Indrejseforbud i Schengen

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 01.06.2012 12:33:16

Hej ÆUG,

Har kigget lidt rundt på siden og i forumet, men kan ikke finde noget tilsvarende min situation.

Min mand er fra Albanien, og fik i 2009 et indrejseforbud i Schengen på 5 år, da han havde opholdt sig ulovligt i Grækenland. Vi mødtes i Grækenland i sommeren 2008.

Vi blev gift i Albanien i efteråret 2009. Da jeg også er græsk statborger, og boede i grækenland blev ægteskabet indgået med mig som græsk statsborger, og blev også indgivet i Grækenland.
Vi har siden forsøgt at få Grækenland til at slette hans indrejseforbud i Schengen, men vi venter stadig på svar (tingene fungere ikke helt optimalt hernede).

Min mor er dansk, jeg er opvokset og studere nu i Danmark.
Min mand og jeg har boet sammen det meste af tiden i både Albanien og Grækenland.

Jeg forventer ikke, at nogen vil kunne hjælpe mig med græsk lovgivning. Men vil høre om der er nogen som helst EU lov/dansk lov som kan bruges for os at få ham ind i Schengen med Danmark som fremtidsmål?

Vi søgte forresten besøgsvisum på den danske ambassade i Albanien for omkring 1½ år siden. Da de så hans indrejseforbud skrev de til os, at de ville have at vide hvorfor han havde fået dette forbud, og vi fortalte hvorfor. Derefter fik han afslag på visum.
Det har altid undret mig hvorfor de spurgte, og ikke bare gav afslag med det samme. Som om de måske ville have sagt ja, hvis der var en anden grund til indrejseforbudet.

Håber i kan hjælpe med min lidt kludrede situation.
Sig bare til, hvis der er noget infomation jeg mangler at skrive.

Venlig Hilsen Rosa

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af mh1 » 01.06.2012 19:45:18

Har du mulighed for at flytte til Sverige eller Tyskland, eller et hvilket som helst andet EU-land end lige DK og Grækenland for en del af din uddannelsesperiode?

Så vil du nemlig have krav på at få din ægtefælle med dig, og kan på den måde få ham ind i Schengen. Efter en periode, fx et semester, kan du så flytte til DK med ham og stadig benytte dig af EU-reglerne. Læs: http://www.aegteskabudengraenser.dk/vej ... /sverigeeu
mh
Rådgiver for ÆUG

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 01.06.2012 20:40:25

Tak for svar :)

Jeg har allerede brugt mit udlandssemester til, at vi kunne bo sammen i Athen. Men jeg kan altid bare tage en pause på et semester hvis det skulle være. Det er det mindste af problemet.

Jeg har læst en helt masse omkring eu-reglerne, og virker rigtigt smart. Det fremstod bare ingen steder om man stadig havde den ret, hvis ens ægtefælle har indrejseforbud.
Men det er så sådan, at eu-reglen tromfer et indrejseforbud til hver en tid? Det virker næsen for godt til at være sandt :D
Men egentlig også lidt underligt, at han vil kunne få lov til at komme hen til mig i et andet eu-land, men ikke i mit eget.

Ville det have nogen betydning for os når vi engang kom til Danmark, at jeg har giftet mig med ham som græsk statsborger i stedet for dansk?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af skaanebo » 01.06.2012 21:26:32

Det har ingen betydning, hvor ægteskabet er indgået. Og når du har dobbelt statsborgerskab, vil Danmark til enhver tid anse dig for at være dansker og ikke græker, ligesom Grækenland vil anse dig for at være græker og ikke dansker. Så derfor kan du ikke bruge dit græske statsborgerskab til noget i Danmark eller dit danske til noget i Grækenland.

Og ja, EU-regler trumfer til enhver tid nationale regler og forbud.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af mh1 » 01.06.2012 21:33:26

Du skal så være opmærksom på, at dit ægteskab jo ikke uden videre er registreret i andre lande end der, hvor det er indgået.

Du skal sørge for at få dig registreret som gift i Danmark, ved at gå ned på borgerservice med din vielsesattest, oversat til dansk eller engelsk af en autoriseret translatør (ikke dig! :wink: ), og du skal så ligeledes fremvise din vielsesattest i det andet EU/EØS-land du evt. flytter til, og få dig registreret som gift.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af fundiver199 » 02.06.2012 02:54:32

Nu skriver rosa "indrejseforbud", men normalt vil overskridelse af et visum altså ikke give indrejseforbud men derimod visumkarantæne. Og det er ret vigtigt, om man har det ene eller andet, for en visumkarantæne står ikke i vejen for, at man kan få en opholdstilladelse i et schengenland som f.eks. familiesammenføring i Danmark. Den står kun i vejen for, at man kan få et nyt visum, hvilket selvfølgelig er en logisk konsekvens af, at man misbrugte sit forrige visum.

