Godkendt familiesammenføring

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MyloveisinCN
Indlæg: 23
Tilmeldt: 02.06.2011 21:39:00

Godkendt familiesammenføring

Indlæg af MyloveisinCN » 24.01.2012 22:38:04

Hej Æug

Min kone og jeg har fået godkendt familiesammenføring.
Det kan tilføjes at sagsbehandlingen var ganske hurtig (Vi valgte at søge før evt. ændringer, da vi ikke kunne være sikker på hvornår de nye kom. Jeg vil gætte på det har haft inddirekte positiv indflydelse på sagsbehandlingstiden, at mange har ventet).
Tak for svar på mine tidligere spørgsmål, og adgangen til svar på andres spørgsmål.

Et par spørgsmål dukker op:
Tror i de allerede stillede anfordringsgarantier på 100.000 på bliver sat ned ?
Min bank har tilbudt mig at stille garantien til 2.5 % per år, er det er ok tilbud ?
Nogen forslag til sprogskoler i Kbh's området. Hun er godt med på sprogområdet, og skal på et hold med et ambitiøst niveau ?
Hvornår kan min kones fradrag overføres til mig ? (Er det efter bestået indvandringsprøve + anfordringsgaranti).
Sygesikringskort, folkeregisteradresse, skattekort osv, er det også først efter ndvandringsprøve + anfordringsgaranti ?

Takker for et yderst brugbart forum :).
Mvh
MyloveisinCN

BackpackM
Indlæg: 48
Tilmeldt: 25.12.2010 20:35:26
Geografisk sted: Hillerød, DK

Re: Godkendt familiesammenføring

Indlæg af BackpackM » 24.01.2012 23:00:06

Tillykke! :mrgreen: Rigtig godt at høre!

Hvis jeg forstår ret, så er i først egentlig sammenført (= hun har opholdstilladelse) når I har stillet bankgarantien samt hun har været til og bestået indvandringsprøven.

Ad 1: Om garantien sættes ned - Ingen anelse, desværre.
Ad 2: En rente på 2,5% p.a. lyder som en rigtig god aftale! Tænk hvis min kredit var så god!!!!!
Ad 3: Sprogskole. Hun bliver indkaldt til en samtale på kommunens jobcenter, og de skal få hende ind på et sprognivaeu, som passer med hendes evner samt ambitioner. Hvilke skoler, der er de bedste ved jeg ikke. Hillerød Sprogskole er ok, men mangler lærere og underviser på nedsat kraft :(
Ad 4: Fradrag. Så snart hun har modtaget brevet med opholdstilladelsen kan i gå på skattecenteret. Hendes fradrag for hele det år, I har boet sammen (gætter på siden 2011) skal overføres med tilbagevirkende kraft. Forummet har en dom, I kan printe ud og medbringe, men i vores tilfælde var der ingen problemer (Fredensborg Skattecenter).
Ad 5: Folkeregister mv.... Kan først blive ordnet når I har modtaget brevet fra Udlændingeservice om, at hun er blevet familiesammenført og har fået ophold.

Mvh Michael

M.M.S
Indlæg: 61
Tilmeldt: 25.10.2010 11:39:27

Re: Godkendt familiesammenføring

Indlæg af M.M.S » 24.01.2012 23:59:58

Hej :)
Det kan godt være at jeg spørger dum, men kan først få sin agtefælles fradrag overført, når ægtefællen gar fået opholdstilladelse eller er det også muligt, hvis ægtefællen er i Danmark under et processuelt ophold?

På forhånd tak

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Godkendt familiesammenføring

Indlæg af fundiver199 » 25.01.2012 08:13:21

I lovforslaget lægges der desværre op til, at allerede stillede garantier skal fortsætte som hidtil. Dvs. også de få, der har været uheldige at skulle stille 100.000 i garanti. ÆUG vil i vores høringssvar foreslå, at man lader disse mennesker få nedsat deres garanti, men om der bliver lyttet til det, er jo umuligt at forudse.

Det er ingen hemmelighed, at 1 af de 3 regeringspartier + støttepartiet ser med stor sympati på ÆUG`s sag, hvorimod de 2 andre regeringspartier grundlæggende ikke er interesseret i at ændre alt for meget på reglerne, da de meget nødig vil kunne beskyldes for at føre "slap udlændingepolitik" med muligt vælgertab til følge.

Så desværre må man vel frygte, at vi får præcis de lempelser, der er beskrevet i lovforslaget, og som blev aftalt mellem de 3 regeringspartier i "Tårnet", og så ikke en dyt mere uanset hvor gode argumenter ÆUG og alle mulige andre så end kommer med. Dette er måske en lidt pessimistisk måde at se det på, men jeg er bange for, at den også er realistisk.

Man har først "boet" og været skattepligtig i Danmark, når/hvis man har haft en opholdstilladelse, og derfor kan man også først overføre fradrag til sin ægtefælle, når/hvis man har fået en opholdstilladelse. I den situation indtræder skattepligten imidlertid med tilbagevirkende kraft fra den dato, man indrejste.

Så hvis man f.eks. indrejste 20. oktober 2011 og straks tog ophold hos sin ægtefælle, søgte om FS 10 december 2011 og fik bevilget dette 25. august 2012, så kan den herboende ægtefælle efter 25. august 2012 få rettet sin årsopgørelse fra 2011, således at der tages hensyn til den udenlandske ægtefælles ubenyttede bundfradrag. Hvilket så resulterer i en check fra Skat på cirka 16.000 kroner. Og samtidig kan den herboende ægtefælle selvfølgelig få rettet sin forskudsopgørelse for 2012, således at han/hun i resten af 2012 får en meget lav skattebetaling.

Hvis den samme historie imidlertid ender med, at ansøgningen om FS bliver afslået 25. august 2012, så har den udenlandske ægtefælle ikke været skattepligtig i Danmark, og så er der selvfølgelig ikke noget fradrag at overføre. Så har der blot været tale om en god lang ferie, og når ferien er slut siger man så pænt farvel og på gensyn en anden gang.

ASY
Indlæg: 18
Tilmeldt: 21.01.2012 02:47:37

Re: Godkendt familiesammenføring

Indlæg af ASY » 25.01.2012 09:46:27

@fundiver

hvis man får opholdstilladelse i fks august 2012 får man så kun fradraget for august og frem til årets slutning hvis man straks går på skattecenteret eller skal man vente med at gå skattekontoret til jan 2013 for at få det fulde fradrag for 2012 udbetalt.

Eller måske får man det glattet ud så man får fradrag til resten af året fra august og det før august bliver udbetalt?

Du må undskylde hvis det er nogle dumme spørgsmål :D

Ali

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Godkendt familiesammenføring

Indlæg af closed1 » 25.01.2012 09:49:26

du får fradraget for hele året og du kan få rettet dit fradrag for resten af året

ASY
Indlæg: 18
Tilmeldt: 21.01.2012 02:47:37

Re: Godkendt familiesammenføring

Indlæg af ASY » 25.01.2012 10:03:12

tak skal i have,nu skal jeg nok lade være med at spørge om det samme hele tiden :D

Tak skal i have allesammen,i har været til stor hjælp.

Ali

M.M.S
Indlæg: 61
Tilmeldt: 25.10.2010 11:39:27

Re: Godkendt familiesammenføring

Indlæg af M.M.S » 25.01.2012 21:48:26

1000 tak for svaret :)

Besvar