Tilknytningskravet igen (opretter mit eget)

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

bolette
Site Admin
Indlæg: 20
Tilmeldt: 07.06.2007 09:07:52

Svar ang. Tilknytningskrav

Indlæg af bolette » 18.05.2008 14:50:52

Tilknytningskravet gælder for alle, uden undtagelse - det hersker der vel ingen tvivl om?!

Fundiver, du skriver at.. tilknytningskravet er indført for at forhindre flytninge og indvandreres børn i at gifte sig med en person fra forældrernes hjemland. Så i praksis kan man nok godt gå ud fra, at reglen stort set kun bliver anvendt imod denne gruppe.
Dette er ikke korrekt. Reglen bliver anvendt i alle sager, spørgsmålet er snarere hvem som ikke kan opfylde kravet, og dette er ofte den nævnte gruppe. MEN vi har haft utroligt mange sager, hvor "etniske danskere" har haft problemer med at opfylde tilknytningskravet, pga. udlandsophold osv.
Jeg var selv en af dem, hvilket var grunden til at jeg endte i Sverige for 5 år siden!

Desuden skal man være opmærksom på at tilknytningskravet gælder for begge parter, dvs. tilsammen skal man opfylde kravet! Det vil sige at hvis den danske part ikke har meget familie, mens den udenlandske har en stor familie, hvilket land man er blevet gift i osv. Dette blot for at nævne nogle "små" detaljer, som betyder meget i det store billede.

Og m.h.t. arbejde i udlandet: Det er kun hvis man er blevet udstationeret af et dansk eller internationalt firma at det ikke tæller negativt - og denne praksis blev bl.a. indført pga. de udsendte danske soldater, Maersk-ansatte m.fl. Men hvis man f.eks. selv finder et job eller studie kan det tælle negativt - vi har sågar haft en sag med en som havde en trainee-stilling, hvilket talte negativt.

Derfor er det meget vigtigt at understrege tre ting:
(1) ALLE skal opfylde tilknytningskravet - dog ikke hvis du har været dansk statsborger i 28 år, eller boet i Danmark i 28 år.
(2) Der findes mange detaljer i tilknytningskravet, og US er meget opmærksomme på at uddybe hvad kravet omfatter, og hvorledes man kan "øge" tilknytningen.
(3) Et enkelt besøg i DK af den udenlandske partner vil øge tilknytningen, og derfor anbefales det til ALLE at gøre det.

Som I ved deltager ÆUG i brugerpanelsmøder hos US. TIl det forrige møde var hovedemnet tilknytningskravet, hvilket blev refereret i ÆUGs nyhedsbrev fra marts måned i år. Jeg har kopieret referatet ind i det næste indlæg, således at I kan se hvad US tager med i betragtningen.

Jeg håber at det vil hjælpe jer?

bolette
Site Admin
Indlæg: 20
Tilmeldt: 07.06.2007 09:07:52

Indlæg af bolette » 18.05.2008 14:58:11

Tilknytningskravet.
"Fuldmægtig i Udlændingeservices familiesammenføringskontor Helle Endres redegjorde for den nuværende praksis for tilknytningskravet i ægtefællesammenføringssager.

Helle Endres understregede, at der er i hver enkelt sag tale om en konkret vurdering. Parternes samlede tilknytning til Danmark skal
være større end deres samlede tilknytning til et andet land, dvs. at begge parter skal have opnået en vis tilknytning til Danmark.

I vurderingen lægges vægt på længden og karakteren af parternes ophold i de respektive lande. Hvis herboende er født og opvokset i Danmark, antages det som hovedregel, at vedkommende har opnået en stærk tilknytning. Har herboende haft 12 års uafbrudt ophold i Danmark, antages det, at pågældende har opnået stærk tilknytning, forudsat at pågældende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund under opholdet fx via sprog, uddannelse og arbejde.