Indrejseforbud er noget langt mere alvorligt og gives typisk til personer, der er udvist pga. kriminalitet, og som derfor er uønskede i Schengen af andre og alvorligere årsager end en simpel overskridelse af et visum.

Afhængig af de enkelte landes lovgivning kan man dog også få et indrejseforbud, hvis man f.eks. er afvist asylansøger og ikke samarbejder med myndighederne om sin udrejse. En sådan stramning blev f.eks. indført i den danske lovgivning for et par år siden.

thore71
Indlæg: 105
Tilmeldt: 30.07.2008 07:08:43

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af thore71 » 02.06.2012 04:09:37

Nu er det ikke klart for mig om du er dansk eller græsk statsborger?

Hvis du er græsk statsborger ville din ægtefælle kunne gøre brug af EU reglerne i Danmark og din ægtefælle ville så kunne rejse ind i Danmark når han har fået sin opholdstilladelse.

HVis du er dansk statsborger så mener jeg også at han kan søge om opholdstilladelse genem ambassaden i sit hjemland. Hvis du/I opfylder kravene så kan din ægtefælle rejse ind i DK når han har fået sin opholdstilladelse.

Eller er der noget som jeg har misforstået?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af skaanebo » 02.06.2012 06:07:51

Thore71, hun har dobbelt statsborgerskab og er både dansk og græsk. Det giver så også nogle lidt specielle problemer, da Danmark som nævnt til enhver tid vil anse hende for at være dansker.

Hun kan derfor kun gøre brug af EU-retten i Danmark, hvis hun opfylder betingelserne som dansker, altså helt ligesom danskere, som bor i Sverige og dernæst vil flytte til Danmark.

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 02.06.2012 13:10:27

Mange tak for svar alle sammen,

Prøver lige at tage det fra en ende.

Ægteskabet er registreret i Albanien og i Grækenland, men ikke i Danmark. Da jeg pt. er i Athen har jeg ikke mulighed for, at tage op på borgerservice.

Ja han har indrejseforbud. Han havde aldrig noget visum til Grækenland, da han kom dertil illegalt hvilket jo i sig selv er ulovligt. Ellers har han dog intet ulovligt fortaget sig. Grækenland gav ham så indrejseforbud i 5 år i hele Schengen. Om dette er helt efter eu-reglerne ved jeg, men det virker som værende den normale procedure hernede.

Som Skaanebo skriver, så er jeg statsborger i både Grækenland og Danmark. Selvom ingen af dem ser ud til, at kendes ved at jeg også er i det andet land.

Håber jeg fik det hele med :wink:

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af mh1 » 02.06.2012 20:36:57

Det er formodentlig helt efter bogen, at din mand er registreret i Schengen som sådan med indrejseforbud. Hvis hans eneste forseelse er at være rejst illegalt ind, så er der dog efter min mening ikke proportionalitet mellem håndhævelse af indrejseforbudet og hans forseelse, hvis I vil bosætte jer i et land, som ikke er DK eller Grækenland.

Jeg mener derfor, at I vil kunne bruge Sverigesløsningen. Hvis du har mulighed for at tage orlov i et semester, kan du sikkert endda gøre det som arbejdstager, hvilket vil være en fordel.

Men se da at få ordnet det med at registrere dig i det danske folkeregister som gift. Jeg vil tro, du kan gøre det pr. brev/mail.
mh
Rådgiver for ÆUG

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 02.06.2012 21:29:54

Ville være fint hvis det kunne lade sig gøre. Vil bare blive nødt til, at være helt 100% sikker på at det kan lade sig gøre med hans indrejseforbud, før jeg begynder på en flytning til andet eu-land.
Har prøvet at søge på nettet omkring eu/dansk lovgivning for indrejseforbud, og har fundet dette inde på Ny i Danmark,

"De nærmere betingelser for at få visum afhænger blandt andet af indrejseforbuddets længde og den tid, der er forløbet, siden udrejsen. En udlænding, som har et gældende indrejseforbud i Danmark, kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4. Et indrejseforbud bortfalder, hvis den pågældende under de i § 10, stk. 4, nævnte betingelser gives opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6."

