Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 04.05.2012 04:00:53

Til orientering for andre skyldes Migrationsverkets krav, at parret ønsker, at ansøgeren kan opholde sig i Sverige, medens ansøgningen behandles. Og det kan man kun få lov til, hvis man i forvejen bor lovligt i Sverige. Hvilket ansøgeren kun gør, hvis han har opholdsret efter EU-reglerne.

Så problemstillingen er altså, at ansøgeren enten skal dokumentere, at han har opholdsret efter EU-reglerne, eller alternativt rejse tilbage til sit hjemland og aflevere ansøgningen om FS efter Sverige nationale regler der. Fuldstændig som ansøgeren også måtte gøre det, hvis han var gift med en svensk statsborger.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af mh1 » 04.05.2012 07:11:52

Problemet i oneloves tilfælde er, at hun og manden fik at vide, at han GODT måtte komme til Sverige og vente der. Så vidt jeg husker endda på skrift.
mh
Rådgiver for ÆUG

onelove
Indlæg: 66
Tilmeldt: 18.04.2011 10:14:48

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af onelove » 04.05.2012 09:23:50

@fundiver
Tak fordi du klargjorde tingene, jeg ville selv have gjort det så folk ikke blev forvirrede.

@mh
du har fuldstændig ret- men det lader til at jeg blev misinformeret desværre... :(

zuzu
Indlæg: 21
Tilmeldt: 09.05.2012 09:57:56

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af zuzu » 14.05.2012 13:08:09

Hej,

Fundiver199, skriver mulighed 3) flytte tilbage til Danmark uden hverken opholdskort- eller tilladelse.

Min mand og jeg er i den situation, at han ER i Sverige, og jeg IKKE er arbejdstager i Sverige. I Danmark er jeg kun afløser (og kan således ikke opfylde kravet om 9 timer om ugen for at få det særlige sygesikringsbevis, som min mand ville være dækket under).

Derfor ser det hele lidt umuligt ud, da vi hverken kan søge under de svenske (da han er her) eller de europæiske (da jeg ikke kan få sygesikring fra min arbejdskommune).(Hvorfor er det egentlig, at man ikke er berettiget til det som studerende? Da man så ikke betaler ATP?)

Hvad kan vi gøre? Er det en mulighed at søge under et af regelsættene alligevel? Eller at tage tilbage til DK uden noget, når vi har været her i tre måneder og søge under EU-reglerne der? Er der en reel mulighed for, at vi ikke vil blive afvist i DK, når vi kun har været i Sverige i tre måneder? Jeg ved, det er svært at svare på... Jeg kan bare ikke se, hvad der vil være det bedste for os. Vi ønsker at tage tilbage til Danmark hurtigst muligt.

Jeg er ganske forvirret, og temmelig frustreret.

Tusind tak for hjælpen!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 15.05.2012 10:41:48

Det er nok bedre for jer at blive i Sverige, til I har faaet et svar fra Udlaendingestyrelsen, og isaer hvis I oensker at soege allerede 3 maaneder efter, I flyttede til Sverige, og din oekonomi samtidig er meget usikker og tvivlsom, fordi du kun arbejder som afloeser. At "ville tilbage til Danmark hurtigst muligt" er generelt en ret sikker opskrift paa at faa afslag, fordi man saa ikke har gjort nok for at etablere en reel tilvaerelse i Sverige eller kunne dokumentere det.

En anden mulighed er, at din mand kan rejse hjem, og saa kan I starte forfra med en ansoegning efter de svenske nationale regler og indstille jer paa at blive boende i Sverige "indtil videre" evt. i 5 aar, saa din mand er blevet svensk statsborger.

Det skulle vaere muligt at faa behandlet en ansoegning efter svenske regler paa 3 maaneder, hvis man soeger online, og de 3 maaneder, din mand allerede har vaeret i Sverige, kan I jo saa bare betragte som et almindeligt visumbesoeg, selvom det oprindelig var taenkt anderledes.

zuzu
Indlæg: 21
Tilmeldt: 09.05.2012 09:57:56

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af zuzu » 15.05.2012 13:30:50

Tusind tak :)

Ja, naturligvis vil vi blive i Sverige indtil svar fra Udlændingestyrelsen, hvis vi overhovedet søger allerede efter 3-6 mdr. Jeg indstiller mig på at blive her (forsikring, bankkonto etc.), men jeg må undersøge nærmere (ved besøg ved Migrationsverket), hvordan vi kan gøre det.

At min mand rejser hjem er ikke en mulighed af mange årsager, og så er jeg kommet frem til (både her og i lovgivningen), at vi ikke kan søge under de svenske regler.

Og efter de europæiske regler skal han, som fundiver199 har beskrevet, have en sygeforsikring, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan få. Jeg er studerende, så jeg får SU og SU-lån hver måned, det er ikke meget, men det er en stabil indkomst. Men jeg er ikke berettiget det specielle sundhedskort gennem min arbejdskommune, da jeg ikke opfylder kravet om 9 timers arbejde ugentligt. Jeg søger efter arbejde i både Malmø og København for at kunne få en sådan forsikring til ham.