Helle Endres oplyste i den forbindelse, at det ikke nødvendigvis betyder, at herboende skal have været i arbejde eller under uddannelse uafbrudt i
12 år. Denne hovedregel fraviges i de tilfælde hvor pågældende i perioden op til ansøgningstidspunktet har opholdt sig uden for i Danmark i en længere periode, eller hvor herboende og ansøger har været gift eller har samlevet i hjemlandet forud for herboendes indrejse i Danmark, og parret senere søger om familiesammenføring på baggrund af nyt
ægteskab. Indgåelse af nyt ægteskab indikerer, at herboende har bevaret en stærk tilknytning til ansøgeren og hjemlandet – uanset længden af opholdet i Danmark.

Henrik Grunnet oplyste endvidere, at man i vurderingen af tilknytningskravet lægger vægt på familiens enhed og børnenes tarv, og at der derfor kan der indimellem ske en undtagelse fra undtagelsen.

Helle Endres oplyste videre, at såfremt herboende har gennemført en erhvervskompetence-givende fuldtidsuddannelse i Danmark og siden
afslutningen af uddannelsen kontinuerligt har været i beskæftigelse inden for faget, kan der i nogle tilfælde slækkes på kravet om opholdets
varighed. Bolette Kornum, Ægteskab uden grænser ville i den forbindelse gerne have uddybet betydningen af ’erhvervskompetence-givende
fuldtidsuddannelse’. Inge Bruhn Thomsen oplyste, at vægten lægges på, om man har gennemført en uddannelse. Henrik Grunnet tilføjede, at alle
uddannelser der er lavet en regulering på herunder offentligt anerkendte uddannelser, er omfattet af erhvervskompetence-givende fuldtidsuddannelse.

Forespurgt oplyste Henrik Grunnet, at en dansker typisk vil opfylde tilknytningskravet fra starten, også selvom vedkommende i en årrække har uddannet sig i udlandet, og derfor har været væk fra Danmark. Inge Bruhn Thomsen tilføjede, at Udlændingeservice i første instans ser på den
herboende reference, der har hovedtilknytningen til Danmark. Og dernæst beror udfaldet på ansøgers tilknytning. Den herboende reference
kan kun opfylde 50 % af den samlede tilknytning…………….

I vurderingen af tilknytningskravet vil man også lægge vægt på karakteren af herboendes arbejde, herunder hvorvidt der er tale om særligt integrationsfremmende beskæftigelse. Henrik Grunnet tilføjede, at der generelt er fokus på arbejdsmarkedstilknytning.

Her følger Helle Endres powerpoint præsentation om Udlændingelovens § 9, stk. 7 - Tilknytningskravet ved Familiesammenføring.

§ 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1) en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år

Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvornår ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark kan anses for større end den samlede tilknytning til et andet
land.

•Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indførte tilknytningskravet ved familiesammenføring med ægtefæller og faste
samlevere
•Ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 blev tilknytningskravet ændret til den nuværende ordlyd

Notat af 1. december 2005 om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring jf. Udlændingelovens § 9, stk. 7. (Notatet kan i sin helhed læses på www.nyidanmark.dk )

Afgørelsen af, hvorvidt tilknytningskravet er opfyldt, beror på en konkret vurdering og afvejning i den enkelte sag.

Parternes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land – d.v.s. begge parter skal have opnået en vis tilknytning til Danmark Ved afvejningen skal der blandt andet lægges vægt på:
•Længden og karakteren af parternes ophold i de respektive lande
•Fx opvækst, skolegang, langvarige/hyppige ferieophold
Familiemæssig tilknytning til Danmark

Herboende:
•Forældre og søskende (nærtstående familiemedlemmer) i Danmark vil som udgangspunkt indgå i vurderingen – det vil være afgørende om herboende gennem de nære familiemedlemmer har opnået en
stærkere tilknytning til Danmark end til det andet land
•Fjernere familiemedlemmer i Danmark vil ikke have betydning for tilknytningsvurderingen

Ansøger:
•Forældre eller særbørn i Danmark kan tale for, at ansøgeren derved har opnået en vis tilknytning til landet– men familieforholdet alene er ikke nok, der skal være opnået en faktisk tilknytning til Danmark. (Det betyder, at ansøgeren reelt skal have opholdt sig her i landet - som minimum på et visumophold. (red))
•Fjernere familiemedlemmer i Danmark vil ikke have betydning for tilknytningsvurderingen

Herboendes opvækst i Danmark
Født i Danmark eller kommet hertil som barn og således haft sin opvækst og skolegang her i landet.

