Tilbage til Danmark

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Ayse1
Indlæg: 10
Tilmeldt: 28.07.2012 19:42:25

Tilbage til Danmark

Indlæg af Ayse1 » 28.07.2012 20:30:10

Så skal vi til at tage tilbage til Danmark.

Mit spørgsmål er, Hvor lang tid tager det for US at behandle sagerne med eu ophold for tiden?

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Tilbage til Danmark

Indlæg af DBS » 28.07.2012 20:56:46

Hvor lang er køen i Bilka ?

Iflg. Bilka er der max 2 i kø ved kassen.
http://www.bilka.dk/Mere-Bilka/Fremtide ... Nye-tiltag

Pt. lader det til, at der er temmelig lang ventetid, op til 6 måneder, og det har jo også lige været sommerferie. Så sæt forventerninger efter 6 måneder, og bliv positivt overrasket :wink: Hvis I ikke er hjemvendt til DK endnu, så overvej seriøst at bliver der hvor i er, da ventetiden indtil opholdskort, nemt kan blive et tomrum, hvor ansøger har svært ved at foretage sig noget. Samt at hvis der skulle blive problemmer med US, så vil ventetiden arbejde positivt for jer, da I således har endnu længere ophold i andet EU land.

mvh DBS

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Tilbage til Danmark

Indlæg af closed1 » 28.07.2012 22:34:56

Køen i Bilka er så lang........... vi handler i rema 1000 :lol: :lol:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 29.07.2012 07:40:15

Udlændingestyrelsen har tilsyneladende øget bemandingen i EU-kontoret, og efter at have været oppe på 6-7 måneder er sagsbehandlingstiden på vej ned igen. Og naturligvis går de efter at kunne overholde deres servicemål på 3 måneder, som dog vel at mærke først regnes fra det tidspunkt, hvor man har sendt det sidste stykke papir til dem.

Så hvis man søger nu, er ventetiden forhåbentlig ikke det helt store problem. Problemet er mere, at Udlændingestyrelsen for øjeblikket ikke bare behandler ekstra mange sager. De giver også afslag på samlebånd og ofte med nogle særdeles tynde begrundelser.

Og så skal sagen jo også behandles af Justitsministeriet, hvilket tager mellem 7 og 13 måneder. Og givetvis med en stigende tendens pga. de ekstra mange klagesager, som Justitsministeriet nu skal behandle.

Så jeg synes bestemt, at det er en god ide at blive, hvor man er, til sagen er afgjort i Danmark. Så kan ægtefællen fortsætte det liv, som han eller hun har i f.eks. Sverige, og konsekvenserne af et afslag er ikke større end, at man så bare må vælge at blive der i endnu længere tid, medens Justitsministeriet behandler sagen.

For mig at se er det kun, hvis der er nogle meget tungtvejende grunde til at flytte til Danmark her og nu, at dette kan anbefales. Som f.eks. at man skal starte på et nyt job i Jylland, og bor i Sverige. Hvis formålet derimod bare er at komme tættere på venner og familie og arbejde, eller komme tilbage til ens "gamle" bolig i Danmark, så glem alt om at flytte, før sagen er afgjort.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 29.07.2012 07:44:27

DBS skrev:Samt at hvis der skulle blive problemmer med US, så vil ventetiden arbejde positivt for jer, da I således har endnu længere ophold i andet EU land.
Og samtidig er det unægtelig lettere at indsamle mere dokumentation for, at man "har en tilværelse" i et andet EU-land, hvis man stadig har det. Hvis man stadig er i Sverige, kan man stadig nå at få åbnet den bankkonto og tegnet de forsikringer, som man ikke hidtil havde fået åbnet eller tegnet. Eller melde sig ind i en fodboldklub eller deltage i svensk for indvandrere, så man kan vise, at der ikke bare var tale om et kortvarigt ferielignede ophold på eksempelvis et møbleret værelse, før den danske statsborger vendte tilbage til Danmark for at søge om familiesammenføring.

inloveforever
Indlæg: 85
Tilmeldt: 29.08.2011 15:38:43

Re: Tilbage til Danmark

Indlæg af inloveforever » 29.07.2012 20:04:45

For et par dage siden ringede jeg til US for at høre hvordan det gik med vores sag ) Sidst havde de nemlig slet ikke åbnet vores sag, selvom vi ansøgte for 2½ måned siden. Jeg fik en meget vred dame i røret, som først og fremmest sagde at jeg i hvert fald ikke skulle regne med at min sag ville blive kigget på i den nærmeste fremtid pga. alle de nye ansøgninger som kom ind pr. 15. maj, og hun sagde også at de har fjernet servicemålet, fordi det vil blive umuligt at kunne overholde det.. Hun var meget vred fordi at jeg "allerede" ringede efter kun 2½ måned.. hmmmm.. ved I om det er rigtigt at servicemålet er blevet fjernet.. Og har de egentlig lov til ikke at åbne en sag overhovedet indenfor de 3 måneder, fordi så har de jo ingen jordisk chance for at se om det er en fuldt oplyst sag som kan behandles hurtigt eller ej

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 30.07.2012 08:58:01

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Myndighe ... cemaal.htm

Servicemålene er ikke ændret ifølge den officielle tekst på hjemmesiden, som senest er opdateret 5. juli 2012. Men man skal jo være klar over, at de kun er en målsætning og ikke noget juridisk krav, man har. Så der er intet "ulovligt" i, at de overskrides i en del af sagerne.

Og et eller andet sted kan de jo kun behandle de sager, de har tid til i de 37 timer om ugen, de er ansat til. Så hvis der er særligt mange sager i en periode, eller personalet er langtidssygemeldt eller har sagt op, så kan servicemålene ikke overholdes. For i sidste ende er budgettet altså mere bindende end servicemålene. Som andre offentlige forvaltninger kan Udlændingestyrelsen ikke bare gå til politikerne og sige, at de desværre kom til at bruge 10% flere penge end bevilget på løn og overtidsbetaling til de ansatte, fordi der var nogle servicemål, de skulle overholde.

De bør dog naturligvis ikke lyde "vrede", når borgerne ringer til dem, men I har måske talt forbi hinanden, eller også har den pågældende været i dårligt humør, fordi hun lige var blevet svinet til af en anden borger, der havde ringet. Og jeg kan da også godt sætte mig ind i, at hvis man er ved at drukne i telefonopringninger fra utålmodige borgere, hvis problemer man jo ikke kan løse, så kan det til sidst blive for meget af det gode. Og så kan der komme en reaktion som "hvorfor f.... ringer I og forstyrrer os, når I ikke engang har ventet særlig lang tid endnu, og andre har ventet meget længere."

Så jeg synes, at man skal prøve at sætte sig i den anden persons sted, når man ringer til f.eks. Udlændingestyrelsen og så huske på, at man ofte får svar, som man råber i skoven. Så vær høflig og venlig og tal med en afdæmpet stemme. Så er risikoen for at blive "overfuset" nok mindre.

Besvar