Indrejseforbud i Schengen

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af mh1 » 04.06.2012 07:45:51

Send fra begge, og sørg for at få dem oversat til engelsk. Hvis muligt så fremskaf ny udgave og få dem legaliseret.

Og ja, ambassaden kan se, at din mand er indberettet i Schengensystemet og formodentlig også for hvad. Det ændrer ikke på din ret til at få ham med til Sverige.
mh
Rådgiver for ÆUG

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af mh1 » 04.06.2012 08:00:10

Send fra begge, og sørg for at få dem oversat til engelsk. Hvis muligt så fremskaf ny udgave og få dem legaliseret.

Og ja, ambassaden kan se, at din mand er indberettet i Schengensystemet og formodentlig også for hvad. Det ændrer ikke på din ret til at få ham med til Sverige.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af fundiver199 » 04.06.2012 10:15:16

Men I må dog nok imødese en længere sagsbehandlingstid end normalt, og et schengenvisum vil ikke kunne udstedes, så det må enten blive et nationalt begrænset svensk visum eller et opholdskort fra start af. Med det sidste mener jeg, at han kan søge om svensk opholdskort fra sit hjemland, hvor den normale procedure ellers er at søge, når man er ankommet til Sverige på visum.

Men ellers er jeg enig med mh i, at et simpelt illegalt ophold uden andre ledsagende kriminalitet næppe kan være nok til, at man må anses for at udgøre en fare for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, og dermed kan medføre bortfald af de i EU´s opholdsdirektiv beskrevne rettigheder.

Truslen mod den offentlige orden består jo i, at man har opholdt sig illegalt i et land. Men det vil man jo netop ikke gøre, hvis man har en opholdsret og får denne anerkendt, så det ville være en meget søgt begrundelse for at underkende opholdsretten.

Og hvor jeg ikke helt vil afvise, at visse EU-lande måske kunne finde på at gøre noget sådant og dermed tvinge den berørte unionsborger til at gå til domstolene med sin sag, kan jeg ikke forestille mig, at Sverige vil opføre sig sådan.

Jeg vil endda tro, at familiesammenføring efter Sveriges nationale regler også ville være mulig i en situation som beskreven, hvor det kan godtgøres, at ansøgeren ikke har andet på samvittigheden end at have krydset en grænse illegalt, og der i øvrigt ikke er grund til at tro andet end, at forholdet er reelt og seriøst.

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 04.06.2012 20:29:31

Mh, hvad mener du med at få dem legaliseret? Altså hvorhenne og hvorfra?

Hvis min mand skal søge enten om visum eller opholdskort fra Albanien, gælder det så i begge tilfælde at jeg først skal have flyttet min adresse til SE?
Er det fx. muligt at søge visum og få det godkendt, og så derefter flytte til SE og bagefter få udstedt selve visumet?
Jeg er nemlig bange for, at vores sag kommer til at trække ud, eller slet ikke kan lade sig gøre uden lidt kamp. Så jeg kommer til at være alene i SE i en længere periode.

GitteK
Indlæg: 414
Tilmeldt: 14.10.2011 09:15:17

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af GitteK » 05.06.2012 09:01:44

Du skal flytte til Sverige og have svensk cpr.nr, för du kan gå i gang med at få din mand med.

Udfra tilbagemeldingerne herinde tager det i öjeblikket 6 måneder eller mere at få udstedt opholdskortet og i den tid skal du bo i Sverige. Måske tager jeres yderligere tid på grund af indrejseforbuddet.

Som Fundiver skriver, kan I (når du bor i Sverige og har svensk cpr.nr) forsöge at söge om visum til SE til din mand. I visum ansögningen er der 2 rubrikker, hvor man angiver, at det er visum efter EU reglerne. Der er mange indläg om dette herinde. Jeg har ingen erfaring med, om de vil lykkes at få et nationalt visum. Men måske skal du forberede dig på, at bo alene i en periode i Sverige. En investering i jeres fremtid. Og bliver du så positivt overrasket - er det jo bare dejligt.

En legalisering er en bekræftelse af underskriften på dokumentet.
Min mand fik det gjort på den svenske ambassade i Libyen (hans hjemland).

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 05.06.2012 19:42:28

Okay mange tak for hjælpen alle sammen,

Vi vil overveje vores muligheder og nok gøre brug af SE metoden, så snart jeg har mulighed for at flytte :)

Lige et sidste spørgsmål, ville der være noget i vejen for at kom til DK på et nationalt begrænset visum, og vi så derefter flyttede sammen til SE? Han ville så med det samme søge om opholdskort, hvilket hvis jeg har forstået korrekt ikke er et problem selvom han ville være kommet ulovligt til SE fra DK.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af mh1 » 05.06.2012 20:30:58

Du har jo ikke en RET til at få din mand til DK, og derfor kan det blive overordentlig svært at få visum til DK til ham.

ER du blevet EU-borger ved at flytte til Sverige, så har du derimod ret til at få din ægtefælle med, og så vil det være ulige meget lettere at få det visum, der skal til for at få ham 'hjem' til dig.
mh
Rådgiver for ÆUG

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 05.06.2012 22:42:10

"De nærmere betingelser for at få visum afhænger blandt andet af indrejseforbuddets længde og den tid, der er forløbet, siden udrejsen. En udlænding, som har et gældende indrejseforbud i Danmark, kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4. Et indrejseforbud bortfalder, hvis den pågældende under de i § 10, stk. 4, nævnte betingelser gives opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6."

Men var det ikke det der stod i den lov jeg havde fundet før? Jeg forstår det som, at han muligvis godt vil kunne få visum til at besøge mig (hensynet til familiens enhed), og der er snart gået 3 år siden han fik sit indrejseforbud. Eller er jeg helt forkert på den? :?

Jeg kan godt se at det self. vil være meget nemmere for ham at få visum til SE. Men hvis der var en chance for, at han måske ville kunne få til DK og vi kunne flytte sammen til SE, må jeg indrømme at det ville være til at fortrække. Har efter snart 4 år mistet lidt troen på det hele, og føler mig slet ikke sikker på, at sverige løsningen ville kunne virke for os uden langtrukne problemer.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af fundiver199 » 06.06.2012 05:58:38

Den lovtekst, du citerer, handler ikke om visum men om opholdstilladelser f.eks. om familiesammenføring. Og indholdet er, at I som hovedregel ikke kan blive familiesammenført i Danmark efter nationale regler, hvis din mand har et indrejseforbud i Danmark.

"Ganske særlige grunde herunder hensynet til familiens enhed" er en standardformulering, der handler om Danmarks internationale forpligtelser, og som betyder, at man kan blive familiesammenført, selvom et eller flere krav ikke er opfyldt, hvis det er umuligt at bo sammen i ansøgerens hjemland eller opholdsland, eller hvis hensynet til mindreårige børn taler afgørende for det.

Man kan f.eks. få dispensation for 24-års reglen, hvis den herboende har særbørn (børn fra tidligere forhold), som har samvær med begge deres forældre i Danmark. Og tilsvarende kan folk med særbørn altså også få dispensation fra reglen om, at ansøgeren ikke må have indrejseforbud i Danmark, men dog tidligst 2 år efter, at ansøgeren forlod Danmark.

Hensynet til internationale forpligtelser spiller derimod ikke ind på visumansøgninger, da et visumbesøg jo er noget midlertidigt, og der normalt ikke er noget i vejen for, at en herboende kan se sin ægtefælle et andet sted i ferier mm. I jeres tilfælde vil det jo f.eks. være meget oplagt, at du kan besøge din mand i Albanien, når du har ferie, og derfor har Danmark ikke nogen form for pligt til at tillade ham at besøge dig her.

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 06.06.2012 18:10:55

Okay så er det da i hvertfald helt afklaret og jeg kan begynde, at tænke på hvordan og hvornår vi vil kunne gøre brug af Sverige løsningen.

Mange tak for hjælpen alle sammen.

Kat&Rolo
Indlæg: 3
Tilmeldt: 08.05.2012 09:31:23

Indrejseforbud i Schengen pga. straffeattest

Indlæg af Kat&Rolo » 20.06.2012 19:42:22

Hej! Jeg er utrolig glad for at dette forum eksisterer. Tak for det!

Min kæreste og jeg har et lignende problem.
Han bor illegalt i Spanien pga. en misforståelse af tidligere visumregler, og det har han gjort i 5 år nu.

Han er desuden registreret i SIS pga. en plet på sin straffeattest ( en betinget straf, der udløber om 3 år), hvilket betyder at han har indrejseforbud i schengenlandende i 5 år.
Han er registreret i folkeregistret i spanien, fordi det gør man der, selvom man er illegal. Han har et godt liv i spanien og kan ikke sendes tilbage til Cuba, da der ikke er en udleveringsaftale. Han ønsker heller ikke at tage tilbage, da han ikke er kommunist og de evt. vil straffe ham ved ikke at give ham et visum til danmark.

Vi ønsker at bo sammen i Danmark og vil forsøge os med en familiesammenføring via EU-reglerne. Jeg har derfor opsagt mit job og tager til spanien med mine dagpenge i 3 måneder. Planen er, at jeg får et cpr nummer og adresse der. Så gifter vi os. Når han er gift med en der bor der legalt, får han også et cpr nr og opholdstilladelse i spanien, så længe jeg bor der. (Han kender to andre der har fået det selvom de var henholdsvis illegal og sis registreret) Dvs. sige at han får opholdstilladelse der trods sin SIS- registrering.
Vi håber at vi kan få familiesammenføring, så han ikke kun kan komme til Danmark som turist. I øjeblikket er vi ved at undersøge om hans sis-registrering kan slettes, når han alligevel får ophold i spanien.

1. Hvis han ikke får slettet sin sis- registrering, kan vi så få familiesammenføring i DK?

Jeg kan kun bo der i dk i 3 måneder, da jeg ikke har dagpenge til længere tid og det ikke er så sandsynligt at jeg kan få job. Derfor vil jeg søge om familiesammenføring når jeg kommer tilbage til danmark.
2.Er der andre her, der har søgt om FS efter de kun har boet i et andet schengenland i 3 måneder på dagpenge??

3. Og hvis vi får afslag og søger igen senere via alm. familiesammenføring (enten ved at han tager til cuba først, hvis jeg kan overtale ham eller ved at vente 3 år til hans sis- slettes), vil de så kunne bruge det mod os at han havde en sis registrering engang?

Hvis vi ikke får familiesammenføring, vil han rejse til dk som turist idet han kan rejse frit i eu. (Vi må nok bevare en adresse sammen i spanien indtil vi har fået opholdstilladelse i dk.) Man må opholde sig 3 måneder som turist i et andet eu-land.
4. Er der nogen der tjekker om eu-borgeren tager hjem hver 3 måned eller kan vi uofficielt bo legalt sammen i dk, dog uden at han må arbejde her?

Det var mange informationer, men jeg håber det er fyldestgørende.
Jeg håber nogen kan vejlede os her!
Med venlig hilsen
Kat

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af fundiver199 » 21.06.2012 05:42:56

1) Efter EU-reglerne ja, efter danske regler nej.

2) Ja og nogle har fået tilladelse, men på det seneste kan US åbenbart rigtigt godt lide at give afslag, også til folk der har været jobsøgende i 3 måneder. Så jeg vil ikke blive overrasket, hvis det kræver behandling af sagen i 2 instanser, hvilket så vil tage mere end 12 måneder i alt. Og du skal i hvert fald sørge for at dokumentere din seriøse jobsøgning. Langt det bedste vil være, om du faktisk finder et job i Spanien, og ellers er det måske ærlig talt bedre at vente, til du har et job i Danmark, og så indrette dig som grænsegænger med bopæl i et af vores nabolande. Eller søge job et sted, hvor du kan få det, som f.eks. i Norge eller Nordsverige. 3 måneders jobsøgning i Spanien virker ikke som nogen seriøs plan, når situationen dernede er, som den er, og det kan de danske myndigheder selvfølgelig også godt regne ud, dummere er de jo ikke. Så det er næsten at bede om at få afslag at rejse et sted hen for at søge job, hvor man selv på forhånd forventer, at man ikke vil kunne få det.

3) Nej.

4) Din mand er ikke EU-borger, og da han ikke har en spansk opholdstilladelse, kan han ikke lovligt rejser til andre schengenlande overhovedet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af fundiver199 » 21.06.2012 06:06:05

Som en tilføjelse er problemet, at hvis man tager sine dagpenge med sig til et sted, hvor man på forhånd regner med, at man ikke kan få arbejde, så har man på forhånd planlagt kun at have et kortvarigt ophold i det pågældende land, og så er det tvivlsomt, om man overhovedet kan anses for at være flyttet til det pågældende land, hvilket jo er en grundbetingelse for FS efter EU-reglerne.

Specielt i en sag som denne, hvor den danske statsborger har sagt sit job op for derefter at tage hen et sted, hvor det virker ret urealistisk at finde et nyt job, vil US påstand givetvis være, at der ikke er tale om en reel flytning, idet planen på forhånd var kun at have et kortvarigt og midlertidigt ophold på knap 3 måneder i Spanien.

Og faktisk må man sige, at de vil have en pointe, da det jo netop er det, som ifølge Kat&Rolo selv er tilfældet. Så det er ikke den fedeste sag at skulle gå videre til Justitsministeriet og evt. domstolene med. At returnere til Danmark efter at have arbejdet mindst 10 uger i et andet EU/EØS-land vil stille parret uendeligt meget stærkere.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af mh1 » 21.06.2012 07:05:17

Jeg vil bare tilføje, at det jo ikke er de CUBANSKE myndigheder, der skal indblandes i at din kæreste søger visum. Det er udelukkende de danske myndigheder, der skal behandle en ansøgning om visum. Der er et dansk konsulat i Havana, og ellers kan din kæreste måske rejse lovligt til Mexico, så han ville kunne søge fra den danske ambassade der?

Cuba, Konsulat (konsulatet er underlagt Den Danske Ambassade i Mexico)
Consulado General de Dinamarca
Paseo de marti (Prado) 20
Piso 4, Apt. 4B, Zona 2
10200 La Habana, Cuba
Tlf.: (+53) (7) 8668 128, 8668 144, 8669 110
Faxnr.: (+53) (7) 8668 127
E-mail: dancons@enet.cu
Åbningstider:
Hverdage 8-16
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af fundiver199 » 21.06.2012 07:21:23

Og som en sidste tilføjelse skal det siges, at det jo også er en overtrædelse af dagpengereglerne at tage sine dagpenge med i 3 måneder til udlandet, hvis der ikke er tale om seriøs jobsøgning. Og A-kasserne har selvfølgelig et vågent øje med dem, der pludselig får en ubændig trang til at søge job i sydens varme typisk i sommermånederne. Sådan var det allerede, før krisen begyndte i 2008, og i dag, hvor der nærmest hersker økonomisk kaos i lande som Grækenland, Spanien og Portugal og til dels Italien, er opmærksomheden næppe blevet mindre :D

Besvar