Hovedregel: antages det at pågældende har opnået en stærk tilknytning til Danmark

Undtagelse: hvis herboende efterfølgende udrejser af Danmark for en længere periode og ikke har haft et fortsat og uafbrudt ophold på tidspunktet for ansøgningen om familiesammenføring

Undtagelse: hvis herboende har indgået ægteskab og været gift med ansøgeren i en længere periode, hvor ansøgeren fortsat har opholdt sig i sit hjemland

Herboendes væsentlige tilknytning vil som udgangspunkt svækkes, hvis pågældende er kommet til Danmark som 12-13 årig eller senere.
Jo senere herboende er kommet til Danmark, desto større krav stilles der til andre tilknytningsmomenter som længerevarende ophold, uddannelse og arbejde her i landet.

Herboendes længerevarende ophold
Hovedregel: Herboende kan anses for at have opnået en stærk tilknytning til Danmark ved et længerevarende – sammenhængende - ophold på ca. 12 år (med opholdstilladelse) - forudsat, at
pågældende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund under opholdet (fx via sprog/uddannelse/ arbejde/foreningsarbejde)

Undtagelse: Hvis herboende og ansøgeren har været gift/samlevet i hjemlandet forud for herboendes indrejse i Danmark og parret senere søger om familiesammenføring på baggrund at nyt ægteskab. Indgåelse
af nyt ægteskab indikerer, at herboende har bevaret en stærk tilknytning til ansøgeren og hjemlandet –uanset længden af opholdet i Danmark.

Herboendes uddannelse
Såfremt herboende her i landet har gennemført en erhvervskompetence-givende fuldtidsuddannelse og siden afslutningen af uddannelsen kontinuerligt har været i beskæftigelse i en længere periode inden for faget så slækkes på kravet om opholdets varighed

Herboendes arbejde
Tilknytningen til arbejdsmarkedet vurderes ud fra:
•Fastheden af beskæftigelsen
•Typen af beskæftigelsen
•Varigheden af beskæftigelsen
•Om der er opnået kvalifikationer i kraft af uddannelse her i landet
•Herboende skal som udgangspunkt være i arbejde på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til ansøgeren.
Særlig integrationsfremmende beskæftigelse: 4-5 års tilknytning til arbejdsmarkedet uden væsentlige afbrydelser + væsentlig grad af kontakt og kommunikation på dansk med kolleger og evt. kunder
Ikke særlig integrationsfremmende beskæftigelse: 7-8 års tilknytning til arbejdsmarkedet uden væsentlige afbrydelser - når der ikke er en væsentlig grad af kontakt og kommunikation på dansk med kolleger og evt. kunder

Fravigelse af tilknytningskravet
a) 28-årsreglen: Herboende dansk statsborger i mindst 28 år,
eller personen født og opvokset i Danmark og haft lovligt ophold her i mindst 28 år
b) Herboende har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark og er på Positivlisten:
Hvis herboende er beskæftiget inden for et område, der er omfattet af positivlisten, og hvor der således er mangel på arbejdskraft her i landet, vil der ske fravigelse af tilknytningskravet.
c) Udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn:
Hvis herboende er ansat i en stilling af en sådan karakter, at der kan være udenrigs- og sikkerhedsmæssige forhold, der taler imod at henvise den pågældende til at tage ophold i udlandet kan tilknytnings-kravet
fraviges (fx personer ansat i forsvaret, der kan udstationeres)

Generelle fravigelsesgrunde på grund af den Europæiske Menneskerets Konventions Art. 8
•Hensynet til familiens enhed (ret til respekt for sit familieliv)
•Proportionalitetsafvejning
•Hvis uoverstigelige hindringer for etablering af familielivet i hjemlandet, vil der som hovedregel skulle ske familiesammenføring