Endnu engang tusind tak! Jeg er meget taknemmelig! :)

pkm
Indlæg: 32
Tilmeldt: 29.03.2012 08:41:24

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af pkm » 15.05.2012 14:43:55

Jeg er i samme situation som zuzu og da jeg var på migrationsverket sagde medarbejderen at jeg kan gøre følgende:

Købe privat sygeforsikring der dækker alt. Hun kunne desværre ikke fortælle mig bestemte krav om hvad den skal opfylde, da de vurderer det fra sag til sag, men at den (også for os selv) skal dække alt. Med denne vil vi opfylde EU reglerne, dog vil der stadig være problemer med at skatteverket ikke accepterer privat sygeforsikring. Derfor bør man samtidig med ansøgningen om opholdskort efter EU-reglerne også indlevere ansøgning om opholdstilladelse efter de svenske regler. Hvis man opfylder betingelserne for at få opholdskort må din mand nemlig gerne vente i Sverige mens i søger opholdstilladelse. Det eneste problem er så at finde en privat sygeforsikring de godtager, men ellers kunne det være en mulighed. Jeg overvejer selv at gøre sådan, men vil ærlig talt helst tilbage som hurtigt som muligt. Har dog forsøgt at gøre alt hvad jeg kan for at US i Danmark vil betragte vores ophold som faktisk og reelt. Jeg må indrømme jeg bekymret over flere nu er begyndt at få afslag for jeg mangler ærlig talt idéer til hvordan jeg kan gøre mit ophold mere reelt. Synes selv jeg gør alt.

Måske er det muligt at bruge den løsning?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 16.05.2012 03:09:42

En anden mulighed er, at den af ægtefællerne, som ikke er dansk statsborger, får tilbudt et arbejde i Sverige. Så er det nemlig den svenske sygeforsikring, som skal dække vedkommende, og så burde man være ude over alt dette halløj.

pkm
Indlæg: 32
Tilmeldt: 29.03.2012 08:41:24

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af pkm » 17.05.2012 07:15:57

Skal man ikke stadig opfylde betingelserne for at få opholdskort? Og siden vi jo ingen sygesikring har (hverken privat eller i form af EU sygesikringsbevis fra dk), så gør vi jo ikke det. Jeg forstår godt hvad du mener, men det undrer mig at vi kan finde en evt. arbejdsgiver og migrationsverket så vil godtage dette. Jeg forstår godt fidusen mht. skatteverket, men synes det lyder lidt mærkeligt at migrationsverket godtager det. Jeg tænker det som at jeg/vi skal opfylde alle kravene for opholdskort "alene", altså uden at en svensk arbejdsgiver vil give min ægtefælle arbejde. Har du hørt om nogle der har fået opholdskort på baggrund af dette? For det ville da helt klart være værd at forsøge.

Dog kan det jo så være rigtig svært for sin udenlandske ægtefælle at finde arbejde, specielt når vedkommende endnu ikke taler svensk (eller dansk) og man jo ingen ret til undervisning før man får opholdskort og personnummer. Men ja, man kan jo altid forsøge.

zuzu
Indlæg: 21
Tilmeldt: 09.05.2012 09:57:56

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af zuzu » 18.05.2012 12:45:02

pkm skrev: Hun kunne desværre ikke fortælle mig bestemte krav om hvad den skal opfylde, da de vurderer det fra sag til sag, men at den (også for os selv) skal dække alt. Med denne vil vi opfylde EU reglerne, dog vil der stadig være problemer med at skatteverket ikke accepterer privat sygeforsikring. Derfor bør man samtidig med ansøgningen om opholdskort efter EU-reglerne også indlevere ansøgning om opholdstilladelse efter de svenske regler. Hvis man opfylder betingelserne for at få opholdskort må din mand nemlig gerne vente i Sverige mens i søger opholdstilladelse. Det eneste problem er så at finde en privat sygeforsikring de godtager, men ellers kunne det være en mulighed.?
@pkm: den skal dække alt også for os selv, hvad betyder det? Og hvad hjælper det, hvis Skatteverket ikke accepterer privat sygeforsikring? Og har du noget på skrift et sted? :) Og ja, hvordan finder man en, de vil godtage?

For at gøre opholdet reelt har jeg lavet et lille mappe (med hele 16 punkter): jeg har printet og vil vedlægge ting som: kvitteringer for dagligt forbrug, lejekontrakt, kvitteringer på betaling af el og tv, kvitteringer på indmeldelse i fitnesscenter og oprettelse af brugerprofil ved biblioteket, oprettelse af internet og en indboforsikring, kvittering på leje af flyttebil, opsigelse fra min gamle udlejer, kontoudskrifter fra min danske bank, kvittering på oprettelse af konto i svensk Nordea, billeder af min mand og jeg (til dokumentation af reelt samliv), og sikkert mere, men kan ikke lige komme på det nu :)

firat
Indlæg: 51
Tilmeldt: 28.08.2011 17:53:14

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af firat » 19.05.2012 23:22:34

Min kone har fået visum på 90 dage, og vi rejser sammen ind til sverige om et par måneder, da jeg ser mange fordele ved at pendle frem og tilbage, ville vi gerne bo i sverige i nogle år.
Men problemet er at min kone kan få en opholdskort på 5 år, men ingen svensk personnummer, dvs min kone kan hverken gå i skole eller arbejde

Er der virkelige ingen andre alternatif muligheder for at min kone kan få en svensk personnummer bortset fra at man kan rejse tilbage søge om FS over svensk nationale regler, det ønsker vi ikke.

