Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Sarah00
Indlæg: 7
Tilmeldt: 13.11.2012 23:43:31

Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af Sarah00 » 05.12.2012 22:18:02

Jeg har enten været meget naiv, eller også har jeg været meget uheldig. Jeg arbejdede for en nødhjælpsorganisation i et stykke tid i Libanon, hvor jeg mødte en meget charmerende mand som ret hurtigt viste interesse i mig og efter to måneder var vi gift. Jeg tog dernæst tilbage til Danmark, hvor jeg begyndte at søge efter en lejlighed i Sverige som jeg fik, og så fik jeg min mand til Sverige gennem de nationale svenske regler. Da han ankom til Sverige var alt skønt og fantastisk den første måned, men så fik jeg et opkald fra hans ven i Libanon som fortalte mig at min mand ikke er libaneser som han fortalte mig, men palæstinenser. Og at han er gift og har børn i et flygtningelejr, og at han kun har taget mig for at komme til Europa og derfor holdt sit privatliv hemmeligt. At han også er igang med at undersøge hvordan han kan få sin kone og børn til Sverige, og at han vil sparke mig væk så snart hans kone og børn kan komme til Sverige. Hans ven fortalte mig, at han vidste det hele fra starten af men havde nu efterhånden fået så dårlig samvittighed at han følte at han blev nødt til at fortælle mig hvad der foregik. Han sendte mig endda nogle papirer som bevis. Da jeg konfronterede min mand med beviserne, foreslog han - uden så meget som at blinke med øjet - at beholde mig som sin anden kone, på hvilket jeg smed ham ud fra min lejlighed på stedet!
Min venindes far er imam og han sørgede for at jeg kunne blive skilt fra ham med det samme.
Jeg troede selvfølgelig så at det hele var overstået, at han var blevet sendt hjem til Libanon og at jeg nu kunne komme videre med mit liv, men har til mit chok idag opdaget at han sidder i Gøteborg her en måned efter. Årsagen til at jeg har skrevet min baggrundshistorie er for at I kan forstå hvorfor jeg er så utilfreds med at han stadig er i Sverige, og hvorfor han ikke er blevet sendt hjem? Kan det passe at han kan blive her de to år fuldt ud selvom vi er gået hver for sit? Er det ikke et krav efter de nationale regler at vi skal bo på samme adresse? Har jeg ikke nogle mulighed for at sende ham hjem? Jeg tænker at i tilfælde af, at hans opholdstilladelse bliver inddraget vil han højst sandsynligt søge asyl da han jo er palæstinenser og derfor kan gøre krav på at blive da han ikke har ''et land at vende tilbage til'' .

Jeg håber virkelig at I forstår, at jeg føler mig snydt på det groveste, og at jeg VIRKELIG vil have ham sendt hjem da jeg ikke kan bære tanken om at have en risiko for at støde ind i ham, og da jeg synes det er uretfærdigt at han bare kan blive da han jo kom til sverige ved at snyde mig.

Håber virkelig der er nogle som kan belyse mig vedrørende lovgivningen samt hvilke muligheder jeg evt. har

Kærlig hilsen Sarah

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af skaanebo » 05.12.2012 22:28:58

Bigami er ulovligt, også i Sverige, så hvis han allerede var lovformeligt gift, da I giftede jer, så har han begået en kriminel handling, og du bør rådføre dig med en advokat om, hvordan I evt. anmelder ham til politiet for denne forbrydelse.

Ligeledes vil det nok være en god ide at kontakte Migrationsverket og forklare, hvordan tingene hænger sammen.

Migrationsverket agerer jo ikke altid så hurtigt og database-samkøring af oplysninger fra folkeregistret sker heller ikke altid automatisk. Desuden er man ikke forpligtet til at skifte sin folkeregisteradresse ud i Sverige, hvis man ikke har noget fast opholdssted eller kun påtænker at være der i højst 6 måneder. Så det kan jo være, han ikke har skiftet folkeregisteradresse, og så får Migrationsverket jo ikke besked om noget som helst.

Og jo, hvis I ikke længere bor sammen, så han har ikke længere noget opholdsgrundlag i Sverige. Og så vil en opholdstilladelse normalt blive inddraget.

Nashenas_Dk
Indlæg: 180
Tilmeldt: 26.12.2008 16:10:18
Geografisk sted: Danmark

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af Nashenas_Dk » 06.12.2012 07:23:50

er I også blevet skilt på i sverige, mener på statsforvaltning? for hvis du kun bleve skilt af en imam, så er det ikke nok...

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af skaanebo » 06.12.2012 08:17:17

Hvis man er blevet legalt gift i et andet land og kun har boet meget kort tid i Sverige, behøver skilsmisse ikke at foregå i Sverige.

Men det fremgår jo ikke rigtig af oplysningerne her, om hvordan I er blevet gift med hinanden. Om der kun har været en religiøs ceremoni, eller om det også er registreret "rigtigt" hos myndighederne.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af mh1 » 06.12.2012 10:25:52

En imam i DK eller andet europæisk land kan give en religiøs skilsmisse, som ingen som helst juridisk gyldighed har, men som gør at den accepteres i religiøse kredse. Han kan derimod IKKE give en juridisk gyldig skilsmisse.

