Hvilken rækkefølge? (flytning til sverige)

[frihed]

Hej, så er jeg blevet færdig uddannet, og tiden til at flytte til sverige er kommet! Min plan er at bruge min ret som nordisk statsborger (DK), at flytte til sverige men arbejde i DK. Jeg skal bo i Goteborg, men arbejde i Aarhus...Hvilket som så vidt jeg har forstået ikke skulle være et problem. Derudover skal jeg søge familiesammenføring via de svenske regler.
Men hvor skal jeg starte fra? Skal man første melde flytning her eller i sverige??....
Håber I kan hjælpe mig. Tak på forhånd!

[fundiver199]

Du skal starte med at melde flytning til det svenske Skatteværk, som skal udstede et svensk personnummer til dig. Og når du har fået det, kan din ægtefælle søge om familiesammenføring. Fraflytningskommunen får automatisk besked, når flytningen sker mellem nordiske lande, så det er i princippet lige så simpelt som at flytte fra den ene danske kommune til den anden. Herefter kommer dog selvfølgelig et masse andre praktiske ting som at få ændret din skat, åbne bankkonto, tegne forsikringer og abonnement på telefon og internet, og så videre.

[skaanebo]

At ligge og pendle mellem Göteborg og Aarhus er altså ikke videre smart, medmindre du da har din helt egen helikopter!?

Stena Line sejler mellem Grenå og Varberg, men det giver jo en rigtig lang transporttid.

Hvis du virkelig vil bo i Göteborg og arbejde i Aarhus, skal du være opmærksom på at kunne dokumentere din pendling helt ned til mindste detalje, da både Skatteverket og Migrationsverket og Skat i Danmark givetvis vil stille spørgsmål til din pendling.

[fundiver199]

Man kan tilføje, at der vel næsten er kortere transporttid til Aarhus, hvis man bosætter sig i det nordlige Tyskland. Men det er stadig lidt af en dødssejler, hvis man ikke har mulighed for hjemmearbejdsplads i hvert fald et par dage om ugen eller måske arbejde i en intens 3-dages uge, hvor man så overnatter 2 nætter i nærheden af sin arbejdsplads og tilbringer resten af tiden hjemme i Sverige eller Tyskland.

Hvor der er vilje, er der vel vej, men som skaanebo skriver, må man jo påregne, at alle involverede myndigheder vil undersøge sagen i mindste detalje, hvis man angiver at have adresse et sted, der ligger så langt fra ens arbejdsplads.

Med mindre jobtilbuddet i Aarhus er helt usædvanlig fordelagtigt, kunne man derfor mene, at det ville være bedre at finde et arbejde i et hvilket som helst andet EU-land end Danmark, bo der i en periode, og så flytte tilbage til Danmark med rettigheder som hjemvendende arbejdstager, hvis ønsket er at arbejde i Aarhus.

[frihed]

Jeg har i første omgang ikke tænkt mig at flytte tilbage til dk. Skal man så stadig kunne dokumentere?? Må man ikke bevare sin bankkonto som man har i dk?

[closed1]

man må da have alle de bankkonti man vil i alle de lande man kan få en . Selvom du ikke lige pt regner med at ville flytte tilbage så er det alligevel en god ide at gemme div. ting som kan bevise et reelt ophold . For så er du da på den sikre side hvis du fortryder og vil flytte tilbage

[skaanebo]

Ja, du skal dokumentere det over for Skatteverket, som skal folkeregistrere dig, migrationsverket som skal bevilge opholdstilladelse og Skat i DK, som sikkert vil undersøge dit befordringsfradrag. Så hvis det er rent proformaadresse, så glem det!

[fundiver199]

Som hovedregel skal man overnatte mindst 4 nætter pr. uge for at have adresse i Sverige som udenlandsk f.eks. dansk statsborger. Og hvis du angiver at arbejde i Aarhus, vil allerede Skatteverket selvfølgelig bede dig om at dokumentere, at du overhovedet har ret til at lade dig folkebogføre på en adresse i Sverige. Det handler jo ikke kun om opholdsret for din ægtefælle men også om dine egne f.eks. skattemæssige forhold, så man kan ikke selv bare frit vælge, i hvilket land man vil have adresse.

I forlængelse af den anden tråd synes den bedste løsning for jer derfor at være, at I gifter jer i Sverige, hvor din udkårne pt. opholder sig som afvist asylansøger, hvorefter han må tage hjem og aflevere en ansøgning om familiesammenføring på den danske ambassade.

Det er jo ham, der gerne vil have en opholdstilladelse i Danmark eller Sverige, så et eller andet sted synes jeg da også, at det er mest rimeligt, at han selv må gøre en indsats for det, frem for at det er dig, der skal have en masse besvær og ulejlighed med f.eks. at ligge og pendle mellem Göteborg og Aarhus. Og den indsats, som din udkårne må gøre, er altså, at han definitivt må opgive sin asylansøgning og rejse hjem i en periode, før han så forhåbentlig kan komme til Danmark f.eks. 3-4 måneder senere, når sagen er behandlet.

[frihed]

Ok så vidt jeg kan se, så vil den nemmeste løsning for mit vedkommende slet ikke have et job i DK. Jo, han har selvfølgelig også tænkt sig at rejse tilbage..det bliver han jo under alle omstændigheder jo nødt til for at det overhovedet kan lade sig gøre altså lige pt. er jeg på dagpenge...men problemet er jo at jeg kun kan tage dagpenge med i højst 3 mrd så vidt jeg har forstået. Men ved ikke helt hvordan det står til når man nu efter de 3-4 mrd rejser hjem til dk...er man så stadig berettet dagpenge eller ej...

[closed1]

den sidste dag af de 3 måneder du kan tage dagpenge med til udlandet , skal du flytte adresse til dk og møde op på jobcentret og melde dig , ellers ryger dagpengene

[fundiver199]

I princippet kan man udnytte retten til fri bevægelighed i EU som jobsøgende og bagefter blive FS i Danmark efter EU-reglerne. Så det kunne da være en mulighed, hvis I sørger for at gifte jer, før du tager dine dagpenge med til et andet EU-land.

Jeg skal dog advare og sige, at Udlændingestyrelsen også er begyndt at give afslag til par, der har været igennem et sådant forløb, så man må være forberedt på, at der kan gå omkring 14 måneder efter returnering til Danmark, før ens ægtefælle får udstedt et opholdskort, nemlig 7 måneder med sagsbehandling i Udlændingestyrelsen og 7 måneder med sagsbehandling i Justitsministeriet. Og at man desuden vil få brug for assistance fra en advokat eller fra ÆUG til at føre diskussionen med de danske myndigheder om, hvorvidt der eksisterer en opholdsret efter EU-reglerne eller ej.

Da man også er bedre stillet i Danmark, hvis man har arbejdet i det andet EU-land, må det derfor siges at være langt at foretrække, hvis jobsøgningen i det andet EU-land faktisk lykkes, og man herefter bor og arbejder i landet i en periode, før man evt. flytter videre til Danmark.

Og stadig skal man så overveje, om alt dette flytteri og roderi med jobskifte er ulejligheden værd, hvis man bare kan blive i Danmark og søge efter de danske regler i stedet. Man bliver bedre stillet som hjemvendende arbejdstager, men som soreng skrev i en anden tråd, så er EU-løsningen altså ikke noget, der er hverken nemt eller hurtigt.

[frihed]

Efter langtids overvejelse... Har vi næsten besluttet os for at søge efter de danske regler. Tror vi har god chance kan ikke se en grund til at vi vil få afslag. Jeg fylder snart 25, har 50.000 kr i banken og er født og opvokset i dk. Derudover har jeg fået uddannelse i dk, har også fået at vide at den uddannelse jeg har er med i den såkaldte " positive liste " hvis den altså stadig findes...

[closed1]

Du kan jo selv læse under vejledninger om i opfylder betingelserne for at søge fs , gør i det så .......... vupti Pede ...... igang

[frihed]

Men er der nogen der har en ide om hvor lang tid sådan en behandling vil tage?

[fundiver199]

Servicemålet for simple sager er 3 måneder, og for komplicerede er det 7 måneder. Når du er 24 år, skal I lige være obs. på tilknytningskravet, der vil blive stillet, til du fylder 26, og som bla. indebærer, at din mand skal have været i Danmark mindst en gang på et lovligt besøg, før I søger.

Dette er sådan set et meget simpelt krav, men hvis han ikke opfylder det allerede, og det gør han jo nok ikke, når han opholder sig i et andet nordisk land som asylansøger, så skal der søges om et visum til Danmark, efter I er blevet gift, og før I kan søge om familiesammenføring.

Og med en baggrund som afvist asylansøger kan der godt være visse problemer i at få udstedt et visum til Danmark, hvis myndighederne i det land, hvor han har søgt om asyl, f.eks. har indberettet ham til SIS, fordi han ikke har samarbejdet om sin hjemrejse eller overholdt en udrejsefrist eller lignende.

Hvis du har et job på positivlisten, frafaldes tilknytningskravet dog, og så er denne problemstilling ikke aktuel. Derimod er det ikke nok, at du har taget eller er i gang med en uddannelse på positivlisten, hvis du på ansøgningstidspunktet er arbejdsløs eller f.eks. har et ufaglært job som kasseassistent eller rengøringshjælp.