Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
annabacher
Indlæg: 35
Tilmeldt: 18.09.2011 11:34:05

Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af annabacher » 25.04.2012 15:17:38

Kære ÆUG
Først og fremmest mange tak for al den kompetente hjælp jeg allerede har fået her på dette forum, jeg er nu i Peru med min mand, vi giftede os i Januar og tager til Danmark til maj på et 3 mdrs schengen-visum. Men jeg må sige, jeg havde også misforstået vejledningen ”flytte til Sverige” som at han kunne være i Danmark på sit visum i 3 mdr. og så i princippet rejse med mig ind i det andet EU-land dag 89 og så derefter opholde sig 3 mdr. før han skulle søge opholdskort. Tåbeligt, kan jeg måske godt se nu, men jeg regnede altså med at vi havde 3 mdr. mere til at få styr på adresse og arbejde og de rigtige papirer på det hele for at søge registreringsbevis og opholdskort. Så nu skal jeg lige have det hele på det rene.
Han SKAL søge opholdskort (ved hvilken myndighed? Er det forskelligt fra land til land?) inden hans visum udløber, ikke sandt? Og hvad skal der til for at han kan søge sit opholdskort? Er det også afhængigt af landet? Så vidt jeg havde forstået skal jeg have registreret mig i det pågældende land (altså med adresse i landet og dokumentation for økonomien) før han kan søge? Kan det ikke godt tage noget tid at få det på plads? Jeg har set nogen skrive et par gange at han ”bare skal ansøge med det samme han kommer” og at de så bare lægger ansøgningen hen indtil de får de papirer de har brug for. Er det virkelig rigtigt, at man kan give en ”tom ansøgning” og så bare fylde op når papirerne kommer i hus? Er han der så lovligt? På processuelt ophold?
Og hvad har folk ellers at sige om at bruge sin frie bevægelighed i andre lande end lige Sverige og Tyskland? Jeg tænker specielt på Spanien, Frankrig eller Italien, er der nogen der har nogen erfaringer med det? Jeg troede faktisk også at det var en forholdsvist simpel og homogen handling at registrere sig i alle de forskellige lande, men når jeg nu læser om Tyskland bliver jeg lidt afskrækket.
På forhånd mange tak for hjælpen.
MVH Anna Bacher

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af mh1 » 25.04.2012 17:02:02

Mht. Spanien, så prøv at bruge søgefunktionen og søge på 'solskinsglad'. Hun har brugt Spanien som springbræt.

Jeg erindrer ikke nogen indlæg om Frankrig og Italien, men de er nok ikke de nemmeste at danse med, hvis man behandles lige som fx studerende, der skal kæmpe hårdt for at få papirarbejdet på plads.

Og i øvrigt: DU skal mindst kunne forsyne din mand med papirer på at du har en bolig, job eller formue, og er registreret i fx det svenske system, samt naturligvis på at I er gift. Derfor skal du først og fremmest have det i orden, før din mand søger om sin registrering. Og det kan naturligvis godt tage tid, så du må bruge tiden i DK på at finde en bolig i det andet EU-land, I vil bo i først.
mh
Rådgiver for ÆUG

solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

Re: Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af solskinsglad » 25.04.2012 22:36:48

Ja, solskinsglad har haft held med en tur omkring Spanien ;)

I Spanien tager det lidt at fixe de papirer, du skal bruge for at søge om ophold.

- Bolig: der findes et hav af boligmuligheder, når man først er i Spanien. Dog skal man være opmærksom på, at spansk lejelov kræver et års leje ad gangen. Man kan sagtens lave en aftale om at omgå den regel, man skal bare være sikker på at få det noteret i lejekontrakten. Det tager et par dage at finde bolig.

- Både du og din ægtefælle skal udfylde blanketten EX-16, den kan du sikkert finde på nettet. På den står der ligeledes, hvilken dokumentation, der kræves.

- Det tager nogle dage at få udleveret papirer til betaling af gebyr i banken, få dit NIE, blive registreret på kommunen.

- Det tager noget tid at få opholdskort til din mand, men den dag han bestiller til til at indgive ansøgningen får han en kvittering med dato for, hvornår han skal henvende sig næste gang, så man venter aldrig bare.

- Ægteskabet skal være gyldigt og anerkendt i DK, så det er vigtigt, at du bliver registreret på kommunen, inden du rejser til Spanien, hvis ikke I giftede jer i DK. Derefter skal du i tillæg til vielsesattesten bruge en anerkendelse fra Ambassaden i Madrid, der efterfølgende skal legaliseres. Det skal du nok regne med godt en uge til.

Og endelig vil jeg fraråde Madrid, hvis man er tidspresset, da udlændingekontorene har travlt, og du som dansker skal bestille tid, hvilket du får 6-7 måneder senere. Vi måtte bo 1 time uden for Madrid for at undgå at høre under Madrids udlændingekontor.

Den danske ambassade i Madrid har i øvrigt en informativ hjemmeside.

annabacher
Indlæg: 35
Tilmeldt: 18.09.2011 11:34:05

Re: Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af annabacher » 29.04.2012 23:48:10

Hej solskinsglad
Ih hvor dejligt at finde en der lige har været igennem hele møllen for nyligt, vil prøve at trække lidt på dine kundskaber så. Det hele er stadig noget uoverskueligt for mig, men nu lægger jeg lige ud med et par spredte spørgsmål…
- Så vidt jeg kan forstå skal vi på udlændingekontoret min. 2 gange – første gang for at få udleveret papirerne til at betale i banken og for at få blanketterne vi skal udfylde. Derefter skal vi så tilbage for at søge registrering til mig og opholdskort til ham med alle papirerne. Kan det gøres samme dag? Hvilken omgang er det der skal bestilles tid til, og er det mon ikke noget jeg kan gøre hjemme fra Danmark?

og til Fundiver199 eller alle; Når jeg skal registreres i det andet EU-land, er det så der jeg bliver kategoriseret som ”arbejdstager, studerende, person med tilstrækkelige midler osv.”? Så vidt jeg har forstået er det eneste jeg skal dokumentere at;
- jeg er EU-borger
- jeg har adresse i Spanien
- jeg har enten arbejde eller tilstrækkelige midler efter Spaniens nationale grænser
ikke sandt? Så hvis jeg når jeg registrerer mig endnu ikke har fundet arbejde, er det så et problem, eller kan jeg senere finde arbejde og stadig blive betragtet som ”arbejdstager” når vi vender tilbage til DK? Skal jeg omregistreres ved de spanske myndigheder så, når jeg finder arbejde?
Og kan det for resten blive et problem for min mand overhovedet at komme ind i Spanien? Jeg har jo hele tiden tænkt at han automatisk har ret til indrejse fordi han rejser med mig, men han indrejser jo med sit schengenvisum som er udstedt til EN indrejse i Danmark og slet ikke noget omkring Spanien. Er der noget jeg skal være opmærksom på der? Hvis vi krydser grænsen i bil eller bus eller tog er der så også paskontrol?


Anna

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af fundiver199 » 30.04.2012 04:17:17

annabacher skrev: Så hvis jeg når jeg registrerer mig endnu ikke har fundet arbejde, er det så et problem, eller kan jeg senere finde arbejde og stadig blive betragtet som ”arbejdstager” når vi vender tilbage til DK?
Det afgørende er de faktiske forhold. Intet andet.
annabacher skrev: Skal jeg omregistreres ved de spanske myndigheder så, når jeg finder arbejde?
Ja hvis det er vigtigt for dig at kunne nyde godt af de ekstra rettigheder, du vil have i Spanien som arbejdstager. Som f.eks. at kunne modtage nogle småpenge i spansk socialhjælp, hvis du kun arbejder 15 timer om ugen.
annabacher skrev: Og kan det for resten blive et problem for min mand overhovedet at komme ind i Spanien? Jeg har jo hele tiden tænkt at han automatisk har ret til indrejse fordi han rejser med mig, men han indrejser jo med sit schengenvisum som er udstedt til EN indrejse i Danmark og slet ikke noget omkring Spanien.
Et schengenvisum er udstedt til en eller flere indrejser i Schengen og ikke i et bestemt schengenland. Det er sådan set det, der er hele formålet med Schengen. Man kan heller ikke få et visum, som kun giver ret til indrejse på Bornholm, og hvor det så er et problem, hvis man også vil besøge Sjælland.

annabacher
Indlæg: 35
Tilmeldt: 18.09.2011 11:34:05

Re: Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af annabacher » 30.04.2012 14:30:15

Vil det så sige at vi trygt kan sætte os på et fly fra Danmark til Spanien i fx juli (min mand har schengenvisum fra 14/5 til 8/8) uden at frygte en masse problemer eller spørgsmål ved migration?

Og vil det ligeledes sige at det eneste jeg skal bruge for at registrere mig er en boligkontrakt, min danske pas og fx en erklæring fra mine forældre om at de forsørger os under opholdet (hvis jeg endnu ikke har fået fremskaffet en arbejdskontrakt) og hvordan skal en sådan erklæring i så fald udfærdes, skal der advokat og notar og sådan ind over?

//Anna

solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

Re: Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af solskinsglad » 30.04.2012 16:24:15

fundiver199 skrev:
annabacher skrev: Skal jeg omregistreres ved de spanske myndigheder så, når jeg finder arbejde?
Ja hvis det er vigtigt for dig at kunne nyde godt af de ekstra rettigheder, du vil have i Spanien som arbejdstager. Som f.eks. at kunne modtage nogle småpenge i spansk socialhjælp, hvis du kun arbejder 15 timer om ugen.
Nej.
Du kan ikke omregistrere dig. Du tilmelder dig Seguro Social (den sociale sikring) og får et "medlemsnummer". Det kan du gøre uden arbejde, og under alle omstændigheder skal du bruge dette nummer for overhovedet at kunne få en ansættelseskontrakt. Når du finder arbejde, skal din arbejdsgiver indrapportere til Seguro Social, hvor mange dage, du har arbejdet. Spansk socialhjælp fungerer som en A-kasse, dvs. man skal have arbejdet og opsparet ret, før man kan få noget. Og den sociale ydelse ligger langt under 15 timers arbejde.