Selv, hvis du blev gift i Libanon ved en religiøs ceremoni, kan du ikke nøjes med en religiøs skilsmisse foregået i Europa, hvis du vil bruge den til noget i Sverige.

MEN da dit ægteskab åbenbart beviseligt er bigamisk, kan du få det OMSTØDT ved retten i Sverige, eller evt. i DK, da du er dansk statsborger og vel boede i DK, da du blev gift.

Ifølge dansk og svensk lov kan et bigamisk ægteskab ikke anerkendes som gyldigt, når der var og er et bestående ægteskab, og en af parterne var dansk (som du er) eller svensk.

Du kan ikke anmelde din mand for bigami, for det er fuldt ud lovligt i Libanon, og det bliver ikke ulovligt fordi han flytter til Sverige. Han kan bare ikke bruge det som grundlag for familiesammenføring, hverken efter svenske regler eller EU-regler.

:!: For dig er det vigtigt at få ægteskabet omstødt, så du igen får civilstatus som enlig.

:!: For at give myndighederne grund til at udvise din mand, må du give dem oplysningerne om at ægteskabet var bigamisk.
mh
Rådgiver for ÆUG

Psalm12
Indlæg: 259
Tilmeldt: 26.01.2011 22:36:53

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af Psalm12 » 06.12.2012 22:09:47

Der er noget, som ikke passer. Hvad for et pas viste han, da han ansøgte om familiesammenføring?

Sarah00
Indlæg: 7
Tilmeldt: 13.11.2012 23:43:31

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af Sarah00 » 09.12.2012 22:55:59

Psalm12 skrev:Der er noget, som ikke passer. Hvad for et pas viste han, da han ansøgte om familiesammenføring?
Forstår ikke helt hvad du mener? Han har rejsedokumemter som han bruger til ud og indrejse til Libanon. Han er registreret hos de libanesiske myndigheder.

Sarah00
Indlæg: 7
Tilmeldt: 13.11.2012 23:43:31

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af Sarah00 » 09.12.2012 23:00:35

mh skrev:En imam i DK eller andet europæisk land kan give en religiøs skilsmisse, som ingen som helst juridisk gyldighed har, men som gør at den accepteres i religiøse kredse. Han kan derimod IKKE give en juridisk gyldig skilsmisse.

Selv, hvis du blev gift i Libanon ved en religiøs ceremoni, kan du ikke nøjes med en religiøs skilsmisse foregået i Europa, hvis du vil bruge den til noget i Sverige.

MEN da dit ægteskab åbenbart beviseligt er bigamisk, kan du få det OMSTØDT ved retten i Sverige, eller evt. i DK, da du er dansk statsborger og vel boede i DK, da du blev gift.

Ifølge dansk og svensk lov kan et bigamisk ægteskab ikke anerkendes som gyldigt, når der var og er et bestående ægteskab, og en af parterne var dansk (som du er) eller svensk.

Du kan ikke anmelde din mand for bigami, for det er fuldt ud lovligt i Libanon, og det bliver ikke ulovligt fordi han flytter til Sverige. Han kan bare ikke bruge det som grundlag for familiesammenføring, hverken efter svenske regler eller EU-regler.

:!: For dig er det vigtigt at få ægteskabet omstødt, så du igen får civilstatus som enlig.

:!: For at give myndighederne grund til at udvise din mand, må du give dem oplysningerne om at ægteskabet var bigamisk.
Det er dog for latterligt at bigami er lovlig i Libanon, sikke en middelalderlig lovgivning som giver grobund for bedrageri. Men mit problem er mere at jeg ikke ved hvordan jeg skal bevise at han i forvejen er gift . Jeg har ihvertfald skrevet til migrationsverket at jeg er gået fra ham tror du de vil gøre noget ved det så?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af mh1 » 10.12.2012 07:28:24

Flergifte er tilladt i alle muslimske lande. Det burde sådan set ikke overraske dig. I nogle lande skal man dog søge om tilladelse, men i Libanon er der ikke noget krav om det i den officielle lovgivning. Ifølge sharia bør en mand dog loyalt oplyse sin kommende hustru om sine sociale forhold, dvs. sine indkomstforhold, forpligtelser mv., og herunder naturligvis om han allerede har en eller flere hustruer.

Jeg skal ikke kunne sige, om Migrationsverket udviser din mand - men jeg vil da råde dig til at sørge for at få omstødt ægteskabet, enten ved en dansk eller ved en svensk domstol.

Det er vigtigt for dig selv. Du skal gøre det hurtigst muligt.

