Vi venter spent
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Håper det er håp
I ÆUG ved vi selvfølgelig mest om, hvordan de danske myndigheder fortolker bestemmelserne om at medbringe sin familie, når man vender hjem efter at have udnytter den fri bevægelighed i et andet EU-land.
ÆUG har en norsk søsterorganisation kaldet "Grænseløs Kærlighed", og de ved formentlig mere om de norske tolkninger.
Men jeg kan fortælle, at i Danmark synes tolkningerne at være blevet strammet med det resultat, at anerkendelsesprocenten er faldet fra 55% i 2011 til kun 35% i 2012. Og som skaanebo forklarer, synes det især at hænge sammen med, at man har slået ned på flytninger, hvor den danske statsborger på forhånd synes at have planlagt at vende tilbage til Danmark efter en relativt kort periode i det andet EU-land.
I Danmark lægger der generelt vægt på ting som:
* Opholdets faktiske varighed
* Opholdets planlagte varighed
* Boligformer i det andet EU-land (kortvarige fremlejer og lav boligstandard trækker ned)
* Om den danske statsborger er returneret til den samme bolig i Danmark, som han forlod
* Om den danske statsborger under hele opholdet har bevaret rådighed over en bolig i Danmark
* Dokumentation for økonomisk aktivitet i form af f.eks. kontoudtog fra bank, kvitteringer for indkøb mm.
* Dokumentation for at huslejebetaling mm. faktisk har fundet sted (dvs. at lejekontrakten ikke er falsk)
* Anden dokumentation for, at den danske statsborger har haft "et liv" i det andet EU-land f.eks. åbning af bankkonto, tegning af abonnementer på telefon og internet, deltagelse i foreningsliv og så videre
* Dokumentation for at møbler mm. er blevet flyttet til det andet EU-land, eller at der er blevet anskaffet nye (leje af møbleret bolig trækker ned)
Som du kan se, er der mange faktorer, der indgår i vurderingen, og derfor giver det ikke mening at sige, "hvor lang tid opholdet skal vare". I Danmark får man afslag, selvom opholdet har varet i 5 år, hvis myndighederne ikke er tilfredse med ens dokumentation.
Men omvendt er det klart, at der er en vis usynlig minimumsgrænse, som man ikke kan gå under. I Danmark har ingen, så vidt ÆUG ved, nogen sinde fået godkendt ophold af mindre end 2-3 måneders varighed som værende en reel flytning. Og med de nye tolkninger må man antage, at grænsen er flyttet opad, således at man bør planlægge et ophold af mindst ½ års varighed for at være bare nogenlunde på den sikre side.
Men selv ophold af 6-10 måneders varighed er i 2012 set underkendt med den argumentation, at den danske statsborger "kun havde planlagt et midlertidigt og kortvarigt ophold". Dog er ingen af disse sager afgjort i klageinstansen endnu, så vi har endnu til gode at se, om det også er Justitsministeriets holdning, eller det bare er et par nye sagsbehandlere hos Udlændingestyrelsen, der har været overdrevent restriktive i deres fortolkninger.
I Danmark er det klare råd fra både ÆUG og de danske myndigheder selv, at folk så vidt muligt skal få behandlet deres ansøgninger, før de flytter tilbage til Danmark og ikke først bagefter. Og gør man sådan, giver det jo sig selv, at opholdet får en vis længde, da sagsbehandlingstiden typisk er 3-5 måneder, og man kan naturligvis ikke søge 2 dage efter, at man er flyttet til det andet EU-land.
Så det korte af det lange er, at få at få succes med et sådant projekt, skal man ikke være så fokuseret på, hvornår man kan komme tilbage igen. Man skal reelt helst slet ikke tænke på, at man nogen sinde vil flytte tilbage igen, men opføre sig som om er flyttet for at bo det andet sted på ubestemt tid dvs. indtil man evt. finder på noget andet.
Og årsagen hertil er selvfølgelig, at de danske myndigheder pga. politikernes ønsker gerne vil forsøge at begrænse "spekulation" i familiesammenføring efter EU-reglerne, dvs. flytninger der foretages primært med netop det for øje. Og sådan er det givetvis også i Norge.
ÆUG har en norsk søsterorganisation kaldet "Grænseløs Kærlighed", og de ved formentlig mere om de norske tolkninger.
Men jeg kan fortælle, at i Danmark synes tolkningerne at være blevet strammet med det resultat, at anerkendelsesprocenten er faldet fra 55% i 2011 til kun 35% i 2012. Og som skaanebo forklarer, synes det især at hænge sammen med, at man har slået ned på flytninger, hvor den danske statsborger på forhånd synes at have planlagt at vende tilbage til Danmark efter en relativt kort periode i det andet EU-land.