Når jeg læser "familens enhed" tænker jeg om der måske er tale om fx. familiesammenføringer. Eller er jeg helt galt på den?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af mh1 » 02.06.2012 22:26:11

Jo, men rosa, det du har fundet handler jo om de DANSKE regler, ikke om EU-reglerne, som jeg anbefaler dig at benytte.

Når det er EU-reglerne, så har du - forudsat at du bosætter dig i et andet EU-land end DK og GR - en RET til at få din ægtefælle med dig. Denne ret vil efter al sandsynlighed være stærkere end et indrejseforbud, der alene skyldes illegalt ophold. Din mand skal udgøre en fare for det samfund, du har valgt at bosætte dig i, for at de har ret til at nægte ham at følge med dig. Man udgør ikke en sådan fare, bare fordi man er smuttet over en grænse uden visum.
mh
Rådgiver for ÆUG

GitteK
Indlæg: 414
Tilmeldt: 14.10.2011 09:15:17

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af GitteK » 03.06.2012 07:21:11

Jeg har registreret mit ägteskab i Danmark ved at sende en mail til den kommune, som jeg flyttede fra. Jeg vedhäftede kopi af mit vielsesbevis og dokumentation for, at ägteskabet er registreret i det land, hvor jeg bor. Mine dokumenter er på svensk, så jeg behövede ikke at få dem oversat.

Min mand er afvist og udvist asylansöger og vil heller ikke kunne få et visum. Men han er her i Sverige med mig efter EU reglerne, fordi EU reglerne jo netop står over de nationale regler.

Nedenstående dom handler jo netop, at man kan straffes for at rejst illegalt ind i et land - men det må ikke begränse retten til den fri bevägelse efter EU reglerne:

Målet C 127/08 (Blaise Baheten Metock m.fl.): ”Nämnda artikel 27 måste iakttas bland annat då medlemsstaten vill bestraffa tredjelandsmedborgaren för att ha rest in och/eller uppehållit sig på medlemsstatens territorium i strid med nationell utlänningslagstiftning innan denne blev familjemedlem till en unionsmedborgare. Även om den berördes personliga beteende inte skulle berättiga åtgärder med hänsyn till allmän ordning eller säkerhet i den mening som avses i artikel 27 i direktiv 2004/38, har medlemsstaten emellertid rätt att vidta andra bestraffande åtgärder mot denne som inte innebär någon begränsning av rätten att fritt röra sig och uppehålla sig, såsom böter, under förutsättning att åtgärderna är proportionerliga (se, för ett liknande resonemang, domen i det ovannämnda målet MRAX, punkt 77 och där angiven rättspraxis).

GitteK
Indlæg: 414
Tilmeldt: 14.10.2011 09:15:17

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af GitteK » 03.06.2012 07:37:10

PS.

Du skal selv väre kniv skarp på, at du medtager din mand efter EU reglerne (EUROPAPARLAMENTETS OCH RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EG av den 29 april 2004)

Vi spurgte oprindelig Migrationsverket om min mands muligheder for at bo i Sverige sammen med mig og fik at vide, at det först var muligt efter, at han havde väret ude af Sverige i 4 år.

Vi spurgte herefter en advokat med speciale indenfor området, som oplyste, at min mand skulle rejse til sit hjemland og söge om familiesammenföring og vente på svaret i hjemlandet.

Begge oplysninger relatere sig til de svenske regler - på trods af at vi henviste til EU reglerne og forklarede, at jeg er dansk statsborger, bosat i et andet EU land m.m. Så spurgte jeg herinde og fik de rigtige svar :D Bare så du er obs. på, at myndighedspersoner ofte svarer ud fra de nationale regler og at svaret dermed ikke altid er korrekt.

I det öjeblik du bor f.eks. bor og arbejder i SE - kan du henvende dig med din mand på Migrationsverket og indgive en ansögning og din mand har herefter lovligt ophold i SE. Eller han kan indgiv en ansögning om visum til SE fra sit hjemland.

rosa
Indlæg: 33
Tilmeldt: 01.06.2012 11:42:41

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af rosa » 03.06.2012 23:07:31

Mange tak for svar.

Så, som Mh også mener har jeg altså lov til, at tage min mand med til fx SE. Rigtig dejligt også lige at få en historie og artikel med omkring loven.

Jeg må se at få oversat de nødvendige papirer. Vil jeg skulle sende papiret fra Albanien hvor vi blev gift, eller det fra min græske kommune hvor det blev registeret bagefter?

Vil ambassaden i Albanien kunne se hvorfor han har fået sit indrejseforbud? Ellers hvordan vil vi kunne bevise, at han ikke har fået det fra noget mere alvorligt?

Besvar