Vindstoed skrev:Mulighed 1:Jeg skal nok starte med at spare penge op forså derefter at søge bolig i Sve-rige. Det må være vanskeligt med billige boliger…
Faktisk er boliger generelt billigere i Sydsverige end i Københavnsområdet, og hvis I er villige til at bo uden for Malmøs centrum, kan I få rigtig meget for pengene. Eksempelvis i Landskrona, som ligger ½ times togkørsel nord for Malmø, men også i mange andre mindre byer og måske endda i forstæder til Malmø.
Vindstoed skrev:Skal jeg stadig have penge i banken når jeg søger gennem Sverige?
Ved de svenske regler stilles der ikke krav til din økonomi. Ved EU-reglerne skal du kunne forsørge jer begge to, og det kræver enten penge i banken eller (bedre) en løbende indtægt i form af f.eks. SU, SU-lån og fritidsjob ved siden af studiet.
Vindstoed skrev:Kan han med svensk arbejdstilladelse arbejde i Danmark?
Nej. Hvis I bor i Sverige, skal dansk arbejdstilladelse søges separat, og kan kun gives til kvalificeret arbejde som f.eks. ingeniør eller pædagog men ikke til et ufaglært job som tjener eller rengøringsassistent, hvor der er masser af ledig arbejdskraft i Danmark.
Vindstoed skrev:EU-opholdskort virker til ngt man kan få på kort tid, men er det virkelig sådan?
For øjeblikket tager det lang tid at få udstedt EU-opholdskort i Sydsverige, helt op imod 7-9 måneder i mange af sagerne. Men hvordan det ser ud om f.eks. et år, kan man ikke vide. Og din mand har ret til at være i Sverige, medens ansøgningen behandles, så I har et liv sammen. For hans vedkommende er det bare et passivt liv, hvor han ikke rigtig kan komme i gang med noget. Og det er nogle mennesker jo bedre til at håndtere end andre. I ved bedst selv, hvordan I har det med det.
Vindstoed skrev:Når han så får godkendt sit danske opholdskort – kan vi så allerede der søge om permanent opholdstilladelse i Danmark?
Nej. Man skal have boet 5 år i Danmark, før man kan søge om permament opholdstilladelse eller permanent opholdsret efter EU-reglerne. Indtil da har man tidsbegrænset opholdstilladelse eller opholdsret.
Vindstoed skrev:Jeg kan pt. Ikke dokumentere for at vi har været i kærester så længe. Men, hvis jeg invi-tere ham hertil og bliver viet med ham i Danmark på evt. turist –eller familievisum– altså hvordan skal jeg invitere ham hertil og hvordan skal jeg søge?
Du kan læse om visumansøgninger og indgåelse af ægteskab under menupunktet ”rådgivning”. Visumansøgninger kan du også læse om på Nyidanmark.
Vindstoed skrev:Og igen; sagsbehandlingstiden for dansk opholdskort, hvordan ser det ud med den?
Servicemålet er 3 måneder, og Udlændingestyrelsen arbejder pt. på at komme der ned omkring igen, efter at de var oppe på 6-7 måneder i en periode. Til gengæld er der lige nu mange af ansøgningerne, der bliver afslået, og så skal sages også behandles i Justitsministeriet, hvilket tager mellem 7 og 13 måneder.
Vindstoed skrev:Mulighed 2: Virker nemmere… Det handler om hvorvidt JEG har boet der og ikke ham.
Forskellen til 1a er alene, hvornår i forløbet din mand slutter sig til dig i Sverige. Det er et krav, at I skal have boet sammen i Sverige, før I flytter til Danmark, men ikke nødvendigvis i al den tid, du har boet der. Så det er op til jer, om I foretrækker, at din mand tilbringer noget af ventetiden i Tyrkiet i stedet for at tilbringe al ventetiden i Sverige.
Vindstoed skrev:Men min nære bekendt har gjort det på denne måde og hendes mand er stadig i Tyrkiet efter der er gået 1 år… Altså kan det tage så lang tid eller har det bare været hende som har valgt med at give det tid?
Hvis man søger elektronisk, skulle en svensk familiesammenføring kun tage 3 måneder. Men har man søgt på papir, kan det godt tage op til næsten et år. Det er også sket for andre.
Vindstoed skrev:Mulighed 3:Lyder ikke til at være særlig populær bl.a. fordi der er krav om selvforsør-gelse, altså hvordan skal det lige kunne komme til at hænge sammen når man slet ikke har kontakter dér og hvis man har altså, ja, virker ikke særlig praktisk.
Hvis du modtager dansk SU, og tager SU-lån og har et fritidsjob ved siden af studiet, kan det sagtens hænge sammen. Mange andre har gjort det før jer.