FS og visumkarantæne

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
HenrikOlesen
Indlæg: 4
Tilmeldt: 15.10.2012 16:10:01

FS og visumkarantæne

Indlæg af HenrikOlesen » 16.10.2012 18:04:37

Jeg mødte sidste vinter en vietnamesisk kvinde, som var i Danmark på turistvisum. Vi blev senere forlovet i Vietnam, og så var det vores plan, at hun skulle komme til Danmark igen på turist visum. Hvorefter vi ville blive gift og søge familiesammenføring til hende og hendes 2 børn. Men så viste det sig, at hun havde været 10 dage for længe i Danmark, og hun fik 3 års visum karantæne.

Jeg har læst her i forumet, at vi så kan vi blive gift i Vietnam. Hvorefter hun søger FS derfra og jeg søger fra Dk. Vi opfylder kravene til familiesammenføring. Men jeg vil gerne være helt sikker på, at visum karantænen ikke er et problem.

Hvordan får hun indrejse til Danmark, hvis vi får familiesammenføring. Sender de en visum sticker til at sætte i hendes pas (det tror jeg, at jeg har læst et sted). Og kan hun få en visum sticker, når hun har visum karantæne.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS og visumkarantæne

Indlæg af fundiver199 » 17.10.2012 07:20:28

Visumkarantæne forhindrer ikke, at man kan få en opholdstilladelse. Der findes også nationaliter (pt. dog kun somaliere), som stort set aldrig kan få visum til Danmark, men det betyder ikke, at de ikke kan få en opholdstilladelse, hvis de lever op til kravene herfor. Og sådan er det også for din forlovede.

Når ansøgningen om opholdstilladelse er godkendt, udsteder den danske ambassade i Vietnam en såkaldt D-sticker, der fungerer på samme måde som et schengenvisum og sikrer, at hun bliver sluppet gennem grænsekontrollen. Og herefter får hun så udstedt et opholdskort i plastik efter sin ankomst til Danmark.

Visumkarantænen "koster" derfor bare, at I ikke kan benytte jer af den mulighed for processuelt ophold under behandlingen af ansøgningen, som de fleste andre har, og dermed er I stillet på samme måde som, hvis din forlovede var fra Somalia. Eller hvis du var bosat i Sverige, hvor processuelle ophold kun helt undtagelsesvist er mulige.

Besvar