Hvad sker der med opholdstilladelsen hvis man mister jobbet?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Krume
Indlæg: 1
Tilmeldt: 16.10.2012 14:26:21

Hvad sker der med opholdstilladelsen hvis man mister jobbet?

Indlæg af Krume » 16.10.2012 14:35:38

Hvis man har fået opholdstilladelse pga. af job, hvad sker der så hvis man mister jobbet?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hvad sker der med opholdstilladelsen hvis man mister job

Indlæg af skaanebo » 16.10.2012 14:47:51

Du har postet dit spørgsmål under EU-regler, så går ud fra, du mener opholdskort udstedt efter EU-regler pga. job og ikke en national opholdstilladelse udstedt efter jobkort-reglerne?

For hvis det er efter EU-reglerne sker der jo intet, førend I evt. søger kommunen om socialhjælp.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvad sker der med opholdstilladelsen hvis man mister job

Indlæg af fundiver199 » 17.10.2012 08:29:03

Og hvis du tænker på en person, der har fået opholdstilladelse med det formål at arbejde i Danmark, og som ikke er EU-borger, så er den opholdstilladelse jo givet med henblik på at arbejde.

Så udgangspunktet vil være, at den ikke kan forlænges eller inddrages, hvis forudsætningerne for den ikke længere er til stede, og den ikke har nået at blive gjort permanent. Det svarer helt til, at man er familiesammenført og bliver skilt. Så er udgangspunktet også, at der ikke længere er nogen grund til, at man skal være i Danmark.

Det fremgår dog af nedenstående tekst, at der kan gives en ny opholdstilladelse, såfremt den pågældende har fundet sig et nyt job. Men det er jo så nok en forudsætning, at også det nye job er et, der lever op til kravene, og ikke f.eks. et job som rengøringsassistent i ISS.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ophoer.htm

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan inddrage eller nægte at forlænge ens opholdstilladelse, hvis grundlaget for den ikke længere er til stede. Det kan fx være tilfældet, hvis man mister sit arbejde eller lukker sin virksomhed. Man har pligt til at give besked om, at grundlaget for opholdstilladelsen har ændret sig.

Hvis man har fået nyt arbejde, skal man ansøge om en ny opholdstilladelse. Hvis man sørger for at indgive en ansøgning om ny opholdstilladelse senest samtidig med, at man starter på det nye arbejde, har man ret til at arbejde og opholde sig i Danmark, mens ansøgningen bliver behandlet.

Besvar