Hej.
Jeg vil høre om der er nogen, der kan hjælpe mig med råd. Jeg er blevet familiesammenført med min mand i år. Han har det i øjeblikket meget svært psykisk.Primært fordi han ikke har arbejdet i halvandet år nu, og han har familie i sit hjemland som han plejer at forsørge.Han er under et enormt pres og jeg har svært ved at kende ham. Og for at sige det ligeud så behandler han mig helt urimeligt (læs=fuldstændigt uacceptabelt). Jeg ved han har brug for hjælp, og vil derfor høre om der er nogen, der har forslag til om han kan få hjælp et sted (udover at tage til læge selvfølglig)? Jeg er helt modløs, da han begyndt at drikke sig fra sans og samling og som nævnt behandler mig skidt. Vil så gerne hjælpe ham, men føler også der er en grænse for hvad jeg skal finde mig i. Erfaringer og råd modtages med kyshånd, da jeg efterhånden føler mig ganske fortvivlet.
Hjælp!
Re: Hjælp!
Der er den er ligger lige for, og det er en psykolog. Det er lidt dyrt, men kan måske hjælpe ham?
Alt efter hans nationalitet kan det være at der er en venskabsforening eller lignende som han kan blive aktiv, for at han kan få en chance for at tale med nogle der forstår ham bedre (hvordan det er at være udlænding i danmark, og ikke føle at man kan gøre nytte, da det er rigtigt svært at få arbejde for alle i disse dage, også for almindelig danskere med lyst hår og blå øjne).
Måske han vil have godt at at tage hjem og være med hans familie i en måneds tid eller 2? Det kan ofte være svært at se løsninger og bevare perspektiv når man sidder midt i problemerne, så nogle gange kan de hjælpe at få det hele lidt på afstand, ved at tage hjem og "trække stikket" i et lille stykke tid.
Har han en viden som han kan gøre brug af ved måske at starte en virksomhed op selv? Han behøver jo ikke engang at registrere den som en "rigtig" virksomhed før han har tjent de første 50.000 kroner.
Jeg prikker jævnligt til min kone, der også søger job pt, om at hun jo altså kan prøve at starte noget for sig selv, når hun bliver træt af at få afslag efter afslag når hun søger job. Alt efter hvilken virksomhed man vil starte, kræver det jo ikke nødvendigvis den store startkapital, og hvad er det værste der kan ske, hvis man 6 måneder efter må indse at det ikke virkede?
Det var lige hvad jeg kunne komme på sådan frisk fra hoften.
Alt efter hans nationalitet kan det være at der er en venskabsforening eller lignende som han kan blive aktiv, for at han kan få en chance for at tale med nogle der forstår ham bedre (hvordan det er at være udlænding i danmark, og ikke føle at man kan gøre nytte, da det er rigtigt svært at få arbejde for alle i disse dage, også for almindelig danskere med lyst hår og blå øjne).
Måske han vil have godt at at tage hjem og være med hans familie i en måneds tid eller 2? Det kan ofte være svært at se løsninger og bevare perspektiv når man sidder midt i problemerne, så nogle gange kan de hjælpe at få det hele lidt på afstand, ved at tage hjem og "trække stikket" i et lille stykke tid.
Har han en viden som han kan gøre brug af ved måske at starte en virksomhed op selv? Han behøver jo ikke engang at registrere den som en "rigtig" virksomhed før han har tjent de første 50.000 kroner.
Jeg prikker jævnligt til min kone, der også søger job pt, om at hun jo altså kan prøve at starte noget for sig selv, når hun bliver træt af at få afslag efter afslag når hun søger job. Alt efter hvilken virksomhed man vil starte, kræver det jo ikke nødvendigvis den store startkapital, og hvad er det værste der kan ske, hvis man 6 måneder efter må indse at det ikke virkede?
Det var lige hvad jeg kunne komme på sådan frisk fra hoften.