Dags dato er min kone blevet tildelt opholdskort efter EU-reglerne af US, så det er stadig muligt at få.
Vi flyttede til Sverige i september 2011 og bor der stadig. I marts 2012 søgte vi om FS efter EU-reglerne i Danmark; altså efter ca. 6.5 måned i Sverige. Efter min mening har vi fået svar rimelig hurtigt, og det samme gjaldt hendes tildeling af opholdskort i Sverige, som skete efter 1.5 måned.
Det skal siges, at jeg har været "person med tilstrækkelige midler" i begge sager, og samtidig har jeg læst ved universitetet i Danmark, dvs. været studerende udelukkende i Danmark.
Vi har lagt meget vægt på at betale alt med bankkort, både med danske og svenske kort, og som bilag havde vi ikke mindre end 300 sider med kopi af kvitteringer og referencer til mine bankkonti og bankkort. Desuden gjorde jeg en del ud af, at dokumentere fraflytning fra min danske kommune, bl.a. opsigelse af forsikringer (og tegning af nye). Dertil kommer desuden kvitteringer for betaling af husleje og el (via bank) til udlejer, men ellers ikke noget relateret til lejligheden i Sverige. Jeg vedlagde også kopi af pendlerkort og diverse billetter til transport mellem bopæl i Sverige og uddannelsessted i Danmark. I alt indleverede vi svimlende 500+ bilag til vores ansøgning hos US.
Måske har det haft betydning, at både min kone og jeg har været en ren pestilens for både Migrationsverket og Udlændingestyrelsen, for vi har begge kontaktet dem nærmest flere gange ugentligt for at rykke dem for svar efter sagen havde ligget i henholdsvis en måned og to måneder.
Alt i alt er vi godt tilfredse, om end lidt irriterede over, at det skal være så besværligt, men tilfredse med resultatet er vi da