Jeg har brug for lidt hjælp og muligvis et overblik.
jeg er en 23 årig dansk pige med en peruansk kæreste på 28 år.
Han har lige forladt danmark efter 3 måneder d. 17/6-12. Vores planer er at søge et turistvisum til Danmark, således at han kan være tilbage i DK engang i november. På den måde har han overholdt de 6 md, imellem de to visumansøgninger.
Planen er at gifte os i DK og derefter søge om ægtefællesammenførsel. Problemet er bare, at jeg ikke ved, hvilken løsning der er den bedste for os?
Så vidt jeg har forstået, kan vi opfylde alle de danske krav, da jeg vil være 23,5 på det tidspunkt vi søger, og jeg er dansk statsborger. det eneste problem er at finde en lejlighed med en 3 års lejekontrakt, men det regner jeg med kan findes.
Men jeg er bange for, at hvis vi søger under danske regler, er der langt mindre sandsynlighed for at det lykkes, og hvis reglerne ændrer sig til det værre, så er vi pludselig meget dårligere stillet, end hvis vi havde søgt under EU-reglerne, der sjældent ændrer sig?
I den forbindelse har jeg lige lidt spørgsmål:
Hvad hvis man får afslag i DK, er det så muligt at søge i sverige uden, at han behøver at tage hjem og søge turistvisum først ?? Og kan de i DK holde det imod ham, at vi i visumansøgningen "lyver", og skriver at han har tænkt sig at tage tilbage til Peru ?
Hvornår ville han have mulighed for at arbejde eller studere efter de danske regler!? (han har ikke nogen længerevarende uddannelse).
Er man mere beskyttet under EU -reglerne end under de danske? - Hvis nu pointsystemet blev indført igen, ville vi jo ikke have en chance, siden han ikke har en uddannelse.
Jeg håber, at I med mere erfaring kan hjælpe mig på vej med en beslutning?
På forhånd tak
- soof