I Danmark lægger der generelt vægt på ting som:
* Opholdets faktiske varighed
* Opholdets planlagte varighed
* Boligformer i det andet EU-land (kortvarige fremlejer og lav boligstandard trækker ned)
* Om den danske statsborger er returneret til den samme bolig i Danmark, som han forlod
* Om den danske statsborger under hele opholdet har bevaret rådighed over en bolig i Danmark
* Dokumentation for økonomisk aktivitet i form af f.eks. kontoudtog fra bank, kvitteringer for indkøb mm.
* Dokumentation for at huslejebetaling mm. faktisk har fundet sted (dvs. at lejekontrakten ikke er falsk)
* Anden dokumentation for, at den danske statsborger har haft "et liv" i det andet EU-land f.eks. åbning af bankkonto, tegning af abonnementer på telefon og internet, deltagelse i foreningsliv og så videre
* Dokumentation for at møbler mm. er blevet flyttet til det andet EU-land, eller at der er blevet anskaffet nye (leje af møbleret bolig trækker ned)
Som du kan se, er der mange faktorer, der indgår i vurderingen, og derfor giver det ikke mening at sige, "hvor lang tid opholdet skal vare". I Danmark får man afslag, selvom opholdet har varet i 5 år, hvis myndighederne ikke er tilfredse med ens dokumentation.
Men omvendt er det klart, at der er en vis usynlig minimumsgrænse, som man ikke kan gå under. I Danmark har ingen, så vidt ÆUG ved, nogen sinde fået godkendt ophold af mindre end 2-3 måneders varighed som værende en reel flytning. Og med de nye tolkninger må man antage, at grænsen er flyttet opad, således at man bør planlægge et ophold af mindst ½ års varighed for at være bare nogenlunde på den sikre side.
Men selv ophold af 6-10 måneders varighed er i 2012 set underkendt med den argumentation, at den danske statsborger "kun havde planlagt et midlertidigt og kortvarigt ophold". Dog er ingen af disse sager afgjort i klageinstansen endnu, så vi har endnu til gode at se, om det også er Justitsministeriets holdning, eller det bare er et par nye sagsbehandlere hos Udlændingestyrelsen, der har været overdrevent restriktive i deres fortolkninger.
I Danmark er det klare råd fra både ÆUG og de danske myndigheder selv, at folk så vidt muligt skal få behandlet deres ansøgninger, før de flytter tilbage til Danmark og ikke først bagefter. Og gør man sådan, giver det jo sig selv, at opholdet får en vis længde, da sagsbehandlingstiden typisk er 3-5 måneder, og man kan naturligvis ikke søge 2 dage efter, at man er flyttet til det andet EU-land.
Så det korte af det lange er, at få at få succes med et sådant projekt, skal man ikke være så fokuseret på, hvornår man kan komme tilbage igen. Man skal reelt helst slet ikke tænke på, at man nogen sinde vil flytte tilbage igen, men opføre sig som om er flyttet for at bo det andet sted på ubestemt tid dvs. indtil man evt. finder på noget andet.
Og årsagen hertil er selvfølgelig, at de danske myndigheder pga. politikernes ønsker gerne vil forsøge at begrænse "spekulation" i familiesammenføring efter EU-reglerne, dvs. flytninger der foretages primært med netop det for øje. Og sådan er det givetvis også i Norge.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Håper det er håp
I ÆUG ved vi selvfølgelig mest om, hvordan de danske myndigheder fortolker bestemmelserne om at medbringe sin familie, når man vender hjem efter at have udnytter den fri bevægelighed i et andet EU-land.
ÆUG har en norsk søsterorganisation kaldet "Grænseløs Kærlighed", og de ved formentlig mere om de norske tolkninger.
Men jeg kan fortælle, at i Danmark synes tolkningerne at være blevet strammet med det resultat, at anerkendelsesprocenten er faldet fra 55% i 2011 til kun 35% i 2012. Og som skaanebo forklarer, synes det især at hænge sammen med, at man har slået ned på flytninger, hvor den danske statsborger på forhånd synes at have planlagt at vende tilbage til Danmark efter en relativt kort periode i det andet EU-land.
I Danmark lægger der generelt vægt på ting som:
* Opholdets faktiske varighed
* Opholdets planlagte varighed
* Boligformer i det andet EU-land (kortvarige fremlejer og lav boligstandard trækker ned)
* Om den danske statsborger er returneret til den samme bolig i Danmark, som han forlod
* Om den danske statsborger under hele opholdet har bevaret rådighed over en bolig i Danmark
* Dokumentation for økonomisk aktivitet i form af f.eks. kontoudtog fra bank, kvitteringer for indkøb mm.
* Dokumentation for at huslejebetaling mm. faktisk har fundet sted (dvs. at lejekontrakten ikke er falsk)
* Anden dokumentation for, at den danske statsborger har haft "et liv" i det andet EU-land f.eks. åbning af bankkonto, tegning af abonnementer på telefon og internet, deltagelse i foreningsliv og så videre
* Dokumentation for at møbler mm. er blevet flyttet til det andet EU-land, eller at der er blevet anskaffet nye (leje af møbleret bolig trækker ned)
Som du kan se, er der mange faktorer, der indgår i vurderingen, og derfor giver det ikke mening at sige, "hvor lang tid opholdet skal vare". I Danmark får man afslag, selvom opholdet har varet i 5 år, hvis myndighederne ikke er tilfredse med ens dokumentation.
Men omvendt er det klart, at der er en vis usynlig minimumsgrænse, som man ikke kan gå under. I Danmark har ingen, så vidt ÆUG ved, nogen sinde fået godkendt ophold af mindre end 2-3 måneders varighed som værende en reel flytning. Og med de nye tolkninger må man antage, at grænsen er flyttet opad, således at man bør planlægge et ophold af mindst ½ års varighed for at være bare nogenlunde på den sikre side.
Men selv ophold af 6-10 måneders varighed er i 2012 set underkendt med den argumentation, at den danske statsborger "kun havde planlagt et midlertidigt og kortvarigt ophold". Dog er ingen af disse sager afgjort i klageinstansen endnu, så vi har endnu til gode at se, om det også er Justitsministeriets holdning, eller det bare er et par nye sagsbehandlere hos Udlændingestyrelsen, der har været overdrevent restriktive i deres fortolkninger.
I Danmark er det klare råd fra både ÆUG og de danske myndigheder selv, at folk så vidt muligt skal få behandlet deres ansøgninger, før de flytter tilbage til Danmark og ikke først bagefter. Og gør man sådan, giver det jo sig selv, at opholdet får en vis længde, da sagsbehandlingstiden typisk er 3-5 måneder, og man kan naturligvis ikke søge 2 dage efter, at man er flyttet til det andet EU-land.
Så det korte af det lange er, at få at få succes med et sådant projekt, skal man ikke være så fokuseret på, hvornår man kan komme tilbage igen. Man skal reelt helst slet ikke tænke på, at man nogen sinde vil flytte tilbage igen, men opføre sig som om er flyttet for at bo det andet sted på ubestemt tid dvs. indtil man evt. finder på noget andet.
Og årsagen hertil er selvfølgelig, at de danske myndigheder pga. politikernes ønsker gerne vil forsøge at begrænse "spekulation" i familiesammenføring efter EU-reglerne, dvs. flytninger der foretages primært med netop det for øje. Og sådan er det givetvis også i Norge.
ÆUG har en norsk søsterorganisation kaldet "Grænseløs Kærlighed", og de ved formentlig mere om de norske tolkninger.
Men jeg kan fortælle, at i Danmark synes tolkningerne at være blevet strammet med det resultat, at anerkendelsesprocenten er faldet fra 55% i 2011 til kun 35% i 2012. Og som skaanebo forklarer, synes det især at hænge sammen med, at man har slået ned på flytninger, hvor den danske statsborger på forhånd synes at have planlagt at vende tilbage til Danmark efter en relativt kort periode i det andet EU-land.
I Danmark lægger der generelt vægt på ting som:
* Opholdets faktiske varighed
* Opholdets planlagte varighed
* Boligformer i det andet EU-land (kortvarige fremlejer og lav boligstandard trækker ned)
* Om den danske statsborger er returneret til den samme bolig i Danmark, som han forlod
* Om den danske statsborger under hele opholdet har bevaret rådighed over en bolig i Danmark
* Dokumentation for økonomisk aktivitet i form af f.eks. kontoudtog fra bank, kvitteringer for indkøb mm.
* Dokumentation for at huslejebetaling mm. faktisk har fundet sted (dvs. at lejekontrakten ikke er falsk)
* Anden dokumentation for, at den danske statsborger har haft "et liv" i det andet EU-land f.eks. åbning af bankkonto, tegning af abonnementer på telefon og internet, deltagelse i foreningsliv og så videre
* Dokumentation for at møbler mm. er blevet flyttet til det andet EU-land, eller at der er blevet anskaffet nye (leje af møbleret bolig trækker ned)
Som du kan se, er der mange faktorer, der indgår i vurderingen, og derfor giver det ikke mening at sige, "hvor lang tid opholdet skal vare". I Danmark får man afslag, selvom opholdet har varet i 5 år, hvis myndighederne ikke er tilfredse med ens dokumentation.
