Ak og ve! - i anledning af et jubilæum.

[Juma]

Jeg har fået en a-ha-oplevelse af de mere kedelige slags.

Det er snart ved at være 10-års dagen for at de første masive sten på muren omkring Danmark blev sat, nemlig ikrafttræden af udlændingeloven 1. juli 2002. Som bekendt var der allerede sat nogle sten af den på det tidspunkt tidligere regering. Men nyt var, at 24-års reglen blev regel og ikke vurdering, at tilknytningskravet også gjaldt for danske statsborgere, bankgaranti blev indført, forsørgerkrav nu også for danske statsborgere.

Altså en massiv økonomisk barriere, og en klar cementering af, at ikke blot "udenlandske" ægtepar ikke var velkomne, men også blandede ægteskaber, hvor altså mindst en er dansk statsborger.

Og det slog mig, at jeg hverken i 2002 eller 2003 var rigtigt klar over omfanget af stramningerne. Først i 2004 og 2005 blev jeg rystet i min grundvold, da jeg i (egen)interesse var tvunget til at sætte mig ind i loven. Men virkelig rystet i min grundvold, og har fulgt udviklingen intensivt lige siden.

Somme tider, når jeg prøver at forstå andre mennesker, også dem jeg "ikke kan lide", forsøger jeg at sætte mig i en situation, jeg har været i før, hvor jeg har været i en livssituation, der kan hjælpe mig til at forstå.

Og når man tænker på, at jeg følger ret meget med i politik, og alligevel ikke har været klart over omfanget, så tænker jeg, at det vel er derfor, at mange stemmer som de gør i dag. De er simpelthen ikke klart over tingenes tilstand.

Man hører nok om "stramninger", og tænker at det er "forkert", men det er jo ikke altid det er klart, om det blot er profileringer eller optakt til egentlige lovforslag, der bliver vedtaget. Og hvis man skulle være orienteret om det på alle politikområder, så fik man nok at se til. Jeg har gode venner, som nok er mod en stram udlændingepolitik, men som ikke ved, hvordan loven rent faktisk ser ud i dag (de stemmer dog rødt).

Jeg kender fx. ikke så meget til adoptionsloven, da jeg kun har været igennem en stedbørnsadoption, som er nogenlunde håndterbar. Og kender heller ikke nok til dagpengesystemet, hvilket formentlig kommer til at koste mig adskillige tusidende kroner, men det er en anden historie.

Men det har ført til en slags "erkendelse" af, at jeg måske ikke kan tillade mig at bebrejde andre personer deres uvidenhed så meget som jeg gerne ville. Uvidenhed fritager jo ingen for ansvar, men når man tænker på sit eget kendskab til andre lovområder, hvor man måske ikke har (eller havde) en lidenskabelig (egen)interesse, så er man i grunden selv ramt af megen uvidenhed.

Det er i øvrigt også 20-året for de første sten i muren. Nemlig 18-årsreglen, et forsørger krav, og krav om fem års ophold i Danmark for at få sammenføring. Førstnævnte sikrede i 1992, at man ikke kunne komme til Danmark i et børneægteskab. Begge parter skulle være 18 år.

Kun SF og De Radikale stemte imod disse "stramninger".

[fundiver199]

Jeg vidste slet ikke, at man havde lavet stramninger i FS-reglerne helt tilbage i 1992. Men det kan vel forklare det ret store fald i antallet af FS fra 1992 til 1993, som er vist i figur 1 i ÆUG`s høringssvar, og som vi pga. vores historieløshed ikke kunne give en forklaring på

http://aegteskabudengraenser.dk/uploads ... ar2012.pdf

Det er jo så i øvrigt interessant, at antallet af FS steg igen 3-4 år senere, hvilket ret nøje svarer til, hvad man så efter stramningerne 10 år senere. I begge tilfælde var der nok tale om en kombination af, at nogle FS blev "udsat" f.eks. pga. højere aldersgrænse eller krav om længere ophold i Danmark, og at reglerne blev lempet igen.

Nyrupregeringen fjernede f.eks. på et tidspunkt forsørgelseskravet for danske statsborgere, hvorefter det først blev genindført i 2002. Og i december 2003 indførte man "28-års reglen" i tilknytningskravet, hvilket i realiteten også var en ret stor lempelse. Og i 2011 var det så tid til den næste helt store "strammerrunde". Så det kører åbenbart sådan omtrent i en 10-års cyklus.....

[mh1]

Til eftertanke:
Indtil 1922 skulle danske mænd og kvinder under 25 år have deres forældres/værgers samtykke for at kunne blive gift.

Fra 1922 til 1969 skulle mænd indtil de fyldte 21 og kvinder indtil de fyldte 18 have samtykke fra forældre/værger. I 1969 blev aldersgrænsen for mænd sat ned til 20, og først i 1976 blev den 18 for begge køn. Tyskland havde fra 1896 indtil 1974 krav om forældresamtykke for mænd og kvinder under 21.

[Juma]

Ja, kulturen udgør hele tiden en "baggrundsstråling", som påvirker måden vi tænker på, og er medafgørende for, hvad vi tænker er ret og rimeligt, derfor er mh's info tankevækkende.

Men denne "baggrundsstråling" er også en væsentlig grund til, at jeg ikke tror, at muren omkring Danmark vil falde i min levetid.