Hvis du vælger at få til en dansk domstol, kan du evt. få fri proces, hvis din indtægt er lav. Dvs. at du ikke selv skal betale din advokat. Kontakt evt. dette advokatkontor:
http://www.askt.dk/
Der er eksperter i international ægteskabsret. Du kan skrive til dem med de oplysninger, du har givet her, og desuden oplyse din ca. årlige indtægt og spørge om du vil kunne få fri proces.
mh
Rådgiver for ÆUG

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af Durmaz » 10.12.2012 17:17:33

Har du overhovedet søgt skilsmisse,der er faktisk et punkt hvor dette fremgår, mindes jeg. Der gør at du kan søge en hurtiger skilsmisse: Det er jo ikke nok bare at flytte fra hinanden, i skal jo også skills på den gode gammeldags maner nemlig gennem statsforvaltningen( ved ikke hvad dette hedder i sverige).. hvordan du kan bevise det ved jeg jo ikke. men der må da forfindes nogle papir hvoraf det fremgår at der er flere koner involveredet i ægteskabet...Kunne det tænkes at den anden kone er religiøst gift, men ikke juridisk, og det derfor ikke står nogle steder,sådan sker det desvære nogle gange i tyrkiet, kender allerede til en sag hvor manden havde en kone i hjemlandet som han var islamisk gift med, fandt sig så en kvinde fra frankrig og blev gift med hende i de 5 år det tog inden han opnåede perment oph blev skilt og derefter juridisk gift med sin kone i hjemlandet og fik hende til europa.... det bliver jo immervæk ret svært at bevise hvis der ikke er nogen konkrete beviser på det.

Min dybeste medfølelse for du ligeledes med

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af mh1 » 10.12.2012 17:21:44

Nej, Durmaz, Sarah00 skal IKKE søge om skilsmisse, hun skal have sit ægteskab OMSTØDT.

Ved skilsmisse har man været gift. Bliver ægteskabet omstødt, har man samme retsstilling som en der aldrig har været gift.

Det er væsentligt, også i forhold til bedømmelsen af om manden overhovedet har haft lovligt ophold.
mh
Rådgiver for ÆUG

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af DBS » 10.12.2012 18:24:48

@mh

Det har vel også en betydning, at det er omstødt, mht. til deling af formue/gæld (jeg går udfra at der så ikke skal deles) ?

@Sarah00

Prøv at fortælle lidt om, hvilke papir du har fået, som bevis på at han er gift med en anden, jeg tror mh kan hjælpe lidt, hvis du skriver hvad du har :wink:

mvh DBS

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af mh1 » 10.12.2012 20:01:01

@ DBS
Ja, det kan have betydning rent formuemæssigt.
Der skal skiftes efter ægtefælleskiftelovens § 60: Ved skifte i anledning af omstødelse af ægteskab udtager hver ægtefælle forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse ved arv eller gave eller har overført til fællesboet fra eget særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der forholdsvis afkortning.

Gæld skal nu ALDRIG deles, den får man desværre lov at få helt for sig selv :?

Ved et meget kortvarigt ægteskab vil den part, som har størst formue, også ved skilsmisse kunne påberåbe sig at der bør være skævdeling, dvs. at han/hun ikke skal aflevere halvdelen af sin formue til den anden.

Der kan også blive tale om at den part, som var uskyldig og uvidende gik ind i det bigamiske ægteskab, kan få erstatning.

Noget siger mig dog, at Sarah00 ikke har en kæmpeformue, og at manden heller ikke har noget at betale erstatning med.
mh
Rådgiver for ÆUG

Psalm12
Indlæg: 259
Tilmeldt: 26.01.2011 22:36:53

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af Psalm12 » 10.12.2012 22:51:44

Ifølge sharia bør en mand dog loyalt oplyse sin kommende hustru om ... han allerede har en eller flere hustruer.
og at han kun har taget mig for at komme til Europa og derfor holdt sit privatliv hemmeligt.
Så har han ikke overholdt sharia alligevel, hvis jeg forstår dette rigtigt.

Men det jeg tænker på, er, du har sagt, at han ikke er libaneser, men palæstinenser. Hvis han har fået sin opholdstilladelse grundet på hans påstand om, at han er libaneser, og det er han ikke, er det just muligt, at der gælder noget i denne retning i Sverige:
Svig

Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis en udlænding har fået sin opholdstilladelse ved svig, dvs. ved at give forkerte oplysninger. Det gælder uanset, om udlændingen har en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.
som kan få ham smidt ud af Sverige?

Jeg kender slet ikke til reglerne i Sverige, hvad skal man vise for at få opholdstilladelse, men hvis det er som i Danmark, så skulle han have vist et gyldigt pas. Eller, (nu afsløres min uvidenhed) bruger man ikke pas i Libanon? Men de papirer han havde, var de forfalskede?

Hvad siger du, mh? Er der en mulighed her?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvordan kan jeg få min ex-mand sendt hjem?

Indlæg af mh1 » 11.12.2012 11:27:47

Jeg kender ikke de svenske regler, og uden at vide præcis hvilken dokumentation manden og Sarah00 har på hhv. identifikation og det andet ægteskab, så vil jeg slet ikke kaste mig ud i nogen gættekonkurrence.

Sarah00 bør for sin egen skyld få ægteskabet omstødt, meddele dette til de relevante myndigheder, og så ellers lægge dette bag sig.

Hun kan ikke gennemtvinge at manden bliver sendt ud af Sverige, den beslutning er udelukkende op til de svenske myndigheder. De ved nok godt selv, hvad regler der gælder :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar