Intervju

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Nadia
Indlæg: 12
Tilmeldt: 05.03.2012 19:45:04

Intervju

Indlæg af Nadia » 21.03.2012 23:47:20

hej
min mand har søgt om familieinvandring og jeg blev inkaldt til intervju.

er det sådan at UDI itvil at vi er gift på egne vilje eller de tvivler på noget? hvorfor inkalder UDI til intervju? og hvad kan de stille under intervju?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Intervju

Indlæg af fundiver199 » 22.03.2012 06:28:20

Måske skal du hellere spørge om det på den norske forening "Grænseløs Kærligheds" forum, da de vel kender mere til UDI´s praksis end vi gør her i ÆUG`s forum. Men helt generelt handler sådanne interview vel om at undersøge, om der evt. kan være tale om:

1) Et tvangsægteskab

2) Et proformaægteskab

Og derfor må man også forvente, at de spørgsmål, der kan blive stillet, vil have relation til at afklare de to emner. Mht. tvangsægteskab vil man vel spørge ind til, hvis ide ægteskabet var, hvem der planlagde bryllupet, om man var til stede under bryllupet, hvor længe parret kendte hinanden, før de blev gift, og så videre. Og mht. proformaægteskab vil man stille spørgsmål, der skal afklare, om ægtefællerne kender hinanden så godt, som man normalt ville forvente at mennesker, der har valgt, at de vil leve resten af deres liv sammen. Og også her vil man måske spørge ind til, hvor længe parret havde kendt hinanden, før de giftede sig, og så videre.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Intervju

Indlæg af fundiver199 » 22.03.2012 06:38:10

Hvis en udlænding har søgt om forlængelse af sin opholdstilladelse som f.eks. studerende men fået afslag, fordi han har arbejdet ulovligt, eller har søgt om asyl og fået afslag, og så 5 dage før sin udrejsefrist har giftet sig med en person, han mødte dagen før, så ser det jo lidt mærkeligt ud, og så er det nærliggende at antage, at ægteskabet formentlig alene er indgået for, at han kunne få en opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Og det er den slags, man forsøger at dæmme op for i både Danmark, Norge og alle mulige andre lande.

Det mener jeg sådan set er legitimt nok, og derfor må man finde sig i, at der udføres en sådan kontrol, også selvom man har "rent mel i posen". At myndighederne i Danmark så ikke altid har været de skarpeste knive i skuffen mht. at "fange" proformaægteskaber uden samtidig urimeligt at "stemple" en masse reelle ægteskaber, det er så noget andet. Men det er dog heldigvis ved at være flere år siden, at ÆUG har hørt fra nogen, der har fået afslag pga. "proformaægteskab" i Danmark, så måske er sagsbehandlingen på området blevet bedre.

Besvar