Men omvendt er det klart, at der er en vis usynlig minimumsgrænse, som man ikke kan gå under. I Danmark har ingen, så vidt ÆUG ved, nogen sinde fået godkendt ophold af mindre end 2-3 måneders varighed som værende en reel flytning. Og med de nye tolkninger må man antage, at grænsen er flyttet opad, således at man bør planlægge et ophold af mindst ½ års varighed for at være bare nogenlunde på den sikre side.
Men selv ophold af 6-10 måneders varighed er i 2012 set underkendt med den argumentation, at den danske statsborger "kun havde planlagt et midlertidigt og kortvarigt ophold". Dog er ingen af disse sager afgjort i klageinstansen endnu, så vi har endnu til gode at se, om det også er Justitsministeriets holdning, eller det bare er et par nye sagsbehandlere hos Udlændingestyrelsen, der har været overdrevent restriktive i deres fortolkninger.
I Danmark er det klare råd fra både ÆUG og de danske myndigheder selv, at folk så vidt muligt skal få behandlet deres ansøgninger, før de flytter tilbage til Danmark og ikke først bagefter. Og gør man sådan, giver det jo sig selv, at opholdet får en vis længde, da sagsbehandlingstiden typisk er 3-5 måneder, og man kan naturligvis ikke søge 2 dage efter, at man er flyttet til det andet EU-land.
Så det korte af det lange er, at få at få succes med et sådant projekt, skal man ikke være så fokuseret på, hvornår man kan komme tilbage igen. Man skal reelt helst slet ikke tænke på, at man nogen sinde vil flytte tilbage igen, men opføre sig som om er flyttet for at bo det andet sted på ubestemt tid dvs. indtil man evt. finder på noget andet.
Og årsagen hertil er selvfølgelig, at de danske myndigheder pga. politikernes ønsker gerne vil forsøge at begrænse "spekulation" i familiesammenføring efter EU-reglerne, dvs. flytninger der foretages primært med netop det for øje. Og sådan er det givetvis også i Norge.
Re: Håper det er håp
Hei jeg har lest på Migrationsverket sine sider noe som har skremt meg ganske mye.
Om du har ett tidsbegränsat uppehållstillstånd på grund av anknytning till en person bosatt i Sverige och förhållandet tar slut är huvudregeln att du inte får fortsatt uppehållstillstånd och att du ska utvisas.
Forstår jeg riktig at Sverige utviser folk på grunn av samlivsbrudd? Dett høres ut som at utlendinger blir straffet for at samlivet ikke fungerte.
Norge utviser ikke noen etter samlivsbrudd, de utenlandske ektefeller får tillatelsene sine tilbakekalt og får beskjed å forlate landet, men har mulighet å komme til Norge på en ny grunnlag. Hvis ektefellene har bodd sammen i ett år og den norske parten dør får den utenlandske ektefellen opphold i Norge på egen grunnlag.
Håper noen kan forklare meg dette
På forhånd takk
Om du har ett tidsbegränsat uppehållstillstånd på grund av anknytning till en person bosatt i Sverige och förhållandet tar slut är huvudregeln att du inte får fortsatt uppehållstillstånd och att du ska utvisas.
Forstår jeg riktig at Sverige utviser folk på grunn av samlivsbrudd? Dett høres ut som at utlendinger blir straffet for at samlivet ikke fungerte.
Norge utviser ikke noen etter samlivsbrudd, de utenlandske ektefeller får tillatelsene sine tilbakekalt og får beskjed å forlate landet, men har mulighet å komme til Norge på en ny grunnlag. Hvis ektefellene har bodd sammen i ett år og den norske parten dør får den utenlandske ektefellen opphold i Norge på egen grunnlag.
Håper noen kan forklare meg dette
På forhånd takk
Re: Håper det er håp
Ja, hvis forholdet ophører, inden der er gået 2 år, og personen dermed ikke har fået permanent ophold, så vil opholdstilladelsen normalt blive inddraget og ikke fornyet, medmindre der er særligt vægtige grunde for ikke at inddrage den. Det kan fx være, at personen faktisk klarer sig godt i Sverige, har job og kan klare sin økonomi, eller at parret har børn i Sverige.
Re: Håper det er håp
Tusen takk for svaret. Det jeg lurer på er hvorfor får den utenlandske personen utvisningsvedtak på lik linje med de som bryter utlendinsloven?
