Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

sion
Indlæg: 22
Tilmeldt: 13.11.2011 16:16:18

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af sion » 09.07.2012 17:40:03

Hej igen,

Vi skal til at sende vores ansøgning, men overvejer om det er bedre at vente lidt og se hvad der sker i andre sager. Vil i mene at det ville kunne være bedre at vente lidt med at sende ansøgningen (til fx efter sommerferien)?

Bør vi sende kopier af alt eller skal nogle ting være originaler? Det er fx besværligt at kopiere alle kassebonner, men vil helst heller ikke sende dem alle hvis der skulle ske noget med dem. Hvad synes i?

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af DBS » 09.07.2012 18:39:24

Kasseboner er ikke så interessante, hvis der ikke står de sidste 4 ciffer fra kreditkort på dem, så er de i bund og grund værdiløse (I kunne jo bare have samlet dem), hvis de er med de sidste 4 ciffer, jamen så kan man jo lige så godt lave et konto udskrift af kreditkortet :wink:

mvh DBS

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af fundiver199 » 09.07.2012 18:42:09

Pt. er der en ventetid på cirka ½ år for at få behandlet en sag om FS efter EU-reglerne til en dansk statsborger. Så der er næppe nogen grund til at vente med at søge. Skulle der ske forbedringer af sagsbehandlingen, vil det jo således også gælde for de ansøgninger, der ligger i bunken og venter på at blive behandlet.

Send altid kun kopier og ingen originaler. Desuden har jeg lyst til at sige, at sådan som EU-kontoret sagsbehandler, er det måske på tide at spille lidt "hardball" og nægte at sende dem alt muligt, som de sådan set ikke har krav på at få.

I den familiesammenføringsmeddelelse nr. 5/11, som de skal følge, hedder det, at de skal starte med ud fra "en umiddelbar vurdering" at tage stilling til, om der kan herske tvivl om, hvorvidt en dansk statsborger har haft et faktisk og reelt ophold i et andet EU-land. Og hvis der ikke kan herske tvivl herom, f.eks. fordi man har haft et længerevarende ophold i en bolig, der var købt eller lejet på tidsubestemt kontrakt, så skal der slet ikke kræves dokumentation for, at der var tale om et "faktisk og reelt ophold".

Så har man eksempelvis boet 7 måneder i en lejlighed lejet på tidsubegrænset kontrakt, så send det følgende og intet andet:

* Dokumentation for registreret udrejse i CPR
* Dokumentation for registrering i Sverige (personnummer og opholdskort)
* Lejekontrakt
* Dokumentation for indtægtsforhold f.eks. ansættelseskontrakt og lønsedler
* Vielsesattest
* Kopi af pas

Udlændingestyrelsen har tilsyneladende indført en ny praksis, hvor de allerede i kvitteringsskrivelsen nævner eksempler på dokumentation, man kan vælge at fremsende, og giver en frist på 14 dage til at gøre det, hvorefter de vil træffe afgørelse i sagen ud fra det materiale, de har fået.

Og lad dem da endelig gøre det. Om ikke andet får man så sit afslag meget hurtigere og kan dermed få trukket et nummer i køen hos Justitsministeriet. Så lad dog være med at sende de kasseboner og alt det andet gøgl, og bed i stedet de danske myndigheder om at forklare, hvilket retsgrundlag de har for at give afslag, såfremt man ikke har gjort det. Og som altid hjælper ÆUG´s rådgivning meget gerne med at formulere argumenterne til sagen.

AneBK
Indlæg: 2
Tilmeldt: 13.07.2012 02:00:56

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af AneBK » 13.07.2012 02:18:46

Efter selv at have fået afslag på vores ansøgning må jeg nok give fundiver ret i at man måske ligeså godt kan lade være med at vedlægge noget som helst før man kommer videre til JM, hvor vi for første gang blev mødt at et høfligt og kompetent mennesker i telefonen, efter at have været udsat for den mest usmageligt nedladende behandling af tilsyneladende enten komplet inkompetente medarbejdere eller medarbejdere der specifikt var trænet i at give dårlig vejledning hos US.

