Økonomisk støtte?

[Musen12]

Jeg læste at ansøgeren ikke har ret til at få økonomisk støtte til efter han/hun har fået permanent opholdstilladelse, hvor der jo kan gå lang tid.
Det vil sige personen i danmark skal have en rimelig god opsparing for at forsørge parteren, idet parten i danmark også lige har stillet 50.000 kr i sikkerhed.

men hvordan kan det være rigtigt at ansøgeren ikke kan få noget økonomisk støtte for han/hun har fået permanent opholdstilladelse..??

[soreng]

Teknisk set kan ansøgeren sagtens modtage økonomisk støtte, men ansøgeren vil ikke kunne søge om permanent opholdstilladelse, da det er et krav for at opnå det.
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/p ... hjaelp.htm

Får din partner udbetalt kontanthjælp, vil det jo bare blive trukket ud af den garanti du har stillet.

[fundiver199]

Det kommer an på, hvad der menes med ”økonomisk støtte”. Ægtefællesammenførte kan godt melde sig ind i en A-kasse og modtage dagpenge, hvis de bliver fyret efter at have arbejdet mindst 12 måneder, på helt samme vilkår som danske statsborgere. Og de kan også blive optaget på en SU-berettiget uddannelse og modtage SU på lige fod med danske statsborgere. Eller de kan få sygedagpenge, hvis de arbejder og bli-ver syge.

Derimod er en opholdstilladelse som ægtefællesammenført normalt betinget af, at ingen af ægtefællerne modtager sociale ydelser, som primært er kontanthjælp og revalidering, før opholdstilladelsen er permanent. Gør man det alligevel, bliver pengene ikke bare trukket i garantien, hvis det er den sammenførte ægtefælle, der modtager dem. Det betyder også, at der startes en proces omkring inddragelse af opholdstilladelsen.

Og formålet med det hele er selvfølgelig, at man ønsker at have en slags optjeningsprincip, så det ikke er muligt at ”importere” en udenlandsk ægtefælle direkte til en tilværelse på dansk kontanthjælp. Det kan man mene om, hvad man vil. Men ifølge oplysninger fra Københavns Kommune modtog omkring halvdelen af de nyligt sammenførte ægtefæller kontanthjælp, før reglerne blev strammet i 2001. Og set i det lys er det vel i det mindste forståeligt, at et flertal i folketinget siden hen har ønsket at stille et krav om selvforsørgelse, indtil opholdstilladelsen er gjort permanent.

Og man må vel også sige, at ønsker man at hente en udenlandsk ægtefælle til Danmark, så er det vel heller ikke helt urimeligt, at man selv påtager sig udgifterne til denne ægtefælles forsørgelse, i stedet for at det er andre borgere, der skal betale for det via deres skatter. Og det betyder jo ikke nødvendigvis, at den herboende skal have en stor opsparing. Men den herboende skal have en indtægt, der er stor nok til, at begge ægtefællerne kan leve af den, indtil den udenlandske ægtefælle selv er kommet i arbejde.

[soreng]

Og man må vel også sige, at ønsker man at hente en udenlandsk ægtefælle til Danmark, så er det vel heller ikke helt urimeligt, at man selv påtager sig udgifterne til denne ægtefælles forsørgelse, i stedet for at det er andre borgere, der skal betale for det via deres skatter. Og det betyder jo ikke nødvendigvis, at den herboende skal have en stor opsparing. Men den herboende skal have en indtægt, der er stor nok til, at begge ægtefællerne kan leve af den, indtil den udenlandske ægtefælle selv er kommet i arbejde.

Og før nogle lige skriver "jamen det er ikke et valg. Min forbrydelse er at jeg forelskede mig i en udlænding, og jeg kan ikke bare bosætte mig i hans/hendes land pga at jeg har børn fra tidligere forhold, eller at ægtefællens land ikke er sikkert at bo i".
Det er grunden til at der kan dispenseres for det krav (og mange andre) når der bliver givet fs i de tilfælde, og så er der ikke nogle problemer i at få forlænget ens opholdstilladelse...Men man vil dog stadigvæk ikke kunne søge om permanent opholdstilladelse.

[fundiver199]

Korrekt.

Og som en tilføjelse kan det siges, at dette krav om selvforsørgelse efter familiesammenføringen nok er det krav, det politisk set bliver allersværest at slippe af med.