På forhånd takk
På forhånd takk
Re: Håper det er håp
Det handler jo om, at grunden til, at man har fået ophold i Sverige, ikke længere er til stede. Og derfor har man jo strengt taget ikke længere behov for at opholde sig i Sverige. Det skal jo heller ikke være sådan, at man kan komme til Sverige for at bo med sin kæreste, hvorefter kæresten efter 3 måneder smider personen ud på gaden, og at man så skal kunne blive boende i Sverige på et så spinkelt grundlag.
Hvis humanitære grunde taler for det, kan Migrationsverket vælge ikke at inddrage opholdstilladelsen. Fx hvis man har været udsat for fysisk eller psykisk misbrug. Men det normale vil være, at ophører forholdet, inden man har opnået permanent ophold efter 2 år, så mister man også sin opholdstilladelse, og må så søge på ny, hvis man ønsker at blive i Sverige. Fx kan man så søge en arbejds- og opholdstilladelse pga. job i Sverige. Eller det kan være, man har fundet sig en ny kæreste og ønsker at bo sammen med denne i stedet.
Hvis humanitære grunde taler for det, kan Migrationsverket vælge ikke at inddrage opholdstilladelsen. Fx hvis man har været udsat for fysisk eller psykisk misbrug. Men det normale vil være, at ophører forholdet, inden man har opnået permanent ophold efter 2 år, så mister man også sin opholdstilladelse, og må så søge på ny, hvis man ønsker at blive i Sverige. Fx kan man så søge en arbejds- og opholdstilladelse pga. job i Sverige. Eller det kan være, man har fundet sig en ny kæreste og ønsker at bo sammen med denne i stedet.
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Håper det er håp
Og omtrent sådan forholder det sig også i både Sverige og Danmark, så det er vist bare ordet "udvises", der giver anledning til misforståelser.1974 skrev:Norge utviser ikke noen etter samlivsbrudd, de utenlandske ektefeller får tillatelsene sine tilbakekalt og får beskjed å forlate landet, men har mulighet å komme til Norge på en ny grunnlag. Hvis ektefellene har bodd sammen i ett år og den norske parten dør får den utenlandske ektefellen opphold i Norge på egen grunnlag.
EU-reglerne indeholder i øvrigt sine helt egne bestemmelser, hvor en medfølgende ægtefælle, der ikke selv er unionsborger, kan bevare sin opholdsret allerede efter 12 måneder ophold, hvis ægteskabet har eksisteret i mindst 36 måneder på tidspunktet for en evt. skilsmisse. Så reelt må man sige, at medfølgende ægtefæller ved EU-reglerne får en slags de facto permanent opholdsret allerede efter 12 til 36 måneder, selvom det officielt hedder sig, at det først er efter 60 måneder.
Re: Håper det er håp
Tusen takk for svar skaanebo, fundiver. Det var ordet utvisas som har skremt meg . Men som dere har forklart, betyr ikke utvisas et innreiseforbudt?
Kunne dere fortalt meg også om når kommer jeg og min kone under en eøs-reglene? Har hørt at jeg selv som er norsk statsborger regnes som eøs-borger når jeg får et personnummer i f,.eks.Sverige. Kan dette stemme? Og når det gjelder min kone, kommer hun under eøs-reglene når hun får oppholdskort eller tillatelse eller når hun får personnummer og allerede har oppholdskort? Håper dere kan svare meg
Mvh
Kunne dere fortalt meg også om når kommer jeg og min kone under en eøs-reglene? Har hørt at jeg selv som er norsk statsborger regnes som eøs-borger når jeg får et personnummer i f,.eks.Sverige. Kan dette stemme? Og når det gjelder min kone, kommer hun under eøs-reglene når hun får oppholdskort eller tillatelse eller når hun får personnummer og allerede har oppholdskort? Håper dere kan svare meg
Mvh
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Håper det er håp
Ja den fri bevægelighed i EU omfatter også borgere fra EØS-lande og deres familiemedlemmer. Så du er stillet på helt samme måde som en dansk eller tysk statsborger, der flytter til Sverige. Årsagen er, at EØS-landene deltager i EU´s indre marked. Og den fri bevægelighed hører under den del af traktaten, som handler om det indre marked.
Re: Håper det er håp
Tusen takk for svaret fundiver, kunne du forklart litt nærmere om når min kone kommer under eu-reglene? Hun er fra land utenfor eu. Er det når hun søker oppholdskort eller når hun får oppholdskort innvilget? Veldig viktig for oss med tanke på eventuelt utvisning
på forhånd takk
på forhånd takk