Indlæg
af fundiver199 » 27.06.2012 05:20:35
Servicemålet for simple sager er 3 måneder, og for komplicerede er det 7 måneder. Når du er 24 år, skal I lige være obs. på tilknytningskravet, der vil blive stillet, til du fylder 26, og som bla. indebærer, at din mand skal have været i Danmark mindst en gang på et lovligt besøg, før I søger.
Dette er sådan set et meget simpelt krav, men hvis han ikke opfylder det allerede, og det gør han jo nok ikke, når han opholder sig i et andet nordisk land som asylansøger, så skal der søges om et visum til Danmark, efter I er blevet gift, og før I kan søge om familiesammenføring.
Og med en baggrund som afvist asylansøger kan der godt være visse problemer i at få udstedt et visum til Danmark, hvis myndighederne i det land, hvor han har søgt om asyl, f.eks. har indberettet ham til SIS, fordi han ikke har samarbejdet om sin hjemrejse eller overholdt en udrejsefrist eller lignende.
Hvis du har et job på positivlisten, frafaldes tilknytningskravet dog, og så er denne problemstilling ikke aktuel. Derimod er det ikke nok, at du har taget eller er i gang med en uddannelse på positivlisten, hvis du på ansøgningstidspunktet er arbejdsløs eller f.eks. har et ufaglært job som kasseassistent eller rengøringshjælp.