Når det drejer sig om 24-års reglen og lignende restriktioner, der helt kan forhindre FS, er der modstand mod disse i både Enhedslisten og Radikale og på en god dag også i SF og Liberal Alliance. Og selv langt ind i Socialdemokratiet ville man formentlig være villig til at kigge på f.eks. 24-års reglen, hvis der kunne findes anvendelige alternative og man ikke frygtede for, at det ville koste stemmer.

Men kravet om selvforsørgelse er det kun Enhedslisten, der er imod. Og selv i de bedste meningsmålinger har de aldrig fået mere end 10% af stemmerne.

Så det krav kan man vist lige så godt lære at leve med og så bare se det som et incitament til, at man må gøre noget ved sin økonomiske situation, hvis man ønsker en udenlandsk ægtefælle til landet og har problemer med at leve op til kravet om selvforsørgelse. Hvilket der jo også er mange andre fordele ved.

Og forskellen er også, at det ikke er fuldstændig viljesuafhængigt, om man skaffer sig et arbejde, hvorimod det er meget vanskeligt at gøre noget ved, at der kun står 21 år på ens egen eller ægtefællens fødselsattest. Og mange politikeres undskyldning med, at folk jo "vokser fra 24-års reglen", er decideret lam i roen, da man ikke kan bruge det til noget som helst, hvis man er en nybagt 21-årig mor eller far.

Så på den måde er forsørgelseskravet set med mine briller langt mindre problematisk i menneskeretslig sammenhæng end f.eks. 24-års reglen. Dog er det meget problematisk, at folk, selv efter de er kommet i arbejde, stadig skal "straffes" med karantæne i 3 år, efter de har modtaget kontanthjælp.

[Musen12]

Jeg kan skam sagtens forsørge min partner... men mit spørgsmål var nu bare af ren nysgerrighed om han havde ret til at modtage dagpenge lige efter han er kommet til landet indtil han har fået et arbejde...?? da der måske godt kan gå noget tid før han får et arbejde..

[soreng]

Jeg kan skam sagtens forsørge min partner... men mit spørgsmål var nu bare af ren nysgerrighed om han havde ret til at modtage dagpenge lige efter han er kommet til landet indtil han har fået et arbejde...?? da der måske godt kan gå noget tid før han får et arbejde..

Nej det vil han ikke have ret til, men det har egentlig ikke noget at gøre med at han er udlændinge.

Det er de almindelige dagpengeregler han bliver ramt af, der siger at man jo først skal være tilknyttet arbejdsmarkedet i en bestemt stykke tid (kan ikke lige huske de præcise antal måneder), før end at man har ret til dagpenge.

Og normalt vil man jo også lige skulle være medlem af en A-kasse i et år først, for at være dagpenge berettiget, med mindre der er tale om f.eks barsels dagpenge, der ikke kræver medlemskab af en A-kasse.

Man må gerne modtage dagpenge også med en opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring.

[Helate]

har jeg ret i at min kone, der lige har fået sin opholdstilladelse og skal føde til januar IKKE har mulighed for barselspenge?

[soreng]

Det har hun nok ikke. Men det ved i jo bedst.
Hun skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før barselsorlovens start og i den periode har været i arbejde i mindst 120 timer, før hun kan få barselsdagpenge.

[fundiver199]

Som soreng skriver, er dagpenge ved både ledighed og barsel noget, man skal optjene ret til ved at arbejde. Så hvis man gifter sig med Rikke fra Vejle, som aldrig har arbejdet, kan hun ikke få sådanne ydelser, selvom hun er arbejdsløs eller gravid. Og det samme gælder selvfølgelig også, hvis man gifter sig med Peng fra Kina, som heller aldrig har arbejdet i Danmark.

Og derfor kan man også sige, at ud fra rent økonomiske betragtninger kunne sammenførte familier, hvor den herboende ægtefælle er mand og den udenlandske kvinde, med fordel udsætte børnefødsler, indtil kvinden er kommet ind på det danske arbejdsmarked. Eller i det mindste på en SU-berettiget uddannelse, så hun kan få ekstra SU-klip under sin barsel.

[soreng]

Eneste forskel er dog at Rikke fra Vejle kan være på kontanthjælp, og dermed få dagpenge baseret på den ydelse....Men får hun ikke kontanthjælp så er det korrekt.

[mh1]

@ soreng - det kan hun jo så dog kun, hvis ægtefællen har en indkomst under et vist niveau.

[soreng]

@ soreng - det kan hun jo så dog kun, hvis ægtefællen har en indkomst under et vist niveau.

Ja selvfølgelig...De almindelige regler gælder...Niveauet for max indkomst stiger så en lille smule når barnet bliver født.