Fætter og kusine

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
BROE
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10.12.2011 21:41:42

Fætter og kusine

Indlæg af BROE » 10.12.2011 21:52:14

Hej :)

Jeg skriver lige herinde for at se om jeg kan finde en der har det samme oplevelse eller kender meget til dette situationen
det er at min bedste ven har fået afslag på familiesammenføring - pga de er fætter og kusine - og så har vi fået vide at vi kan klage over sagen til justitministeret - og så har de beviser på at ægteskabet er indgået af egen frivilligt - men så havde jeg snakket med dem om at de nok skulle prøve at få en advokat til at hjælpe med det ,men så kom vi alle i tanke om vi stadigvæk kan klage over sagen selvom konen er under 24 år? for i den afslag brev fra US skrev de kun at de gav afslag pga fætter og kusine,men at de ikke har set hele papirene,så jeg er meget i tvivl om det kan betale sig at indgive et klage når min vens kone er under 24 år ? Håber på en herinde der kan hjælpe med det eller har stort erfaring med det :) god lørdag til jer alle :)

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: Fætter og kusine

Indlæg af MSH » 10.12.2011 22:14:34

De kan selvfølgelig altid klage, men hvis hustruen er under 24 (eller 23,5 år snarere), så kommer de næppe udenom 24-årsreglen selvom det skulle lykkes dem at overbevise Justitsministeriet om, at de er blevet gift af egen fri vilje.

Det står dem selvfølgelig frit for at gå til feks. Københavns Retshjælp og forsøge at få deres hjælp til at finde en advokat, der er villig til at tage deres sag, og udfordre 24-årsreglen ved først de danske domstole og til sidst den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den proces tager ca. 5 år. Chancen for at de rent faktisk vil vinde en sådan sag er i virkeligheden ganske stor, da Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at 24-årsreglen er en krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men det er selvfølgelig nok de færreste mennesker, der orker at sætte deres liv på pause i over 5 år blot for at 'få ret' over deres egen stat.

Og dette leder mig så frem til den (desværre) eneste reelle løsning på dit vennepars aktuelle problem, nemlig Sveriges-eller Tysklandsmodellen, hvor de flytter sammen til et andet EU-land i 4-6 måneder, for derefter at vende tilbage til Danmark igen hvor de så vil få udstedt en opholdstilladelse uden større sværdslag fordi de nu hører under EU-reglerne for familiesammenføring i stedet for de nationale DANSKE regler. I EU-reglerne er det ikke tilladt at diskriminere et par blot fordi de er fætter og kusine. EU-modellen kræver dog, at den herboende i parret er dansk statsborger.

BROE
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10.12.2011 21:41:42

Re: Fætter og kusine

Indlæg af BROE » 10.12.2011 22:54:47

Ihh tager det virkelig 5 år for dem at vurderer sagen om konen må bo her i DK - virkelig så træls at de strammer loven så meget.
det skal siges at konen er snart 22 år og de har et fælles barn på 2 år og konen og sønnen har lige været på visit her i DK,derefter fik sønnen dansk statsborgskabet hurtig da faderen er dansker ,faren er født og opvokset her i DK. faren er 31 år .
men konen er sendt hjem igår til Syrien,og vi har forklaret US at der er krig dernede nu ,som du nok har hørt om. men det er de ligeglad med og at hun skulle bare hjem,konen valgte så at lade deres fælles søn blive her i DK pga hun vil have sin barn i sikkerhed hos faren. Og hvis man så vælger at bo i sverige ,er der nogle regler om at bo dernede imens man venter på de måneder er gået? f.eks skal man have egen lejlighed eller kan man bo hos en familie dernede man kender uden at man skal have sin egen bolig?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fætter og kusine

Indlæg af fundiver199 » 11.12.2011 06:09:25

Hej. Læs "jeg vil... flytte til Sverige/EU-land". Man kan sagtens bo hos familie i Sverige, men Sverige har nogle generelle regler om folkeregistrering, som betyder, at hver "kernefamilie" skal råde over mindst et rum, som ikke fungerer som gennemgangsrum til andre rum i boligen. Så om det kan lade sig gøre i praksis afhænger af, hvor stor boligen er, hvor mange der bor der i forvejen, og hvordan den er indrettet.

Som MSH skriver, vil parret næppe få medhold, hvis de klager over afslaget. Det er således ikke i praksis muligt at "bevise", at man ikke er tvangsgift, men mindre man allerede har boet sammen i en lang årrække og/eller har fået flere børn. Et enkelt barn er ikke nok.

Og hvis de får medhold, så vil der i stedet bare blive givet afslag pga. 24-års reglen, hvis ansøgningen er indgivet før 1. juli 2011, og pga. pointsystemet hvis den er indgivet efter 1. juli 2011. Med mindre naturligvis at konen har 120 point, men det er der ikke mange 22-årige, der har, så det forekommer ret usandsynligt.

"Sverigesløsningen" synes derfor at være den eneste vej frem for din ven, hvis han ikke er indstillet på at sætte sit liv på stand-by i de 5 år, som det tager at få afgjort en sag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og hertil kommer, at der jo ikke er nogen garanti for, at han vil vinde en sådan sag.

BROE
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10.12.2011 21:41:42

Re: Fætter og kusine

Indlæg af BROE » 11.12.2011 22:06:22

Tak for det,har siddet og læst om det - men er usikker om hvis man så vælger at bo i sverige,har sverige regler om fætter og kusine? og når de så har boet dernede et tid,hvad så bagefter kan man så komme ind til Danmark uden problemer med fætter og kusine samt under 24 år?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fætter og kusine

Indlæg af fundiver199 » 11.12.2011 23:40:59

I EU´s regler om fri bevægelighed er der kun de krav, som er nævnt i teksten. Man skal være gift, det må ikke være proforma, man må ikke være til fare for den offentlige sikkerhed, og den vandrende unionsborger skal være arbejdstager, studerende eller person med tilstrækkelige midler.

Der er ingen fætter/kusine regler, ingen aldersgrænser, ingen pointkrav eller noget som helst andet. Det er netop det, der er hele fordelen ved den såkaldte "sverigesløsning".

Og reglerne er selvfølgelig de samme i alle EU-lande og herunder også i Danmark. For at en dansk statsborger kan bruge dem i Danmark, skal han bare først have boet i et andet EU-land med sin ægtefælle, og herefter skal parret flytte sammen til Danmark.

Det er kort sagt kravene, som er beskrevet under "jeg vil... flytte tilbage til Danmark"

Besvar