Min historie

[M.M.S]

Hej alle herinde,
jeg vil lige skrive min historie herinde i håb om at få jeres mening eller råd.

Min situation er som følgende:
Min mand og jeg søgte om familiesammenføring den 19.maj, og vi opfylder ALLE krav:
-Jeg er født og opvokset i Danmark
-Vi opfylder alderskravet
-Jeg har en bachelorgrad i engelsk sprog og internationale studier fra Aalborg Universitet
-Jeg har arbejdet de sidste 3 og et halvt år
-Jeg har ALDRIG modtaget sociale ydelser
-Vi opfylder boligkravet

Nogle måneder efter indgivelsen af ansøgningen får vi et brev, hvori der står, at vi vil få svar senest den 19. december. Det kom meget bag på mig, at vores sag blev lagt i bunken for komplicerede sager, så jeg ringede til Udlændingestyrelsen for at høre om, hvad grunden var, og jeg får at vide af manden i telefonen, at han kan se, at de vil se nærmere på vores vielsesattest, men at han ikke kan se andre detaljer. Jeg tænker, at Udlændingestyrelsen måske ikke er særlig bekendt med jordanske vielsesattester og skal have lidt ekstra tid. Der går nogle måneder, og jeg ringer igen for at høre, om der er sket nyt, og jeg får at vide, at jeg ikke skal ringe igen, fordi fristen først er den 19. december. Dagene går og vi når den 19. december uden at have hørt noget, og jeg tænker, at det nok skyldes juleferien, så vi giver dem lidt ekstra tid for at se om, der sker noget i januar. Vi kommer så i januar, og vi havde stadig ikke hørt noget, så jeg ender med at skrive en mail, hvori jeg forklarer, at jeg til at starte med ikke kunne forstå, at det skulle tage så lang tid, når vi opfylder alle krav, og at de nu næsten er overskredet deres frist med en måned, og at vi gerne vil høre om, hvad der er sket med vores sag. En uge efter ligger der en besked på min telefonsvarer, hvori jeg får at vide, at jeg skal ringe til Udlændingeservice mandag og snakke med en bestemt person, så vi kan drøfte vores sag. Jeg ringer mandag, og manden i telefonen spørger, om det er mig, der er kristent gift i Jordan, og jeg siger ja, og så siger han, at han undrer sig over, hvorfor min mand og jeg ikke har skrevet under på vielsesattesten, og at han aldrig har set en uden ægteparrets underskrift og at der i hvert fald var det I Danmark. Jeg forklarer ham, at vi ikke er blevet bedt om at skrive under, og at hvis det er meningen, at der skal være det på en jordansk, så havde de nok bedt os om det, og at vi ikke bare selv kan bede om at skrive under, når det ikke skal være der. Jeg fortæller ham, at vi kun har skrevet under i kirkebogen, hvor også de to vidner har skrevet under. Han spørger så om, hvorfor vi ikke har en kopi af den side i kirkebogen, og jeg fortæller ham, at jeg ikke vidste, at de skulle bruge siden. Samme dag ringer min mand og jeg til præsten, som har viet os og bedt ham om at sende en kopi af side, og vi har fået den oversat til dansk af en tolk i kommunen. Jeg har nu sendt den til Udlændingestyrelsen, og det er ved at være to uger siden. Jeg har stadig ikke hørt noget fra dem, men det forekommer mig MEGET underligt, at Udlændingestyrelsen, først går i gang med at behandle vores sag efter deres tidsfrist og kun fordi jeg selv havde henvendt mig til dem.
Jeg undrer mig også over, hvorfor de i de 8 måneder de har haft IKKE har:
1) ringet til mig noget før for at spørge ind til vielsesattesten, når de fra starten har vidst, at det vil undersøge den nærmere
2) hvorfor de ikke har ringet til den præst, som har viet os (de har hele tiden haft hans navn, telefonnummer og adresse)
3) hvorfor de ikke har ringet til det ministerium, som har udstedt vores attest
4) hvorfor de ikke har ringet til nogle af deres andre kontakter i Jordan for at spørge om, hvordan en jordansk vielsesattest er
5) hvorfor de ikke har sammenlignet vores attest med en anden fra Jordan

Det hele forekommer mig som sagt meget underligt, og jeg håber inderligt, at nogen har en mening eller et godt råd.

På forhånd tak

[dotGusten]

Det er fordi man i US arbejder på en ganske særlig måde: Man fremskriver alle de ting, der kan vente, og går først i gang med at arbejde på sagen, når man har erfaring for, at det kan nås inden deadline udløber.

Desværre sker det så en gang imellem, at der skal bruges ekstra tid, og så har man jo overskredet deadline.

[fundiver199]

dotGusten har helt ret. I ægtefællekontoret har de måske på et givent tidspunkt f.eks. 2.000 ansøgninger liggende. Og for hver af disse er der fastsat et servicemål på enten 3 eller 7 måneder. Når en sagsbehandler har tid, tager han derfor en sag, der har ligget så længe, at servicemålet er tæt på at udløbe. Og herefter bliver denne så behandlet, hvilket f.eks. kan tage 2 dage eller måske 2 uger, hvis der er brug for at indhente yderligere oplysninger i sagen.

Hvis en sag har fået fastsat et servicemål på 7 måneder, vil US derfor typisk først begynde at kigge på den, når den har ligget i 6 måneder. Og i de 6 måneder har sagsbehandlerne så brugt deres tid på at behandle nogle andre sager, hvor servicemålet var tættere på at udløbe.

Sagsbehandlingstiden skal derfor ikke forstås som den tid, det tager at behandle en sag. Den skal mere forstås som en ventetid, lige som når der er kø ved kassen i supermarkedet lørdag formiddag eller på motorvejen i myldretiden.

[M.M.S]

Mange tak for jeres gode svar...

[Helate]

Hej

Måske er det mig der misforstår noget, men undre mig over du nævner at du har en bachelorgrad? Altså i forhold til familiesammenføring er der da ikke mig bekendt nogen krav til den danske statsborger om uddannelsesniveau? eller er jeg forkert på den?

[M.M.S]

Nej, det er der ikke, men jeg går ud fra, at det hjælper, at man har taget en uddannelse her, når de skal til at se på min tilknytning til Danmark.

[Helate]

Ok. Så er jeg med og held og lykke

[fundiver199]

Når du er født og opvokset i Danmark, har du jo været her så længe, at der skal noget særligt til for ikke at opfylde tilknytningskravet. Som f.eks. at du har boet flere år i din ægtefælles hjemland. Du kan læse om den praksis, der er gældende for ansøgninger afleveret før 1. juli 2011, her:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/9 ... r_2005.pdf