Afgørelse sendt fra US

[boluni]

Lad os nu ikke tage det naive udgangspunkt at min kone søger turistvisum fordi hun gerne vil være turist i 3 måneder, eller vi bosætter os i Sverige fordi vi faktisk syntes svenskere er søde og rare mennesker, eller vi klager over afgørelse fordi vi rent faktisk tror det vil ændre deres beslutning. Faktisk vil jeg gå så langt at sige at vi ej heller søger om lov til at være sammen i Mit hjemland Danmark, fordi Danmark er det eneste land i verden for os at bo i. Der er andre grunde!

Jeg syntes jo faktisk ikke at betingelserne for opholdstilladelse er for strikse, vist kan man diskutere både 26 års reglen og 24 års reglen, men argumenterne er gode nok. Det er burukratiet (som burde staves sådanne) i både Danmark og Sverige jeg er blevet mest overrasket over, eksempelvis at vi indtil nu har ventet 8 måneder på vores sag, og der er bestemt intet kompliceret i den - trods udmeldte maksimum sagsbehandlingstider på 3 måneder, tidligere brugte de 3 måneder på min kones turistvisum sag, som måtte tage 15 dage, kun fordi man ikke lige havde set hendes 3 tidligere stempler om Scengenvisa i passet, herunder 1 fra Danmark.

Indien som min kone kommer fra er berygtet for deres statssystem og det har vi også kæmpet med, men Danmarks er faktisk endnu være, da systemet er fuldstændig lukket, man kan bare ikke få noget svar om nogen proces.

Så når vi kryber rundt i reglerne og forsøger at finde sprækker og muligheder, er det jo fordi vi bare gerne vil være sammen og dette bare ikke er så nemt. Skal jeg opgive uddannelse og job i Danmark i 8 måneder, fordi vi er nødsaget til at bo I Indien mens US behandler sager? Ok hvis vi viste det ville tage maks 3 måneder, men vi ved jo at det ikke sker. Så vi kryber og kryber..

[fundiver199]

@ fundiver, er reglerne virkelig så strikse, at bolunis ægtefælle ikke med en billet til ud-af-Schengen i hånden til senere samme dag ikke ville kunne AFLEVERE en ansøgning, og forvente at få den behandlet?

Kort svar: Ja. Ansøgeren skal have et såkaldt "lovligt ophold" på det tidspunkt, hvor ansøgningen afleveres i Danmark, ellers bliver den afvist.

[fundiver199]

Skal jeg opgive uddannelse og job i Danmark i 8 måneder, fordi vi er nødsaget til at bo I Indien mens US behandler sager?

Det er ikke referencepersonen, der skal opholde sig i udlandet, til en ansøgning er godkendt, det er kun ansøgeren. Men i jeres tilfælde synes jeg da stadig, at det var mere oplagt at koncentrere energien om at vinde den verserende sag om opholdsret efter EU-reglerne.

Med mindre du har haft proformaadresse i Sverige og derfor, om man så må sige, godt selv ved, at det er en tabersag, skal man da ikke give op uden kamp. ÆUG`s rådgivning har indtil videre "vundet" 100% af de EU-sager, som vi har hjulpet medlemmerne med at påklage til Justitsministeriet, så det er altså muligt at få omstødt et afslag, hvis man har nogle gode argumenter og evt. yderligere dokumentation, man kan fremlægge. Skulle det ende med, at I også får afslag, er du velkommen til at scanne det og sende det til:

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

Om ikke andet kan vi så give dig en hurtig feedback på, hvordan sagen ser ud med vores øjne, og så kan du jo selv vurdere, om det er ulejligheden værd at klage, eller om det er bedre, at din kone rejser hjem til Indien og afleverer en ansøgning efter de danske regler.

[boluni]

Det tilbud vil jeg gerne tage imod, når vi faktisk har afgørelsen i hænde.

Jeg er selvfølgelig klar over det er konen der ikke må være her, men det er også pointen. Hvilket gift par ønsker at være separeret? Specielt når man ikke aner for hvor længe..

Mit problem med US er ikke lovene, men at udgangspunktet synes at være hvordan de kan undgå at lukke min kone ind i landet, og ikke hvordan hun kan få lov at være her indenfor lovgivningens rammer. De er jo gate vogtere og ikke et serviceorgan.

Kigger man på vores sag ift. de danske regler vil de fleste der kender lidt til loven kunne konstatere indenfor 5 minutter at vi umiddelbart lever op til betingelserne. Hvorfor ved jeg så at der fra i dag vil gå mindst 6 måneder før US kommer til samme konklusion, vel og mærke 6 mdr. Hvor vi kan risikere ikke at leve sammen?

[fundiver199]

Jeg er selvfølgelig klar over det er konen der ikke må være her, men det er også pointen. Hvilket gift par ønsker at være separeret? Specielt når man ikke aner for hvor længe..

Sikkert ikke ret mange. Men med forlov er det altså et luksusproblem og noget, som næsten alle binationale par må acceptere at leve med i en periode uanset deres nationalitet. Så jeg kan stadig ikke følge din tankegang om, at det er meget urimeligt eller et stort problem, at det også kan komme til at gælde for jer, hvis I ønsker at søge efter de danske regler i stedet for EU-reglerne. "Velkommen i klubben" kunne man også sige.

Mit problem med US er ikke lovene, men at udgangspunktet synes at være hvordan de kan undgå at lukke min kone ind i landet, og ikke hvordan hun kan få lov at være her indenfor lovgivningens rammer. De er jo gate vogtere og ikke et serviceorgan.

US er først og fremmest en offentlig myndighed, og langt de fleste af deres sagsbehandlere ønsker givetvis at træffe korrekte afgørelser efter den lov, som de er ansat til at administrere, uanset om de afgørelser så er til fordel for ansøgerne eller ej.

Kigger man på vores sag ift. de danske regler vil de fleste der kender lidt til loven kunne konstatere indenfor 5 minutter at vi umiddelbart lever op til betingelserne. Hvorfor ved jeg så at der fra i dag vil gå mindst 6 måneder før US kommer til samme konklusion, vel og mærke 6 mdr. Hvor vi kan risikere ikke at leve sammen?

Servicemålet er nu kun 3 måneder for simple sager om FS og ikke 6. Og årsagen til, at det tager så lang tid, er den samme som, at det kan tage 20 min at få lov at betale ved kassen i Netto, selvom du kun skal have en pose kartofler og en liter mælk. Nemlig at der er andre i køen før dig.

US sagsbehandlere bruger i gennemsnit cirka 5 arbejdstimer på en ansøgning om familiesammenføring. Så hvis man ansatte så mange sagsbehandlere, at der aldrig opstod "kø ved kassen" uanset variationer i antallet af ansøgninger, så kunne det såmænd gå meget hurtigt. Men det er et budgetspørgsmål lige som alt muligt andet inden for den offentlige sektor.

[boluni]

Jeg er meget uenig med dig, trods jeg selv både er jurist og sagsbehandler i en offentlig myndighed.

At ægtefæller ønsker at være sammen er ikke et luksus problem, men en menneskerettighed! Som tidligere skrevet benyttede US 2 måneder på en almindelig turistvisum ansøgning og indtil videre 8 måneder på vores EU sag? Vi kan acceptere ikke at være sammen i en bestemt periode, hvis vi vidste hvor længe det galt - men uvisheden er ikke nem. Min kone har i øvrigt ikke noget hjem, som venter i hendes hjemland, vi har desværre ikke råd til at opretholde 2 hjem. Må jeg spørge om du har lyst til at bo hos din 74 år gamle senile mor i 6 mdr?

Det gør jo faktisk kun mere ondt at de ud af de 8 måneders sagsbehandlingstid, faktisk kun tager 5 timer om at behandle sagen.

Men det er et politisk problem det er jeg enig i..

[boluni]

Det må iøvrigt aldrig tage mere end 3 minutter i Irma... Jeg slår bestemt ikke ned på den enkelte sagsbehandler, men de beslutninger de er underlagt. Jeg ved fra mit arbejde, at der er stor forskel på hvordan en sag bliver behandlet hvis det er noget vi gerne ser ske, end hvis udgangspunktet er at det kun skal ske såfremt lovgivningen er på deres side. Når sidstnævnte er tilfældet tager sagen også længere tid at behandle fordi man går ned og prøver alt på hver led i paragraffen, mens man har en mere pragmatisk tilgang til førstnævnte.

Når US har så svært ved at opfylde de politisk bestemte maksimum sagsbehandlingstider er der vel god grund til at tro at sagsbehandlerne er underlagt den hårde tilgang som jeg, helt personligt, mener er en forkert tilgang. Jovist skal reglerne overholdes og det bliver de også altid på mit arbejdssted, men det kan man jo altså gøre på flere måder.

Der er i øvrigt intet der tyder på at der i de forgangne 8 måneder skulle være flere sager, begrundet i de stramme regler og at sommeren typisk er den travlestes tid Per arbejdshænder. Fremadrettet med sommer, ferieafvikling og ny lovgivning vil det kunne forklares, men netop derfor er jeg også bekymret for vores sag. At det så er velkommen i klubben retfærdigør vel næppe situationen?

[closed1]

boluni Love og regler er jo bestemt af de personer / partier som er stemt i folketinget .......... Hvem har du stemt ind ?

Der er jo faktisk kun 2 partier som vil gøre det nemt og fleksibelt at blive fs .

[closed1]

Hvis man ser på det så er DF ikke en gang de værste , men de bliver udråbt som sådan ........ og nej jeg har ikke stemt på dem .

[boluni]

Selvom jeg mener det er politisk, tror jeg ikke det kan gøres op i partier. Det er ikke lovgivningen der her er den største udfordring, men forvaltningen og de forvaltningspolitiske prioriteringer. Og mens den nuværende regering trods alt høster ros for at ændre lovgivningen, syntes forvaltningen ikke at finde en måde at løse sine udfordringer på, trods der har været et skift i hvilket ministerium der har ansvaret. Hvis dette alene kan begrundes i stramme budgetter, er der et stort politisk problem, men som kommunerne må finde måder at løse deres opgaver på, må staten og herunder US også. Vel at mærke uden at forringe "serviceniveauet".

Så vidt jeg har forstået, er de maksimale sagsbehandlingstider besluttet politisk i bl.a. Schengen og Eu, hvor menneskerettigheder er den bærende begrundelse heri hvorfor det ikke er iorden at de overtrædes med 100 - 130 %, som jeg foruden min egen sag kan se syntes almindeligt i dette forum.

Alle de mange andre udfordringer kan man leve med, hvis man er sikker på at få et svar inden 3 måneder, det betyder altså en hel del.

Dette forum er i 2011 flere steder citeret for at vil kæmpe om principperne i Zambrano dommen og har i flere omgange påpeget problemerne i lovgivningen.

Her mener jeg der er et mindst ligeså presserende problem som bør påpeges overfor den ansvarlige ledelse, som så må gå til politikerne hvis de mener det ikke er muligt for administrationen at leve op til kravene. Hermed en opfordring til at gøre dette og lad os så lade diskussionen hvile for en stund.

[mh1]

Undskyld, men jeg er fuldkommen enig med fundiver i at dit problem er et luksusproblem. Min mand og jeg har i en periode på 7 år, på indtægter der består af beløb, der først i de sidste 3 år ud af steg til svarende til 2 gange dansk førtidspension, kunnet og været tvunget til at opretholde 3 hjem i 2 lande i flere år, og desuden været tvunget til at være adskilt i månedsvis. Først efter de 7 års samliv på deltid lykkedes det os at flytte sammen permanent. Udenfor DK.

[fundiver199]

Jeg ved fra mit arbejde, at der er stor forskel på hvordan en sag bliver behandlet hvis det er noget vi gerne ser ske, end hvis udgangspunktet er at det kun skal ske såfremt lovgivningen er på deres side. Når sidstnævnte er tilfældet tager sagen også længere tid at behandle fordi man går ned og prøver alt på hver led i paragraffen, mens man har en mere pragmatisk tilgang til førstnævnte.

Ja selvfølgelig er det sådan både i Danmark og andre lande. Familiesammenføring er jo grundlæggende noget, som samfundet tillader af hensyn til den enkelte borger, og ikke forbi samfundet sådan generelt set har nogen fordel ved det. Så man møder grundlæggende op og forlanger noget af samfundet, og derfor må man selvfølgelig også acceptere, at den røde løber måske ikke ligefrem bliver rullet ud, og at der kun afsættes netop tilstrækkelige ressourcer til sagsbehandlingen.

Og når det drejer sig om ansøgninger efter EU-reglerne, så forsøger man jo (i hvert fald i mange tilfælde) at "omgå" de regler, som det danske folketing har stillet op for familiesammenføring. Og derfor er det da også klart, at der udføres en forholdsvis nidkær kontrol med, om man har en retskrav på ophold efter disse regler eller ej.

