Visum og familiesammenføring dk/opholdskort sverige

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
tyrkietpigen
Indlæg: 4
Tilmeldt: 29.08.2011 19:01:04

Visum og familiesammenføring dk/opholdskort sverige

Indlæg af tyrkietpigen » 18.02.2012 22:21:35

Hej.
Jeg har 3 ting jeg har meget brug for hurtig hjælp til, så jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig.
spørgsmål 1:
Min forlovede (kommende mand)og jeg vil gerne søge om visum (for 2gang) til ham, fra tyrkiet til dk. Første gang kunne han dokumentere arbejde og sygeforsikring fra arbejdet.
Er dette et reelt krav at man skal kunne det ?? (Er der evt. nogen der kan henvise til en konkret lovgivning eller præcist hvor jeg kan se OM sygeforsikring og arbejde er et krav?)
Min forlovede har en ven der første gang fik visum (det var så til holland) men anden gang han søgte fik han nej, fordi han ikke længere havde arbejde eller sygeforsikring. (Gælder det samme i dk??)

spørgsmål 2:
Jeg er dansker og han er tyrker, jeg modtager revalidering og har hørt at jeg af den grund (revalideringen) ikke kan søge om familiesammenføring. Er det rigtigt ?

spørgsmål 3:
Jeg har overvejet og undersøgt omkring muligheden for at vi kunne flytte til Sverige, troede faktisk det var muligt, men jeg ville føle mig sikker og tog til sverige for at høre på migrationsværket og på skatteværket om de kunne fortælle mig hvad jeg skulle gøre. På migrationsværket skulle han ikke bruge sygeforsikring, men på skatteværket sagde de, at han skulle bruge en sygeforsikring fra tyrkiet (hvilket, så vidt jeg har forstået, ikke er muligt at få i tyrkiet, med mindre man arbejder og får sygeforsikringen igennem arbejdet?)
Er der nogen der kan fortælle mig om han skal have denne sygeforsikring for at vi kan søge om at bo sammen i Sverige (opholdskort) ???
Pt står jeg i den situation at vi begge er bange for at det ikke kan lade sig gøre for ham at få visum til dk fordi han ikke har arbejde eller sygeforsikring længere (hvilket han havde første gang vi søgte hans visum). Hvad kan vi gøre her ? Er det rigtigt at han ikke kan få visum fordi han ikke arbejder mere og derfor heller ikke har sygeforsikring ?

Jeg håber virkelig der er nogen der kan svare mig og hjælpe, for jeg står og skal rejse til tyrkiet om ca.1,5 uge for at besøge ham og søge om visummet, men hvis det er helt afgjort at han (ligesom sin ven der skulle søge i Holland) ikke kan få sit nr2 visum uden arbejde/sygeforsikring, så vil jeg jo selvf. ikke kaste en masse penge og forhåbninger ud på noget der er dømt til at blive et nej.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Venlig hilsen

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum og familiesammenføring dk/opholdskort sverige

Indlæg af mh1 » 19.02.2012 08:47:20

Det er ikke et absolut krav, at en tyrkisk statsborger skal have arbejde og fast sygeforsikring. Især når vedkommende før har haft et problemfrit ophold i Schengen er nr. 2 visum til at besøge den samme person i reglen lettere at få.

Problemet med Sverige og sygeforsikring er så stort, at der er oprettet et særligt forum, AUG closed forum, til dem der slås med det. Sverige - eller i hvert fald nogle medarbejdere på det svenske skatteverk - fastholder en ny og for os at se ulovlig praksis ved at forlange, at ægtefællen skal skrives på den danske ægtefælles E106 formular af de danske myndigheder, hvilket ægtefællen KUN vil kunne blive, hvis vedkommende har haft bopæl (folkeregistreret) i DK. Det betyder i praksis, at den udenlandske ægtefælle ikke har nogen mulighed for at bevise sit krav på at få sygesikring, når parret vil bruge EU-reglerne.

Sverige har en anden aftale med Tyrkiet om sygeforsikring end DK har, så jeg kan ikke sige, om det at have en sygeforsikring i Tyrkiet vil hjælpe på problemet med skatteverket.

MEN: Der er nu indført en tvungen sygeforsikring i Tyrkiet, og ALLE (inklusive udlændinge med opholdstilladelse) som ikke allerede HAR en forsikring gennem arbejde eller på anden måde, skal senest ved udgangen af denne måned henvende sig til SGK (Sosyal Güvenlik Kurumu) og melde sig til. Din forlovede vil derfor kunne melde sig til uanset at han ikke har arbejde, og bør gå hen og få det gjort i morgen. Så må han selv betale de 100-200 TL det koster pr. måned. Han skal medbringe bevis på sin (evt. manglende) indtægt, og oplyse det forsikringsnummer, han hidtil har haft, formodentlig ved Bagkur. Denne sygeforsikring dækker, så vidt jeg kan læse reglerne, OGSÅ for behandling i udlandet, helt sikkert i hvert fald hvis man skal have en planlagt behandling i udlandet.

Han kan læse om det her: http://www.turkiye-rehberi.net/Genel-Sa ... vuru-Formu

Fristen var egentlig udgangen af januar, men blev forlænget med denne måned. Hvis man ikke selv sørger for at tilmelde sig, bliver man 'tvangstilmeldt' til den dyreste ordning!

Jeg ved dette med sikkerhed, da jeg bor i Tyrkiet, og endog fik tilsendt et brev fra SGK om at jeg skulle melde mig til (jeg var dog allerede forsikret).

Han skal dog under alle omstændigheder jo tegne en rejsesygeforsikring. Hvis han søger visum til 90 dage, kan forsikringen mindst tegnes til de 90 dage.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum og familiesammenføring dk/opholdskort sverige

Indlæg af fundiver199 » 19.02.2012 10:06:38

1) Jeg kan bekræfte mh´s svar. En visumansøgning er en total-vurdering, og at en person tidligere har haft problemfri ophold i Schengen kan let veje tungere end, at han er arbejdsløs. Der er ikke nogen faste "krav", der absolut skal opfyldes for at få visum, andet end de grundlæggende ting som at aflevere et udfyldt ansøgningsskema, vedlægge 2 stk. pasfoto, betale ansøgningsgebyr, forevise et gyldigt pas og have sygeforsikring og midler til sin rejse, f.eks. fordi man har en vært, der betaler.

2) Ja det er grundlæggende rigtigt. Et af kravene til FS er, at du ikke må have modtaget sociale ydelser de sidste 3 år, og revalidering er en social ydelse. Så med mindre der er uoverstigelige hindringer for, at I kan bo sammen i Tyrkiet, vil en ansøgning blive afslået. Så I kan altså godt søge, men det vil formentlig bare være spild af tid og kun give jer falske håb.

3) EU-løsningen kunne være en god mulighed for jer, men du skal være opmærksom på, at du ikke kan tage din revalideringsydelse med dig til et andet land. Så du er nødt til at skabe dig et andet forsørgelsesgrundlag, før I evt. iværksætter den plan. Regeringen planlægger at ændre FS-reglerne, og i vores høringssvar har ÆUG foreslået, at man overvejer at ændre denne regel, således at studerende på revalidering bliver sidestillet med studerende på SU. Der er sikkert ikke nogen stor chance for, at man lytter til os, men måske var det alligevel værd lige at se tiden an i de måske 6 uger, som der går, før lovforslaget er vedtaget, så du ved, hvordan reglerne helt præcist bliver fremover, før du overvejer at flytte til Sverige. I skal jo alligevel giftes først, så de 6 uger kan du vel nok vente, før du træffer en beslutning.

Hvad angår problemerne med folkebogføring i Sverige, så skal det siges, at folkebogføring alligevel er uvæsentlig, hvis man planlægger at flytte videre til Danmark relativt hurtigt. Så for dem, der gør det, vil jeg egentlig foreslå, at de bare glemmer alt om at få udstedt et svensk personnummer til deres ægtefælle, hvis det skal være så bøvlet.

Og det kan jo også tænkes, at problemet er løst, når det evt. kunne blive aktuelt for tyrkietpigen om f.eks. ½ år. Så det synes jeg ærlig talt ikke, at der er nogen grund til, at hun bruger tid og energi på at interessere sig for lige nu. I stedet må planen være følgende:

1) visumansøgning

2) ægteskab

3) frigørelse af revalidering, hvis Folketinget ikke laver reglerne om

4) flytning til Sverige / andet EU-land

Eller som alternativ til 3) og 4) ansøgning om FS efter danske regler, hvis der skulle ske et mirakel, og den ny regering faktisk gennemfører flere ændringer på området, end lige dem der fremgår af regeringsgrundlaget. Min tro på, at det sker, er meget lav, men man kan jo aldrig vide.

Besvar