sammen med dig i det andet EU/EØS-land, men ikke nødvendigvis i al den tid, hvor du har boet der.
I skal flytte til Danmark samtidig, med mindre der er meget tungtvejende grunde til, at din ægtefælle er nødt til at blive i det andet land i længere tid end du selv.
Hvis du ikke er arbejdstager i det andet EU/EØS-land, hvor I bor, men f.eks. grænsegænger, der arbejder i Danmark, så skal du kunne forsørge din familie efter jeres flytning til Danmark.
Så altså, lige så let, som det var for dig at flytte til Spanien, kan I flytte til DK sammen, hvis I er gift inden I flytter, Eller haft 18 mdr samliv på samme bopæl, som I kan dokumentere.

mvh DBS

Besvar