Der søges jævnligt efter dansktalende call center-medarbejdere på arbejdsformidlingen (http://www.eures.dk), og det kan du søge uden at være i Spanien. Så har du da noget at starte på, selv hvis du vil finde noget andet, når du er der.

Det med at bestille tid er kun, hvis du vil bo i Madrid. Med mindre du har en særlig grund, Vil jeg ikke anbefale Madrid, da alting tager længere tid. jeg troede jeg var ude i god tid, da jeg ringede i maj for at bestille tid, men jeg blev tilbudt en tid til mig i starten af december, og derefter ville vi så kunne bestille tid til min mand (vi flyttede 1. september, så det kunne jeg ikke bruge, og vi valgte en kommune, der ligger 1 time uden for Madrid, men nu er de kontorer lukket og hører også under madrdi).

I andre byer er fremgangsmåden:
Du henvender dig til Extranjería og får information om, hvad du skal aflevere, når du søger, og du får udleveret en blanket, som du skal i banken med.

Når du har været i banken, tager du tre fotokopier af al dokumentation (også blanketten fra banken) og henvender dig igen på Extranjería for at aflevere din ansøgning. Et par dage senere skal du tilbage og hente dit registreringsbevis. Bed om at få en ny blanket til banken til mand, når du henter dit registreringsbevis.

Herefter skal I på kommunen og folkeregistreres sammen på jeres adresse (I skal bruge en empadronamiento). Du med dit opholdskort og din mand med sit pas.

Så er det tilbage til Extranjería med 3 stk fotokopi af alt (inkl. de nye dokumenter fra Spanien) for at søge om opholdskort til din mand. Denne proces tager længere tid, og hver gang man henvender sig, får man en ny tid, men man får også en kvittering hver gang, så i forhold til US i Danmark har man rigelig dokumentation, selvom man evt. ikke når at modtage hans opholdkort.

Åbningstider er typisk fra 10-12 med en times kø-tid, så det er meget optimistisk at tro, man kan gøre mere en ting på en dag.

Jeg ved ikke, hvordan man beviser, at man er selvforsørgende. Umiddelbart vil en erklæring fra dine forældre kræve usandsynligt mange stempler og legaliseringer for at kunne bruges. Prøv at ringe til den spanske ambassade i københavn. Ellers har Extranjería en telefonlinje. Det er sjældent de tager telefonen, men i Madrid gør de, da man skal bestille tid telefonisk, så den kan I også bruge, selvom I ikke påtænker at søge i Madrid. Spørgsmålet er, om du overhovedet skal fremvise noget, for dit blå sygesikringskort dækker dig medicinsk, og før du har været arbejdstager i en periode i Spanien, har du ikke ret til noget som helst andet.

heidi-josé
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12.09.2011 22:03:21

Re: Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af heidi-josé » 11.05.2012 10:33:33

hej

jeg var, ligesom solskinsglad også i Spanien for at søge om opholdstilladelse... nu ved jeg ikke hvorhen du ønsker at bo, men hvis du tager til Madrid eller omegn så kan du med fordel sætte dig på en dansker mailliste, hvor der en gang i mellem kommer jobtilbud specielt beregnet til danskere (callcenters. etc.) Det er ikke fordi at det er de allerbedst betalte job, der dukker op, men jeg valgte selv at tage et af de her 'danskerjobs', da de jo i sig selv er et meget godt bevis at man har haft et reelt ophold i Spanien. Du kan sende en mail til mail@jegvan.com og sige at du ønsker at modtage mails fra dem.:)

heidi-josé
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12.09.2011 22:03:21

Re: Fri bevægelighed i fx spanien og opholdskorts-procedure?

Indlæg af heidi-josé » 11.05.2012 10:47:26

lige en ting ekstra som er i forlængelse med hvad solskinsglad har sagt, omkring ventetider. Vi flyttede til Orense (galicien) og ordnede vores papirer der. jeg skulle først have et NIE og det tog 10 dage. inden jeg havde fået det, kunne vi ikke rigtig foretage os noget som helst, men min mands opholdskort. Det var først senere at vi flyttede til Madrid, da jeg fik et arbejde der.

Jeg fortæller dig dette, fordi mine kolleger, der også var EU borgere og registrerede i Madrid, fra forskellige lande havde i sin tid ventet langt mere end 10 dage på sit NIE. Flere af dem ventede op til et halvt år. Så tænk lige på det inden du slår dig ned i Madrid. Det at jeg først flyttede til Ourense og derefter tog job i madrid havde sandsynligvis ikke noget at sige for US. jeg beholdt min adresse i Ourense. og lagde et notat om forklaring på - hvorfor, med i min ansøgning.

Besvar