Historier fra hjertet

[Kim P. Nyberg]

På facebook læste jeg forleden et længere indlæg, om de kvaler en dansker med en udenlandsk partner har for at blive familiesammenført i Danmark. I dag blev jeg ringet op af en anden, som også havde læst historien, og med baggrund i historien fik en idé: Få så mange som muligt, der er kommet i klemme i systemet, til at skrive deres respektive historie, som starter der, hvor kontakten med partneren skabes første gang, og frem til i dag. Historien skal være skrevet på jævn dansk, renset for juridiske fortolkninger, meninger og citater, og fylde maks. 5 A4 sider.

Planen er derefter at indsamle de forskellige historier og give dem til pressen og til politikerne. Historierne skal kunne tale til følelserne og vende op og ned på læsernes verdensbillede af, hvordan livet som par, der bliver jordet af udlændingereglerne, er. De må gerne skabe tårer eller måske endda få læserne til at stortude, de må gerne få folk til at le hjerteligt. De må gerne rive læserne op ad stolen af raseri over, hvordan og hvor lidt der skal til, før man sidder i saksen. De skal tage læserne med på en rejse i dit og din partners liv. De skal få læseren til at se, hvor langt ud på skråplanet reglerne for familiesammenføring er kommet. De skal få læseren til at se, at din partner altså ikke er en belastning, men en kærkommen tilflytter, der dels er skudt af Amors pil, dels vil give sit bidrag til det danske fællesskab. Få læseren til at erkende, at tingene ude i DIT hjem og DIN virkelighed altså ikke er så skrækkeligt, som den politiske tone ellers gør det til.

Med andre ord: en spændende fortælling, der rører ved folk og river dem rundt. Som får dem til at tænke over, om den vej politikerne vil med familiesammenføring nu også er foreneligt med den virkelige verden. Om det ikke er tid til kigge på menneskeskæbner i stedet for at fokusere på tal, kolonner og byrder.

Hvis nogen er med på ideen, så skriv endelig DIN historie fra hjertet, og send den til mig. Du kan eventuelt skrive den i anonymiseret form. Om du er en fantastisk fortæller eller du har slagside på det felt, er ikke så vigtigt. Det der betyder noget er, at du får din historie frem og at den kommer fra hjertet.

[Kim P. Nyberg]

Jeg skal måske lige tilføje, at den historie der søges, er den der gør, at du ikke kan sove om natten eller koncentrerer dig om andre ting, fordi denne her frustration kværner i dit hoved. Den der gør, at du ikke tænker så meget over hvad du skriver eller om du formulere dig ordentligt. Den beretning, der bare vælter ud af dig, og som måske tager 15-30 minutter at skrive ned, og som gør, at du bagefter føler dig frisk og afslappet igen.

Lige præcis dén fortælling er så sublim, så fantastisk, så spændende og så nervesønderrivende, at al jura og al politik får baghjul. Her er det mennesket og kærligheden, der fuldstændig tager magten. Og den fortælling kan ikke laves, hvis man bare sætter sig ned over en kop kaffe og begynder at skrive "på bestilling", om jeg så må sige. Den indeholder ikke den "nerve", som der ligger dér, hvor man ikke kan koncentrere sig om andet. Det er dén nerve vi skal ind til.

[majkenz]

God ide. Hvor længe har man til at skrive den?

[Kim P. Nyberg]

I kan fortsat bare skrive. Indtil videre har det antalsmæssigt været en noget tam affære med kun to beretninger, men de river så til gengæld tænder ud. Jeg skal nok give besked her i tråden, når vi beslutter at lukke for flere historier.

[Majbritt]

Hej Kim,

Rigtig godt initiativ.

Jeg har lige sagt farvel til min kæreste i dag og er begyndt at tælle dage igen, så jeg kan godt finde tid til at skrive et par sider.