Og nej, man kan desværre ikke forvente af ansatte hos US kan tænke bare den mindste smule ud over egen næsetip.

Jeg skal i øvrigt undskylde - dette er mit første indslag, og jeg tror allerede jeg har overtrådt de betingelser jeg skrev under på om ikke at komme med fornærmende kommentarer på dette forum. Derfor vil jeg gerne rette min kommentar ovenfor: US medarbejdere er aldeles kompetente - forudsat at man godtager at formålet med deres tankegang specifikt er at finde måder at prikke hul i ens ansøgning, for det lader de til at være ganske kompetente til at gøre på de mest kreative måder, også selvom man har skrevet et langt brev hvor man forklarer hvor de kan finde samtlige oplysninger i de 27 siders bilag til ansøgningen!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af fundiver199 » 13.07.2012 06:01:21

Jeg er fuldstændig enig med AneBK. Jeg har set mindst 10 afgørelser truffet i de sidste par måneder af de samme to sagsbehandlere i EU-kontoret. Og den røde tråd i alle 10 afgørelser er helt klart, at sagsbehandleren har "besluttet", at der skal gives afslag, hvorefter der findes på nogle yderst kreative begrundelser herfor, som aldrig vil holde ved en domstol.

Der er dog sket det meget glædelige, at en af de to sagsbehandlere 2. juli 2012 har givet en tilladelse. Så noget kunne tyde på, at nogle af de mange klager til Justitsministeriet over den nærmest latterligt dårlige sagsbehandling i EU-kontoret har haft en effekt allerede.

Så måske er der lys for enden af tunnelen for dem, der stadig venter :D

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af closed1 » 13.07.2012 08:00:32

Ja vi fik også afslag . Det tog 7,5 måneder og det er da ret forståeligt for de har brugt meget lang tid til at finde en begrundelse .
Begrundelsen for afslaget er at den bolig ,vi havde lejet på ubestemt tid ,var billig og at lejen var incl varme , samt at vi ikke havde nogen kvit. fra flytte firma .

Ja jeg må jo indrømme at vi i starten gerne ville have haft et stort palæ med tilhørende stor garage med plads til 6 automobiler samt gæstehus der kunne bruges til tjeneste folkene. Angående flytte bilen ville det jo have været oplagt men vores ide i starten at smide at det ragelse vi ejer ud og så købe sprit nyt til palæet i Sverige . Men som tiden gik regnede vi lidt på det og først bestemte vi os til at vi godt kunne bruge vores møbler i palæet for at spare lidt . Efter endnu en gennemgang at økonomien måtte vi se os nødsaget til at slå den med tjeneste folk ud af hovedet ,Selv dette var ikke nok, hverken palæet eller de 6 automobiler kunne der blive råd til ... Så det endte med at vi lejede en dejlig men om noget ,nogen mindre bolig , men med dejlig beliggendehed og storslået udsigt. Flytte bilen sparede vi også væk og kørte frem og tilbage nogle gange med tingen i vores bil. Os der lever i virkeligheden ser os jo desværre nødsaget til at tilpasse udgifterne med indtægterne , åbenbart forholder det sig modsat i us ... men de er vist også en del virkelighedsfjern ... Klagen er sendt til jm ...Vi sover skam roligt om natten i vores lejlighed ,som vi har lejet efter tilbageflytningen til dk ... Det med palæet det drømmer vi stadig om , men Marselisborg slot har ikke en garage til 6 automobiler og de royale vil under ingen omstændigheder slå 25000 kr af prisen til udbedring af gelænder på bagtrappen til kælderen ....