Prøv at tale med nogen, der har søgt om førtidspension og hør, hvor hurtigt deres sag blev behandlet, og hvor imødekommende de synes, at kommunen og dens sagsbehandlere var. Så vil du nok indse, at Udlændingestyrelsen såmænd behandler sine brugere ganske udmærket

[boluni]

Mh. Din situation er mere klart et brud på menneskerettigheder (ikke konventioner, som man her vælger at fortolke meget pragmatisk, desværre), men jeg kan ikke se hvorfor det gør vores problem til et luksusprolem. At en mand sulter i år, gør heller ikke hans problem til et luksusproblem, bare fordi der er andre der sulter hvert år.

Fundiver.
Danske politikere elsker at være medlem af EU og Danmark er et af de første lande til at bøje ind efter Eu beslutninger, bare ikke lige på dette område. Det gode ved EU reglerne som mangler i det danske system, er at EU reglerne beskytter mig som dansk/EU statsborger og mine rettigheder, hvorimod de danske FS regler primært gælder for den part som ikke er dansk statsborger.
Bare det faktum at det er den der kommer udefra der er ansøger og jeg som er referent, syntes jeg er forkert når vi søger som ægtepar. Det er os der søger, fordi vi har lyst til at bo sammen i Danmark. Netop derfor er jeg fortørnet over de procedureregler vi har talt om før, at hvorvidt min kones halvdel af ansøgningen kan indleveres i Danmark er afhængig af hendes forhold alene. Hey, vi er gift og vil i mange andre sammenhænge være ansvarlig for hinandens handlinger, hvorfor vil man så ikke erkende det her.

Det skal siges at mit ægteskab er godkendt i Danmark, så de kan ikke bruge undskyldningen at vi endnu ikke har besluttet om vi vil tro på jeres ægteskab.

[fundiver199]

Jeg er meget enig med dig i, at det er et problem, at ægtefællesammenføring af mange og herunder myndighederne betragtes som noget, der primært har med ansøgeren og dermed en udlænding at gøre, og ikke med den herboende referenceperson. Det er f.eks. "skævt", at man som part i en sådan sag skal have en fuldmagt fra sin ægtefælle for at få aktindsigt i sagen. Og samtidig er det medvirkende til, at hele spørgsmålet af mange primært anskues som et spørgsmål om indvandring og ikke som det, det faktisk er, nemlig et spørgsmål om borgerrettigheder.

Mange borgerlige politikere anvender f.eks. udtryk som "tilstrømning", når de debatterer ægtefællesammenføring, hvilket for mig at se er fuldstændig vanvittigt, idet der jo ikke er tale om nogen udefra, der "strømmer" til Danmark, men derimod om herboende borgere, der finder sig en ægtefælle i udlandet, og gerne vil blive boende i deres eget land. I en debat læste jeg et indlæg, hvor en skribent lidt spøgefuldt foreslog, at man måske burde omdøbe familiesammenføring fra udlændingepolitik til indlændingepolitik. Og selvom det nok er at gå for vidt, synes jeg, at han har en pointe.

Og jeg kan da også sagtens sætte mig ind i dit synspunkt om, at det er formålsløst at kræve, at din kone skal rejse 8.000 km væk bare for at aflevere en ansøgning et andet sted, uanset om hendes visum så er udløbet eller ej. Især fordi hendes ophold i Danmark jo ikke kan siges at være ulovligt som sådan, det er bare uafklaret, om hun har opholdsret eller ej.

Så for nu at afslutte denne diskussion på en positiv og konstruktiv måde, så var det måske en ide at forsøge at aflevere en ansøgning efter de danske regler, før hun har fået meddelt et afslag på EU-ansøgningen. Det må således siges at være lidt af en gråzone, om man i en sådan venteposition har "lovligt ophold" eller ej. Og dermed var det da måske også ulejligheden værd at få testet spørgsmålet, især fordi det nu igen er blevet gratis at søge. Og ved at få det testet kan I jo evt. også være med til at skubbe lidt til tolkningen.

[boluni]

Netop hvad vi forsøger, men afventer desværre 2 kommuners underskrift på at jeg ikke modtaget ydelser efter lov om sociale ydelser inden vi kan gå på US. Er det i øvrigt smart at indlevere hos det lokale politi? Tænker man undgår den 2-3 timer lange kø og måske også et afslag i skranken?