Majbritt

[jovrose]

Dette er en rigtig god ide! Vær tålmådig med historierne, vi er ikke alle lige garvet til at sætte ord på vores prøvelser i livet.
Jeg er flere gange startet med at skrive, men bliver bare for deprimeret og ked af det, og må konsekvent stoppe med skriveriet fordi jeg tuder for meget. Der er snart gået 2 måneder siden vi sidst sagde farvel. Jeg har sagt farvel til min kæreste så mange gange og det er hjerteskærende hver gang. Vores datter er nu blevet gammel nok til at spørge efter sin far, hun kan ikke forstå hvorfor han ikke kan komme ud af computeren ( skype) for at kramme og lege måske vil det lykkedes mig at få vores historie på skrift når vi får råd til flybillet og touristvisum igen igen. Livet er lettere at overskue når min familie er samlet.
Joanna

[Kim P. Nyberg]

jovrose,

Du behøver såmænd heller ikke panik-skrive din historie. Indtil videre har vi modtaget 3 beretninger, og jeg vil gerne op på omkring 15, før beretningerne gives videre til politikere og presse.

Jeg forventer heller ikke, at historierne vælter ind i min digitale postkasse. Netop fordi der skal være den ovenfor nævnte nerve, der flår læserne op ad stolen med kaffen galt i halsen i rent raseri over, at den virkelige verden er radikalt anderledes, end de fleste går og tror.

[SKH]

Hej Kim,

Vores sag (indleveret 23.06.) er blevet forsinket af sagsbehandlingsfejl, så selvom vi burde være faldet indenfor 3-månedersgrænsen, er der nu ingen der ved, hvornår vi får en afgørelse. Vi venter barn til december og fik at vide i dag, at det ingen indflydelse har på sagen overhovedet...

Jeg vil gerne skrive vores historie, men vi venter som sagt stadig på afgørelse, så kan den bruges?

Og hvor skal man så sende den til? Jeg kan ikke se nogen email-addresse i dit indlæg

[Kim P. Nyberg]

Jeg vil blot her meddele, at man fortsat er velkommen til at skrive sin historie fra hjertet og sende til mig. For nye brugere af sitet her, som ikke tidligere har set denne tråd, kan man i mine to første indlæg se, hvad projektet går ud på.

Indtil videre har vi 5 barske beretninger.

[Tanja72]

Er det kun historier om familiesammenføring efter danske regler, eller også efter eu reglerne?

[Kim P. Nyberg]

Min makker på projektet og jeg går ikke op i, hvilket regelsæt den enkelte har anvendt. Vi går mere efter den beretning, der flår læserne omkuld over, hvor rigidt tingene administeres af de danske myndigheder.

[Tanja72]

Så vil jeg skrive vores historie til dig i aften når ungerne sover, eller imorgen

[Juma]

Forudsat at ovennævnte historier virkelig er gode, og VIRKELIG river tanker og tænder ud, så tænker jeg faktisk, at det måske er værd at poste penge i en informationskampagne, hvor en historie fik en helsides i en avis.

Problemet er selvfølgelig, at det nok er hundedyrt. Selvom jeg tror den har større effekt end nogen retssag om 24-årsreglen.

Der skal lig på bordet, som man siger.

[Kim P. Nyberg]

Juma,

Det kunne måske være en mulighed, ja. Men jeg tror ikke der kommer nogen penge til det, desværre. Prisen for en helsides annonce kan svinge mellem 10.000 og 100.000 kroner, alt efter om det er en broadsheet-side eller en tabloid-side og også alt efter hvilken avis, der i så fald skulle lægge side til.

Jeg har læst alle de beretninger, der er kommet indtil nu, og jeg må tilstå, at nogle af dem er særdeles hårrejsende. Når folk er helt ude på kanten af livet og er lige ved at tage sit eget liv i ren desperation, så gør det altså noget ved læseren. Og der er faktisk et par af de modtagne historier, der er helt derude.

[Anne Alver]

Hvad med at udgive historierne som en bog?