Papierer til vielse i Sydafrika

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Dentar
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.06.2012 12:12:38

Papierer til vielse i Sydafrika

Indlæg af Dentar » 04.06.2012 12:26:42

Hej,
Min kæreste og jeg vil gerne giftes den 7. Juli i Sydafrika. Han er Sydafrikansk statsborger, mens jeg er Dansk. Jeg rejser herfra den 30. Juni.
Vi har kontaktet de Sydafrikanske Home Affairs, hvor vi har fået at vide, at jeg skal have et gyldigt pas, samt et "Certificate of no Lawful Impediment" som siger, at jeg ikke allerede er gift i Danmark.
Jeg kontaktede Egedal kommune og fik at vide, at hvad jeg havde brug for var en ægteskabsattest, som jeg vil kunne få ved at indlevere en udfyldt partnerskabserklæring.
Dette gjorde jeg for 3 uger siden og fik i dag det svar, at det ikke er muligt at udfærdiger en ægteskabsattest, når der er tale om registreret partnerskab. I stedet har jeg fået udstedt en bopælsattest, hvor der også står, at jeg ikke allerede er gift. Denne er selvfølgelig kun på dansk..

Jeg ved ikke om denne bopælsattest vil være god nok, men jeg kan ikke se hvad andet jeg kan få, hvis jeg ikke kan få en ægteskabsattest.
Vi er bare ved at blive en smule desperate, da der kun er lidt under 4 uger før jeg tager af sted.

Er der nogen der kan sige noget om, om en bopælsattest, med oplyst civilstand, er god nok? I så fald skal den vel oversættes og også legaliseres? Jeg ved ikke rigtigt hvordan dette foregår.

Eller er der et andet papir, forhåbentligt på Engelsk, som kan bruges?

Tusind tak for hjælpen, vi er ved at blive rimeligt nervøse her.

-Daniel

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Papierer til vielse i Sydafrika

Indlæg af soreng » 04.06.2012 12:50:35

Jeg tror altså at der er en hos kommunen der har fået begreberne lidt galt. Det du vel skal bruge er en civilstandsattest
http://www.familiestyrelsen.dk/samliv/a ... aalogsvar/

Den fortæller om DIN civilstand. en ægteskabsattest fortæller om et par kan blive gift med hinanden, og bruges primært hvis 2 danskere ønsker at blive gift i udlandet.

En civilstandsattest fortæller lige præcis det som du har fået at vide at du skal dokumentere. At du ikke allerede er gift i forvejen.

Og jeg mener at en civilstandsattest sagtens kan udstedes på engelsk.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Papierer til vielse i Sydafrika

Indlæg af DBS » 04.06.2012 12:52:02

Mon ikke det du leder efter er en civilstandsattest ?

Det du har bedt om er en ægteskabsattest, og det er noget andet, og kan formodentligt ikke bruges i Sydafrika.

Civilstandsattesten får du mens du venter, også på engelsk og tysk.

Prøv at læse lidt her: http://www.familiestyrelsen.dk/samliv/a ... aalogsvar/

mvh DBS

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Papierer til vielse i Sydafrika

Indlæg af DBS » 04.06.2012 12:53:50

OBS husk at finde ud af, om du skal have den apostillestemplet for at de vil accepter den i Sydafrika !

mvh DBS

Dentar
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.06.2012 12:12:38

Re: Papierer til vielse i Sydafrika

Indlæg af Dentar » 04.06.2012 13:03:17

Tak for svarene.

Jeg spurgte netop om hvad forskellen på en civilstandsattest og en ægteskabsattest er, og fik at vide, at civilstandsattesten ikke bruges til vielse, hvorfor jeg skulle ansøge om at få en ægteskabsattest.

Jeg tror dog at i har ret i at denne person er forvirret om hvilke papirer der er nødvendige, da jeg tvivler på at den Sydafrikanske regering er interesseret i hvilke papirer der bliver brugt til hvad her i Danmark.

Men jeg besluttede mig bare for, at gøre hvad der blev anbefalet i den forhåbning om, at de ved hvad de snakker om.

Det ville være dejligt, hvis det er så let som at spørge efter en civilstandsattest på engelsk. Jeg vil prøve at få fat på sådan en snarest muligt
DBS skrev:OBS husk at finde ud af, om du skal have den apostillestemplet for at de vil accepter den i Sydafrika !

mvh DBS
Det vil jeg huske på, tusind tak :)

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Papierer til vielse i Sydafrika

Indlæg af soreng » 04.06.2012 13:09:21

Det er for så vidt også rigtigt nok, hvis det der er brug for er at f.eks 2 danskere skal giftes i udlandet, eller mere simpelt, hvis 2 danskere bor i Hvidovre, men ønsker at blive gift på Kolding rådhus. Så skal man bruge ægteskabsattesten.

Besvar