Rigtig god weekend

inloveforever
Indlæg: 85
Tilmeldt: 29.08.2011 15:38:43

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af inloveforever » 14.07.2012 10:10:17

det er ikke til at forstå at de kan give et afslag på grund af det du nævnte closed :O Jeg er målløs over alle de afslag uskyldige mennesker får :( uugh.. Jeg venter stadig på min afgørelse men det er ikke med ro i maven.. Kan jeg spørge, hvor lang tid du boede i sverige, og hvilke dokumenter du sendte ind?

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af closed1 » 14.07.2012 10:40:55

vi havde intet tilbage i dk havde opsagt alt , og havde både lejlighed forsikringer bank osv . i Sverige .

Lige pt . kan nogen dokumentere alt det de vil og det hjælper intet hvis us har nej hatten på .
Jeg har kendskab til at nogen har fået afslag efter at de havde boet 3 år i et andet eu land . Us mente ikke de havde et faktisk og reelt ophold .

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af mh1 » 14.07.2012 22:24:17

Det lyder fuldkommen sygt - godt, du kan tage det fra den humoristiske side, closed1 :mrgreen:
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af fundiver199 » 16.07.2012 08:45:20

closed1 skrev:Jeg har kendskab til at nogen har fået afslag efter at de havde boet 3 år i et andet eu land . Us mente ikke de havde et faktisk og reelt ophold .
Afgørelsen i den sag må antages at være baseret på, at man ikke kan vide med sikkerhed, om der var tale om en proformaadresse, idet man teoretisk set kunne forestille sig, at lejligheden i Tyskland har stået tom det meste af tiden, medens den danske statsborger i virkeligheden har opholdt sig et eller andet sted i Danmark.

Der synes således at være tale om, at US har indført en slags "formodningsregel" om, at alle, der søger FS efter EU-reglerne, har haft proformaadresse, og at det herefter er op til ansøgerne at modbevise den formodning ud over enhver mulig tvivl.

At det så kan være ret vanskeligt at se, hvilket motiv nogen skulle have til at have proformaadresse i et andet EU-land i en periode på ikke mindre end 3 år, og dermed samtidig betale for en lejlighed, der står tom i al den tid, det spiller åbenbart ikke rolle.

I den pågældende sag er der således dokumenteret huslejebetaling på cirka 500 EUR om måneden. Så hvis formålet med at leje den pågældende lejlighed alene var at opnå mulighed for FS efter EU-reglerne, så var det da godt nok en dyr og i øvrigt også langsom måde at gøre det på. Hvorfor søgte parret eksempelvis ikke om FS 2½ år tidligere, hvor de jo allerede havde muligheden for at gøre det?

Men den slags overvejelser omkring mulige motiver, og hvad man i det hele taget realistisk set kan forestille sig, spiller åbenbart ingen rolle, når EU-kontorets sagsbehandlere har taget nej-hatten på, som closed1 udtrykker det.

sion
Indlæg: 22
Tilmeldt: 13.11.2011 16:16:18

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af sion » 21.07.2012 17:09:14

Vi vælger at lave en så komplet ansøgning som muligt. Vi har nu hele vores bilagssamling klar.

Vi har samlet følgende:
  • Bevis for flytning fra Danmark samt opsigelse af lejlighed
  • Lejekontrakter i Sverige (med el, varme, vand, internet osv. er fremudlejning)
  • Bevis fra skatteverket for adresse i Sverige
  • Bolig forsikring
  • Ansættelses aftale
  • Lønseddeller
  • Pendlerkort til arbejde i København
  • Vielsesattest
  • Kopi af min kones pas
  • Modtagelsesbevis for min kones ansøgning om Svensk opholdskort (venter endnu på svar)
  • Mit svenske personnummer
  • Bevis for Svensk bankkonto
  • Kopier af visa kort
  • Kontoudtog (Dansk, Svensk og Amerikansk konto)
  • Lægebesøg
  • Kvitteringer for svensk taletidskort
  • Bibliotekskort
  • Billetter til tog og bus
  • Kvitteringer for dagligvarer
  • Kvitteringer for indkøb og andet (tøj, restauranter...)
Hvor skal vi aflevere ansøgningen? Kan ikke rigtig finde noget om dette. Da min kone endnu ikke har Svensk opholdstilladelse og derfor ikke lovligt kan tage til Danmark er det problematisk hvis vi skal aflevere den der. Er det muligt at sende den?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af fundiver199 » 21.07.2012 17:12:27