Særbørn:
Hvis herboende har mindreårige særbørn her i landet, som pågældende har et reelt samvær med af normalt omfang

Fællesbørn:
Såfremt børnene har opholdt sig i Danmark i en sammenlagt periode på mindst 6-7 år, og de i denne periode er blevet velintegrerede

Flygtning:
Hvis herboende er flygtning og efter en konkret vurdering vil risikere asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Hvis ægteskabet er indgået inden herboendes flugt fra hjemlandet, skal der
tillige ske en vurdering af, hvorvidt der i hjemlandet er indtrådt fundamentale, varige ændringer, der kan formodes at fjerne grundlaget for frygten for asylrelevant forfølgelse

Sygdom:
Hvis herboende er alvorligt syg eller handicappet og det vil være humanitært uforsvarligt at henvise pågældende til at tage ophold i et land, hvor der ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.
Altså: Tilknytningen til Danmark deles op i to lige dele.

Udlændingeservice beregner referentens tilknytning til Danmark.
Det betyder at: hvis du er født og har boet i DK i 18 år så har du opnået
dine maksimum point. Det er ligegyldigt om du bagefter har været ude
og rejse i nogle år. Denne person kan ikke forøge sin tilknytning mere end den har.

Det samme gælder hvis du har et integrationsfremmende arbejde i 4-5 år, hvis du har et ikke særligt integrerende arbejde i 7-8 år, hvis du kan bruge 12 års regel mm.....

Udlændingeservice beregner ansøgerens tilknytning til Danmark.
Ansøgeren skal have en tilknytning til Danmark. Det betyder, at ansøger
reelt skal have opholdt sig her i landet - som minimum på et
visumophold. Hvis referenten har opnået maximum tilknytning, så er én dags ophold fra ansøgerens side nok. Det vil få parrets tilknytningsforhold til at vippe til Danmark. (red.)

fundiver198

Indlæg af fundiver198 » 18.05.2008 19:09:08

Hej Bolette

Jeg er helt enig i de ting, du skriver. Naturligvis gælder loven for alle - det skal den jo, for ellers var der tale om diskrimination - og man har så bare gjort, hvad man kunne, for at den fortrinsvis skulle ramme børn af flytninge og indvandrere, som ønsker at gifte sig med en person fra forældrenes hjemland.

Det er derfor MEST denne gruppe, som vil have vanskeligheder med at opfylde tilknytningskravet, foruden naturligvis mennesker, der først er kommet til Danmark som voksne, f.eks. som flytninge. Men det betyder naturligvis ikke, at reglen ikke OGSÅ (utilsigtet) kan ramme danskere, som f.eks. har været på udlandsophold. Så naturligvis skal 24-27 årige være opmærksomme på denne regel, hvis de søger om familiesammenføring i Danmark.

fundiver198

Indlæg af fundiver198 » 18.05.2008 19:15:53

P.S. Men hvis det står til troende, hvad du poster i det sidste lange indlæg, så vil tilknytningskravet for mennesker, som er født og har levet 18 år i Danmark, jo automatisk være opfyldt, hvis blot deres udenlandske ægtefælle har opholdt sig èn dag i Danmark.

Så det er altså helt korrekt, at folk, som opfylder dette krav, IKKE behøver at bekymre sig om, at de har opholdt sig i ansøgerens hjemland. Alt hvad der har betydning for denne gruppe - som formentlig omfatter 99% af skribenterne i forum - er, at ansøgeren skal have været blot èn dag i Danmark.

Altså kan der i praksis ikke søges FS fra hjemlandet, hvis ansøgeren aldrig har været i Danmark. Og det er så faktisk alt.

fundiver198

Indlæg af fundiver198 » 18.05.2008 19:40:29

P.P.S. Uden at kunne vide det, så er det jo tænkeligt, at administrationen af tilknytningskravet er ændret væsentligt, siden du og din mand søgte om opholdstilladelse.

