Jeg er dansk gift, har to danske børn, bor i Danmark siden august 2010 og har opholdstilladelse efter de danske regler. For en måned siden ansøgte jeg opholdstilladelse efter EU-regler, idet jeg og min kone har boet sammen i to forskellige EU-lande.
Men jeg har lige læst på jeres side (Flytte tilbage til Danmark), at jeg ikke har ret til ophold efter EU-reglerne, idet vi er flyttet til Danmark fra et land uden for EU.
Mit spørgsmål: Kan det passe? Jeg har læst om EU-regler, EU-domstolen og dansk lov, men jeg kan ikke finde et sted, hvor der står, at man skal være flyttet fra et EU-land. Det siges kun, at man skal have udnyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU-land.
På forhånd tak
at flytte fra et land uden for EU
-
mh1
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: at flytte fra et land uden for EU
Ja, det kan passe.
Den frie bevægelighed - som jo medfører retten til at medtage ens ikke-EU ægtefælle - gælder kun indenfor EU, og kun når der flyttes mellem EU-lande. Længerevarende ophold udenfor EU betyder at man mister sin EU-borger status, og man skal derfor igen bosætte sig i et andet EU-land end ens statsborgerskabsland for at få status som EU-borger, og kunne tage denne status med til sit eget land.
Den frie bevægelighed - som jo medfører retten til at medtage ens ikke-EU ægtefælle - gælder kun indenfor EU, og kun når der flyttes mellem EU-lande. Længerevarende ophold udenfor EU betyder at man mister sin EU-borger status, og man skal derfor igen bosætte sig i et andet EU-land end ens statsborgerskabsland for at få status som EU-borger, og kunne tage denne status med til sit eget land.
mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: at flytte fra et land uden for EU
Retten til at tage sin familie med sig tilbage til sit eget land efter ophold i et andet EU-land er baseret på 3 konkrete domme, som EU-domstolen har afsagt i henholdsvis 1992, 2003 og 2007. Og hovedargumentet i dommene var, at hvis en unionsborger ikke kunne være sikker på at kunne tage sin familie med sig tilbage til sit eget land, så ville han måske afholde sig fra at udnytte retten til fri bevægelighed i det hele taget.
Den nærmere tolkning af de tre domme er det op til medlemslandene at foretage. Og her er tolkningen i Danmark - og andre EU-lande - altså den, at de tre kendelser alene handler om den situation, hvor der flyttes internt i EU, og hvor familien flytter samtidig. Det skyldes, at der i de 3 domme bla. tales om at "bevare et familieliv, som er påbegyndt under opholdet i et andet medlemsland."
I den situation, du taler om, kan man sige, at folk mister en rettighed, hvis de bosætter sig i et land uden for EU. Men det er heller ikke formålet med den fri bevægelighed at fremme folks lyst til at bosætte sig i lande uden for EU. Så jeg har meget svært ved at forestille mig, at EU-domstolen skulle nå frem til en anden konklusion end medlemslandenes myndigheder, hvis den på et tidspunkt skulle få forelagt dette spørgsmål.
Og personligt ville jeg også finde det mere end almindelig søgt, hvis en advokat nedlagde den påstand, at danske statsborgere kunne blive skræmt fra at bosætte sig i Frankrig, hvis de ikke kan tage den familie, som de måtte have stiftet i Frankrig, med sig tilbage til Danmark, såfremt de i mellemtiden har været bosat i Brasilien. For en dansk statsborger, der er rejst til Brasilien via et mellemliggende ophold i Frankrig er jo ikke ringere stillet end en dansk statsborger, der er rejst direkte fra Danmark til Brasilien.
Nogle vil endda nok mene, at EU-domstolens påstand om afskrækkende virkning allerede er temmelig søgt, da man kunne fremsætte det modargument, at en dansk statsborger, der har været bosat i Frankrig, jo ikke er ringere stillet end en dansk statsborger, der er blevet boende i Danmark, såfremt parret søger familiesammenføring efter de danske regler. Så hvordan kan det egentlig afskrække en dansker fra at flytte til Frankrig, hvis han dermed bliver stillet lige så ringe mht. familiesammenføring i Danmark, som en dansker der er blevet i Danmark?
Allerede det spørgsmål er det jo i virkeligheden lidt svært at svare på, og EU-domstolen har været udsat for meget kritik for sin "aktivistiske" og udvidende tolkningsstil. Så derfor tror jeg heller ikke, at der er udsigt til, at domstolen kan eller vil udfordre medlemslandenes regeringer yderligere på dette område lige foreløbig.
Den nærmere tolkning af de tre domme er det op til medlemslandene at foretage. Og her er tolkningen i Danmark - og andre EU-lande - altså den, at de tre kendelser alene handler om den situation, hvor der flyttes internt i EU, og hvor familien flytter samtidig. Det skyldes, at der i de 3 domme bla. tales om at "bevare et familieliv, som er påbegyndt under opholdet i et andet medlemsland."
I den situation, du taler om, kan man sige, at folk mister en rettighed, hvis de bosætter sig i et land uden for EU. Men det er heller ikke formålet med den fri bevægelighed at fremme folks lyst til at bosætte sig i lande uden for EU. Så jeg har meget svært ved at forestille mig, at EU-domstolen skulle nå frem til en anden konklusion end medlemslandenes myndigheder, hvis den på et tidspunkt skulle få forelagt dette spørgsmål.
Og personligt ville jeg også finde det mere end almindelig søgt, hvis en advokat nedlagde den påstand, at danske statsborgere kunne blive skræmt fra at bosætte sig i Frankrig, hvis de ikke kan tage den familie, som de måtte have stiftet i Frankrig, med sig tilbage til Danmark, såfremt de i mellemtiden har været bosat i Brasilien. For en dansk statsborger, der er rejst til Brasilien via et mellemliggende ophold i Frankrig er jo ikke ringere stillet end en dansk statsborger, der er rejst direkte fra Danmark til Brasilien.
Nogle vil endda nok mene, at EU-domstolens påstand om afskrækkende virkning allerede er temmelig søgt, da man kunne fremsætte det modargument, at en dansk statsborger, der har været bosat i Frankrig, jo ikke er ringere stillet end en dansk statsborger, der er blevet boende i Danmark, såfremt parret søger familiesammenføring efter de danske regler. Så hvordan kan det egentlig afskrække en dansker fra at flytte til Frankrig, hvis han dermed bliver stillet lige så ringe mht. familiesammenføring i Danmark, som en dansker der er blevet i Danmark?
Allerede det spørgsmål er det jo i virkeligheden lidt svært at svare på, og EU-domstolen har været udsat for meget kritik for sin "aktivistiske" og udvidende tolkningsstil. Så derfor tror jeg heller ikke, at der er udsigt til, at domstolen kan eller vil udfordre medlemslandenes regeringer yderligere på dette område lige foreløbig.