Spørg Udlændingestyrelsen. De må da kunne svare dig på, hvordan de ønsker at modtage ansøgninger. Det er ikke for at være negativ, men det er altså mest oplagt, at man retter den slags praktiske spørsmål til den myndighed, som skal behandle sagen. De har sådan set pligt til at svare på dem jævnfør Forvaltningsloven, og de er altså de nærmeste til at kende deres egne procedurer. Og trods de mange negative skriverier i forum, så er det altså ikke så farligt at gribe knoglen og ringe til Udlændingestyrelsens Servicecenter. Den ene gang jeg selv har prøvet det, kom jeg hurtigt igennem og fik herefter en høflig, imødekommende og professionel betjening :D

sion
Indlæg: 22
Tilmeldt: 13.11.2011 16:16:18

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af sion » 22.07.2012 14:14:30

Heh, det vil jeg gøre.

Må indrømme at jeg efter at have læst så meget dårligt om US herinde slet ikke tænkte på at snakke med dem. :)

sam123
Indlæg: 22
Tilmeldt: 24.03.2012 17:41:37

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af sam123 » 22.07.2012 22:44:07

Prøv at hører en historie til om US...
Jeg har bodet i sverig siden aug.2010. jeg blive gift sidst år.min kone fik opholdskort efter eu regler i sverige. after hun blive nægtet at få personnummer så søgt vi i DK om EU reglene.mens vi bodet i SE.efter 6 månder fik vi Afslag der EU mener at jeg ikke har haft et real og fatisk ophold i sverig.. :(
jeg har sende dise Doc..
Købe kontrak til leglighed i se i 2010.
bank konto i sverige.. lån bevisfra banken ca 600,00 sek krone.
konto udtragt til mere et år... kviteringe til daglig køb i se..
indboforsikring..
bilforsikring..
fære bileter mellem helsingborg-hilsingør
skånetrafik kviteringer
min mobilregninger fra 3denmark hvor der man kan ses at mobilen blive brugt i sverig
kvetiringer på tank op via nete til min og min kones mobil i sverig Taleteskort.
tilmedling til svensk undervisning om aften til mig hel tilbag 2010 0g 2011
svensk folkeregistering og Svenisk id kort
fremlej kontrakt til min leglighed i denmark for maksimalt 2år..
bibliotek kort.. butikerners forskellig mellemkort..
en mase Doc som jeg ikke husk lig nu... var ikke nok at us tror på at jeg har bodet oh har faktisk ophold i sverig :( jeg tror hvis jeg sider og genmgå alle de Doc.. som jeg har send er der bevis på næsten hverdag som jeg har bodet der :) utroligt at de klog hovder i Us at de tank sådan at man bar flyter til et andet land og låne masse peng og købe leglighed.. frem tilbag på arbejder..osv..at der bare logen.. sikke en love de arbejder efter..
men heldigvis jeg ikke den type som hurtig giver op... jeg har lige fået blød på tander..
jeg vil klage over us til ministeret ... er der nogen som har erfern... eller kender en god advokat. best hilsner..

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tilbage til Danmark og beviser for ophold

Indlæg af mh1 » 23.07.2012 09:01:00

Du kan scanne og sende afslaget til ÆUGs mail, og få hjælp til at skrive din klage.

Det ser ud til at du er en af dem, der har fået et afslag helt i blinde, et som bare er givet for at få din sagsmappe væk fra bunken på et skrivebord og over i en anden bunke.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar