Indkaldt til fremmøde

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af closed1 » 16.02.2012 16:27:44

Dejligt i stadig er gift ellers skulle i måske levere alle bryllupsgaverne retur :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2012 17:07:06

Ja hvis nygift ellers har overskud til at tage dette fra den humoristiske side nu, så kan man jo lige se det for sig. Alle bryllupsgæsterne skal jo efter normal dansk skik have et takkekort. Og i det takkekort skulle der så i dette tilfælde stå:

”Kære Svend og Gitte

Mange tak for opmærksomheden til vores bryllup. Desværre havde Patrick været i Danmark i 98 dage, da vi giftede os, og han måtte ifølge Udlændingestyrelsen kun have været her i højest 89 dage. Så derfor er vi nu ikke gift alligevel, men vi glæder os til at invitere dig til bryllup igen en anden gang, når vi har sparet sammen til endnu en fest.

Mange hilsener, Patrick og Lotte”

Og desuden måtte nygift selvfølgelig ændre sit brugernavn i ÆUG`s forum til ”troede jeg var nygift” eller ”alligevel ikke nygift”

Men godt at historien fik en lykkelig ende, i det mindste hvad angår den del :D

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 17.02.2012 23:04:58

Ja jeg kan faktisk godt se det sjove i det...det er jo nærmest latterligt.

Nå, vi er startet igen med at søge FS igen - min mand søger fra sit hjemland i næste uge og jeg herfra.
Jeg har skrevet en mail til US for at få et skriftlig svar på om han må rejse til DK eller om han skal vente til vi har talt til 90 dage. Da jeg spurgte i går morges, da jeg personligt henvendte mig i US, sagde en sagsbehandler at han godt kunne rejse ind når vi havde søgt igen. Og da man ikke skal skrive indrejse dato i Danmark når man søger fra sit hjemland, så tror jeg at hun har ret. Men får at være helt sikker ringede jeg senere på dagen, og fik det modsatte svar, at han skulle vente med at komme tilbage til der var gået 90 dage.
Vi vil selvfølgelig ikke så i samme situation igen, og derfor skal jeg have det skriftligt før jeg tør at sende ham hjem igen.

Hvor kan jeg læse om hvad der er gældende når man har ansøgt om opholdstilladelse fra sit hjemland ? Skal man søge om visum til at komme ind i DK samtidigt med at man søger om opholdstilladelse ? Gælder processuelt ophold kun når man allerede er i DK ? Jeg kan ikke finde svaret nogen steder på nyidanmark.dk. Kender nogen til disse regler for jeg ved at US er flere uger om at svare emails.

Mange hilsner
den ensomme nygifte

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af fundiver199 » 18.02.2012 07:16:05

Jamen jeg kender godt svaret på dit spørgsmål, og det har jeg sådan set allerede skrevet i denne tråd. Og svaret er, at din mand ikke erhverver sig nogen ret til at indrejse i Danmark ved at søge om FS. Processuelt ophold er noget, man kan få, hvis man allerede opholder sig lovligt i Danmark, og begrundelsen er, at det ville være urimeligt at forlange, at man skal foretage en lang rejse og adskilles fra sin ægtefælle, bare fordi US ikke kan nå at behandle ens ansøgning, før visum udløber.

Men din mand skal jo ikke foretage nogen lang rejse, da han allerede befinder sig et sted, hvor han fuldt lovligt kan afvente resultatet af sagsbehandlingen. Så svaret er, at han først må rejse til Danmark, når han var været ude i 3 måneder, og det hersker der ikke den ringeste tvivl om. Og så er det endda kun, fordi han er visumfri, at det overhovedet kan lade sig gøre at indrejse, før sagen er behandlet. Man kan nemlig ikke få udstedt et visum, hvis man allerede har en ansøgning om opholdstilladelse under behandling.

nygift
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10.02.2012 22:16:57

Re: Indkaldt til fremmøde

Indlæg af nygift » 18.02.2012 09:24:51

Ok nu tror jeg at jeg endelig har forstået det. :)
Jeg kan se at vi trods alt er ret heldige fordi han allerede var rejst ud.
Dette forum har været en kæmpe hjælp.
Tusind tak

Besvar