Pliz Hjælp

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
SSA
Indlæg: 12
Tilmeldt: 12.10.2011 10:42:26

Pliz Hjælp

Indlæg af SSA » 17.12.2011 14:06:44

Hej ... Jeg er desværre ikke kommet videre med min FS. pga. at jeg ikke kunne bo i malmø for at gå i skole i DK og for at gør mit uddannelse færdig.......

Nu vil jeg gerne søge FS i DK.
Hvad er kravene.? for både mig og ham
Er der nogen der kan hjælpe mig ?


Lidt om mig selv
- Jeg er social og sundheds assistent elev og får voksen elevløn omkring 18 000 kr. med skat.
- Har dansk statsborgerskab
- Nationalitet: Iran
- Født og opvokset i: Irak
- Har boet i DK 17 år
- over 24 år gammel
- Kvote flygtning


Lidt om ham:
- Nationalitet: Irak
- Over 24 år gammel

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Pliz Hjælp

Indlæg af fundiver199 » 17.12.2011 15:21:26

Kravene er beskrevet under "jeg vil.. familiesammenføres". Men lige nu er reglerne voldsomt komplicerede og svære at leve op til. Så måske var det en god ide at vente, til regeringen har fået vedtaget de nye regler på området. Lovforslaget forventes fremsat i januar 2012.

SSA
Indlæg: 12
Tilmeldt: 12.10.2011 10:42:26

Re: Pliz Hjælp

Indlæg af SSA » 17.12.2011 15:27:57

TAK for svar fundiver199
de nye regler som bliver vedtaget januar 2011
var de det med 100 00 kr bliver mindre til 50 000 kr ?
er der mere de ændre på ??
hvornår er de færdig med at behandle det hele færdig og træde i kraft tror du ??

SSA
Indlæg: 12
Tilmeldt: 12.10.2011 10:42:26

Re: Pliz Hjælp

Indlæg af SSA » 17.12.2011 15:30:13

januar 2012 :D mente jeg ..

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Pliz Hjælp

Indlæg af fundiver199 » 17.12.2011 16:02:52

Bankgarantien bliver halveret fra 100.000 til 50.000, ansøgningsgebyret fjernes, indvandringsprøven fjernes, pointsystemet fjernes, 24-års reglen genintroduceres og tilknytningskravet føres tilbage til den form, det havde indtil juni 2011, foruden at 28-års grænsen sættes ned til 26 år.

Det er de ændringer, som er skitseret i regeringsgrundlaget. Herudover kan man jo ikke vide, hvad regeringen ellers kunne finde på at ændre, nu den er igang, og det er selvfølgelig bla. noget, som ÆUG arbejder på at påvirke.

Hvornår det træder i kraft, ved jeg naturligvis ikke. Men der er formentlig intet principielt i vejen for, at man kan sige, at alle lempelserne træder i kraft den dag, hvor loven bliver vedtaget, uanset hvornår en ansøgning er indgivet. Og at Udlændingeservice fra og med den dato, hvor lovforslaget er færdigt og sendes i høring, skal tage hensyn til det i deres sagsbehandling på den måde, at de skal sætte sagen i bero, hvis de kan se, at der vil skulle træffes en anden afgørelse, når loven træder i kraft.

Dvs. man kan sætte ansøgninger i bero, hvis et par f.eks. ikke opfylder pointkravet men opfylder 24-års reglen, og der ikke umiddelbart synes at være andre hindringer for, at parret kan blive familiesammenført.

Hvor meget man vil gøre for dermed at undgå at skulle give afslag til nogen, som herefter bare kan søge igen efter de nye regler og få tilladelse, er både en juridisk og en politisk vurdering. Så det afhænger bla. af, hvor stort et ønske Morten Bødskov og hans embedsmænd har om at hjælpe dem, der er ramt af reglerne.

Og her må man vel umiddelbart sige, at de meget negative udmeldinger omkring det at sætte børnenes ansøgninger i bero eller ændre administrativ praksis med øjeblikkelig virkning, ikke tyder på, at det politiske ønske om at hjælpe dem, der er i klemme i reglerne, er så voldsomt højt.

Så man kunne da sagtens frygte for, at der måske kommer til at stå i lovforslaget, at de nye regler gælder for alle ansøgninger, der er indleveret efter f.eks. 1. maj 2012, og at alle ansøgninger indleveret indtil da bliver behandlet efter de nuværende regler.

Det er vel sådan omtrent yderpunkterne for de muligheder, Morten Bødskov har. Og hvad han vælger, det er helt op til ham selv.

Besvar