Hypotetisk spørgsmål

[K-india]

Vi havde en diskussion om familiesammenføring i dag, og nu kunne det så være sjovt, at høre, hvad udfaldet ville være, på den situation vi talte om.

Vi forestillede os, at en dansk kvinde har et barn på 2 år her i Dk, som hun alene tager sig af. Faderen har intet samvær. Denne kvinde får en udenlandsk kæreste, som hun vil giftes og familiesammenføres med.

Nogle mener, at hun ikke automatisk kan få dispensation pga. særbarn i dette tilfælde, da barnet ikke er integreret endnu, og der ikke er samvær med faderen. Andre mener, at hun altid vil få dispensation, fordi barnet er dansk statsborger...

Jeg hælder til første del, da der ikke som sådan er noget der binder hende til landet, dvs. man fra us side måske ville mene, at barnet er så lille, at det godt ville kunne flyttes - hvis ellers der ikke er tale om et krigshærget land eller lign.

Hvad siger I?

~Karina

[MSH]

Hun ville ikke i den hypotetiske situation kunne opnå dispensation pga. særbarn.

(At dette så i virkeligheden efter blandt andet Institut for Menneskerettigheders opfattelse IKKE er i overensstemmelse med Danmarks internationale konventionsforpligtelser, og derfor er ULOVLIGT, ændrer desværre ikke rigtig på noget, sådan som reglerne administreres i dag...)

Mange mennesker er desværre stadig af den opfattelse, at Danmark selvfølgelig ikke udviser egne statsborgere, men her tager de så grueligt fejl. Danmark udviser rask væk hundredevis af danske statsborgere hvert år, i og med at deres udenlandske ægtefæller eller forældre nægtes familiesammenføring i Danmark, udelukkende for at kunne ramme et mikroskopisk antal MUSLIMSKE medborgere med erhvervet dansk statsborgerskab. Det er jo hele pointen bag den danske udlændingelovgivning som udtænkt af chef-ideologerne Krarup og Langballe, og blindt videreført af socialdemokraterne og SF i deres opbakning til 24-årsregel, tilknytningskrav og bankgaranti. I øvrigt alle elementer, som klart er blevet beskrevet som værende brud på Danmarks internationale konventionsforpligtelser af Institut for Menneskerettigheder.

[K-india]

Ja, man kan undres, og jeg fik desværre ret i min påstand...:S For en gangs skyld, kunne jeg godt have levet med, at tabe en diskussion!

[Tanja72]

(At dette så i virkeligheden efter blandt andet Institut for Menneskerettigheders opfattelse IKKE er i overensstemmelse med Danmarks internationale konventionsforpligtelser, og derfor er ULOVLIGT, ændrer desværre ikke rigtig på noget, sådan som reglerne administreres i dag...)
.

Nu hvor jeg sidder og tænker over det, hvorfor er det egentlig at de slipper afsted med alle de ulovligheder? Hvorfor er der ingen der griber ind og siger: heey, det her er ikke rigtigt? Er der virkeligt ingen der har ansvaret for sådan noget, eller er alle bare fuldstændigt ligeglade?

[soreng]

Det kræver vel at nogen får et afslag, og at de derefter er villige til at tage den hele vejen igennem retssystemet og hele vej til EU domstolen. Det er bestemt ikke en billig ting at gøre, og det tager lang tid før man får en afgørelse.

Så problemet er nok at dem der har råd til at anlægge sådan en sag også har råd til/vælger at lægge de 100.000 kr i depositum, og dem der ikke har råd til depositumet ikke har råd til at anlægge sagen. (Og ja jeg ved at man får dispensation for andet end depositum)

Man kan vel sige at selv staten er uskyldig indtil det modsatte er bevist, og der har endnu ikke været nogen der har taget et afslag hele vejen til EU domstolen.

[MSH]

Lige i det spørgsmål om særbarn som omtales her er det den europæiske menneskerettighedsdomstol, der ville skulle tage stilling til legaliteten.

Det er som nævnt en meget langstrakt proces at føre en sag hele vejen først gennem det danske retssystem og siden ved EMD, og indtil nu har alle, der er direkte berørt af disse regler jo valgt at emigrere, og så mister man nok lysten til at kæmpe videre.

Det er også vigtitg at understrege, at man i hvert fald på papiret har mulighed for (gennem sin advokat) as søge om fri proces, således at det ikke koster andet end tiden og en masse søvnløse nætter...

[fundiver199]

Nu hvor jeg sidder og tænker over det, hvorfor er det egentlig at de slipper afsted med alle de ulovligheder? Hvorfor er der ingen der griber ind og siger: heey, det her er ikke rigtigt? Er der virkeligt ingen der har ansvaret for sådan noget, eller er alle bare fuldstændigt ligeglade?

Både FN og Europarådet er rent overnationale organisationer og har derfor - i modsætning til EU - ikke nogen sanktionsmidler over for deres medlemslande. Så ansvaret ligger alene i det danske Folketing. Og her har holdningen de sidste 10 år været, at det er vigtigere at begrænse visse former for indvandring ud fra overordnede samfundsmæssige hensyn end at sikre de individuelle hensyn til de borgere, der bliver berørt af familiesammenføringsreglerne.

Borgerne kan så gå til domstolene med deres sager og få sanktioneret, at den danske stat i deres konkrete sag er gået for langt i forhold til de internationale konventioner, Danmark har underskrevet. Og er der tale om Europarådets menneskerettighedskonvention, kan sagen prøves ved EMD, hvis man ikke får medhold ved de nationale domstole.

Men som andre allerede har gjort rede for, har ingen danske statsborgere åbenbart endnu fundet det ulejligheden værd at få prøvet deres sager ved domstolene. EMD har taget stillling til 2 FS-sager fra Danmark i løbet af de sidste 10 år, men begge sager har handlet om udenlandske statsborgere, nemlig henholdsvis et indisk-indisk par, som fik afslag pga. tilknytningskravet, og om en mindreårig somalisk pige, som fik afslag på at vende tilbage til Danmark efter et par år i Somalia, fordi hun i mellemtiden var fyldt 15 år.

Det kan også tænkes, at man i Integrationsministeriet har håndteret situationen sådan, at hvis der var optræk til at få en dom imod sig, så har man skyndt sig at give den pågældende opholdstilladelse, for at en dom ikke skulle skabe præcedens.

Jeg har hørt, at man tidligere har gjort sådan i sager om EU-reglerne, hvor folk tilsyneladende er blevet tilbudt opholdstilladelse efter de danske regler for at undgå, at sagerne blev sendt til EU-domstolen. Og for nylig måtte en sag om den hollandske indvandringsprøve trækkes tilbage fra EU-domstolen, fordi Holland i mellemtiden havde givet sagsøgers ægtefælle en opholdstilladelse.

Så det er også en metode, staterne har til at undgå, at overnationale domstole går ind og "blander sig" i deres praksis.