Jeg er lidt i tvivl om kravet til min svenske bolig, hvis min kæreste skal søge om opholdstilladelse i Sverige.
Jeg er studerende i Danmark, så jeg har ikke mulighed for at søge studiebolig i Sverige, da de ikke tager nogen ind, der ikke studerer på en svensk skole.
Men jeg har fået flere tilbud om at fremleje studieboliger i disse studenthuse som boligselskaberne ejer, hvor den svenske studerende står som lejer af lejligheden, mens jeg fremlejer den via privat kontrakt, der ikke går igennem boligselskabet.
Men det er vel egentlig ikke helt lovligt af den svenske studerende at udleje til mig uden om boligselskabet?
Derfor vil jeg gerne vide, om det kan blive et problem for min kærestes ansøgningsprocess? Jeg vil jo have adressen på stedet.
Ville I gå uden om disse kontrakter eller ikke være bange for det? Jeg gør jo sådan set intet galt andet end at jeg ved, at udlejeren ikke fremlejer til mig på lovlig vis.
Mvh. Julie