Det er jo den mulighed, der foreligger, når man skriver lovparagraffer, som indeholder et betragteligt element af skøn. En 24-års regel kan f.eks. kun administreres på èn bestemt måde, hvorimod et tilknytningskrav kan administreres på vidt forskellige måder, vel at mærke uden at man behøver at ændre i lovteksten.

"Gummi" paragraffer som denne giver dermed regering og administration en betydelig frihed til at ændre politik og praksis, uden at få dette godkendt af Folketinget.

SIHA
AUG Board
Indlæg: 126
Tilmeldt: 11.06.2007 10:42:54
Geografisk sted: København

Indlæg af SIHA » 18.05.2008 20:14:22

fundiver198 skrev:P.P.S. Uden at kunne vide det, så er det jo tænkeligt, at administrationen af tilknytningskravet er ændret væsentligt, siden du og din mand søgte om opholdstilladelse.

Det er jo den mulighed, der foreligger, når man skriver lovparagraffer, som indeholder et betragteligt element af skøn. En 24-års regel kan f.eks. kun administreres på èn bestemt måde, hvorimod et tilknytningskrav kan administreres på vidt forskellige måder, vel at mærke uden at man behøver at ændre i lovteksten.

"Gummi" paragraffer som denne giver dermed regering og administration en betydelig frihed til at ændre politik og praksis, uden at få dette godkendt af Folketinget.
Hej Fundiver

Som Bolette skriver, blev tilknytningskravet diskuteret og specificeret efter det seneste Brugerpanelsmøde, som ÆUG deltog i. Dermed er det du læser, nyeste info og praksis på området.

Mvh.

Sidse
Medlem af ÆUGs bestyrelse

fundiver198

Indlæg af fundiver198 » 19.05.2008 14:59:08

Ja præcis. Og det er jo faktisk væsentligt for folk at vide. Er man født og har man boet 18 år i Danmark, og har ens ægtefælle været bare èn dag i landet, så opfylder man tilknytningskravet. Og det bør folk naturligvis vide, bl.a. for at undgå unødvendig bekymring over at få en ansøgning om FS afvist.

Samara
Indlæg: 72
Tilmeldt: 08.06.2007 11:15:42
Geografisk sted: Aalborg - snart Sverige
Kontakt:

Indlæg af Samara » 10.07.2008 21:56:31

Hva så hvis man ikke er født i DK - men kom her som barn (og har boet i 18 år eller mere i DK)?

Og ja vi venter jo stadigvæk på en afgørelse fra US - d. 21/7 er det præcis 7 mdr. siden at ministeriet sendte vorrs sag til en omgørelse hos US :cry:



fundiver198 skrev:Ja præcis. Og det er jo faktisk væsentligt for folk at vide. Er man født og har man boet 18 år i Danmark, og har ens ægtefælle været bare èn dag i landet, så opfylder man tilknytningskravet. Og det bør folk naturligvis vide, bl.a. for at undgå unødvendig bekymring over at få en ansøgning om FS afvist.

Miss Fighter
Indlæg: 80
Tilmeldt: 04.02.2008 18:32:58

Indlæg af Miss Fighter » 11.07.2008 14:06:09

"Fravigelse af tilknytningskravet
a) 28-årsreglen: Herboende dansk statsborger i mindst 28 år,
eller personen født og opvokset i Danmark og haft lovligt ophold her i mindst 28 år "

Hejsa,

Jeg og min mand har afl ansøgning om fs på hans første besøgsvisum til dk.

Vil 28-års reglen også gælde for vores vedkommende?

Jeg, som den herboende i DK blev født og opvokset her i DK. Har gået i dansk folkeskole, har taget HHX, har læst nogle år på universitet i dk og har eft. fået mig en uddannelse på et universitet i udlandet, hvor jeg havde boet i tre år, fra da jeg var 24 år. Jeg kom hjem sidste år i juli og fik arbejde lige hurtig efter. Jeg har selvfølgelig været hjemme efter hvert semester.
Hvordan står jeg og min kæreste i denne situation,. Han er selv 31 år.

Pls advise.

Hilsen

Besvar