Ser det stadig sort ud i luften .. ?

pkm
Indlæg: 32
Tilmeldt: 29.03.2012 08:41:24

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af pkm » 20.05.2012 08:48:38

@zuzu, undskyld udtrykte mig ikke helt klart. Jeg mente for jeres egen skyld. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at gå til lægen, hvis forsikringen fx kun dækker ulykkestilfælde eller hvis i fx selv skal betale alt det koster under 5000 kr eller den max dækker for 200.000 kr. Men udover dette kunne hun ikke give mig nogle ting at rette mig efter for at finde en. Som sagt ser de på det fra sag til sag.

Tak, zuzu. Jeg har selv også alt du har skrevet :) Jeg har blot læst et indlæg om en der har fået afslag og US påstod bla. at kvitteringerne ikke var personens egne og det var åbenbart også et problem at personen nogle gange brugte sit kort i dk i forbindelse med arbejde. Som jeg kan forstå på div. indlæg her er US blevet mere strikse med hvornår de anser ens ophold for faktisk og reelt. Derfor bliver jeg ret nervøs da vi tænkte at søge tilbage efter at have boet her 3½-4 måneder. Vi vil dog blive boende her mens vi venter, jeg håber det også får vores ophold til at se mere reelt ud. Som sagt har jeg blot svært ved at komme på andre idéer for gør allerede alt du har skrevet. Har faktisk også gemt alt der er blevet sendt til min adresse her i Sverige, bare for at have så meget som muligt. Og så bliver jeg også lidt nervøs da jeg havde lidt problemer med at tegne forsikring og derfor er den først kommet til at gælde fra 5. maj (vi flyttede pr. 15 marts). Desværre foregik al kommunikation med forsikringsselskabet over telefon så jeg kan desværre vise dem samtalerne.

Men jeg må vente og se hvad der sker. Jeg mener selv at vores ophold er 100% reelt.

@firat: Hvis du arbejder min. 9 timer om ugen i dk kan du få et EU sygesikringsbevis til din kone. Migrationsverket godtager (iflg. andre indlæg herinde) dette som en heldækkende sygeforsikring. Så vedlæg dette ved ansøgning om opholdskort. Sammen med denne ansøgning, ansøg også om opholdstilladelse efter de svenske regler. Din kone må vente på afgørelsen af ansøgning efter svenske regler sammen med dig i Sverige hvis i opfylder betingelserne for at få opholdskort efter EU-reglerne. Når i får opholdstilladelse efter de svenske regler er der intet problem med at få et personnummer på skatteverket. Jeg er ingen ekspert, men blot en flittig læser af indlæg her på forum, så dette er hvad jeg har forstået ud fra dem. Du kan selv forsøge at læse andre indlæg, der er rigtig mange om specielt dette emne.

GitteK
Indlæg: 414
Tilmeldt: 14.10.2011 09:15:17

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af GitteK » 20.05.2012 16:11:43

Jeg har på det sidste hört fra flere, at Skatteverket har bedt om at se opholdskortet, når den udenlandske ägtefälle söger om personnummer. Om det betyder, at de udsteder personnummer, når först man har opholdskortet ved jeg ikke - men måske

firat
Indlæg: 51
Tilmeldt: 28.08.2011 17:53:14

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af firat » 20.05.2012 23:25:01

pkm » jeg er selvstændig erhervs drivende i danmark og arbejder over 37 timer om ugen, jeg har selv fået en sundhedkort som dækker i sverige, men hvorfror skulle den danske stat give min kone en EU nå hun bor i sverige og ikke arbejder i danmark , det er ikke logisk.

Kan du uddybbe det nærmere om dette emne .

pkm
Indlæg: 32
Tilmeldt: 29.03.2012 08:41:24

Re: Problemer med den fri bevægelighed i Sverige

Indlæg af pkm » 21.05.2012 07:22:34

@firat: Som sagt er jeg ingen ekspert, jeg skriver blot hvad jeg har læst her på forum. Der er mange andre indlæg om dette emne, prøv at læse dem. Jeg kan ikke selv få EU sygesikringsbevis til min ægtefælle da jeg ikke arbejder i dk, så jeg har ingen erfaring med dette. Jeg kan dog læse at det er lykkedes for flere andre at få det til deres ægtefæller, så lige meget hvor ulogisk det virker må det jo kunne lade sig gøre.

Besvar